SPRØD FLÆSKESFÆRE
6.0
En gruppe af USA’s førende folk indenfor videnskab og militær bringes ned på bunden af havet til et mystisk, havareret fartøj. Herefter følger en række endnu mere mystiske begivenheder, som både er nervepirrende og øjenåbende.
”Kuglen”, eller ”The Sphere”, som den hedder på engelsk, præsenterer et af de største cast i sit årti. I hovedrollen ses Dustin Hoffman som psykologen Normann Goodman, der må konfronteres med sin egen fejlbarlighed. Både da han møder sin tidligere elskerinde og klient, biokemikeren Beth (Stone), og af de mere paranormale fænomener, som den titulære kugle bringer ind i hans tilværelse. Til at tøjle det imponerende cast, som også indbefatter Samuel L. Jackson, Peter Coyote, en ung Liev Schreiber og Queen Latifah har vi Hollywood-legenden Barry Levinson, som står bag klassikere som ”Afsløring”, ”Rain Man” og ”Good Morning Vietnam”.
Levinsons instruktion kan mærkes. Det er en science fiction-film, men den forfalder ikke til overfladisk action. Derimod opstår spændingen indefra og det er på flere planer, da den mystiske sfære lader til at konfrontere vores helte med deres egne, indre frygter. Filmen udfolder dog åbenbaringen af dette i sit helt eget tempo, hvad måske kan synes nogen kedsommeligt, men som med garanti vil føre den nysgerrige og aktive biografgænger over i en trancelignende tilstand. På trods af at meget af filmen foregår dybt nede i vandets element, giver Barry Levinson os her meget passende mulighed for at ånde og reflektere over de dybere temaer om menneskets natur, som filmen så afgjort rummer.
I ”Rumrejsen 2001” kunne intelligent liv fra det ydre rum skabe tid og rum. I ”Kuglen” rykker Levinson fokus over på mennesket selv og dermed stiller han spørgsmål til selve menneskeheden. Ganske vist har den amerikanske regering inviteret en psykolog, en matematiker og andre eksperter ned i dybet, men et uset besætningsmedlem er så afgjort antropologen, som Barry Levinson viser sig at være. Med kirurgisk præcision gelejder han nogen af de største filmstjerne rundt i den sfære, som de i fællesskab får skabt, hvilket fører til pragtpræstationer over hele linjen. At ”Kuglen” ikke førte til ottende Oscar-nominering for Dustin Hoffman handler nok snarere om at akademiet ikke værdsætter de mere tænksomme film som denne.
I det hele taget befinder karaktererne sig i en sfære i flere henseender. Som filmen skrider frem og det bliver en klart, hvordan det hele hænger sammen, tvinges man som seer til at gå tilbage og genoverveje filmoplevelsen. Pludselig fremstår den fyldige første akt som filmens måske største genistreg. Den lange, tilsyneladende overforklarede scene, hvor besætningen sænkes langsomt ned i dybet af hensyn til trykket repræsenterer netop overgangen til noget nyt. At Huey Lewis fra Huey Lewis and The News dukker op som piloten, der flyver vores helt ud til åstedet, betoner at det måske også er et forsøg på at undersøge amerikaneren som menneske, hvilket lykkes Levinson og Co. til UG+. De har store drømme, men traumer og fobier lurer i det underbevidste.
Som flere af karaktererne i ”Kuglen” kan skrive under på, er man ikke længere sig selv, når man først har bevæget sig ind i den gyldne sfære. Det samme gør sig gældende for folk, der har set denne film, for det er virkelig en af Barry Levinsons bedste værker. Det stjernespækkede cast og de fremragende filmeffekter fuldender kuglen og ligesom kuglen og filmens opbygning er det en cirkulær oplevelse, hvor man hele tiden kan vende tilbage til et tidligere punkt og opnå en ny opfattelse af helheden. En rigtig popcorn-klassiker.
”Kuglen”, eller ”The Sphere”, som den hedder på engelsk, præsenterer et af de største cast i sit årti. I hovedrollen ses Dustin Hoffman som psykologen Normann Goodman, der må konfronteres med sin egen fejlbarlighed. Både da han møder sin tidligere elskerinde og klient, biokemikeren Beth (Stone), og af de mere paranormale fænomener, som den titulære kugle bringer ind i hans tilværelse. Til at tøjle det imponerende cast, som også indbefatter Samuel L. Jackson, Peter Coyote, en ung Liev Schreiber og Queen Latifah har vi Hollywood-legenden Barry Levinson, som står bag klassikere som ”Afsløring”, ”Rain Man” og ”Good Morning Vietnam”.
Levinsons instruktion kan mærkes. Det er en science fiction-film, men den forfalder ikke til overfladisk action. Derimod opstår spændingen indefra og det er på flere planer, da den mystiske sfære lader til at konfrontere vores helte med deres egne, indre frygter. Filmen udfolder dog åbenbaringen af dette i sit helt eget tempo, hvad måske kan synes nogen kedsommeligt, men som med garanti vil føre den nysgerrige og aktive biografgænger over i en trancelignende tilstand. På trods af at meget af filmen foregår dybt nede i vandets element, giver Barry Levinson os her meget passende mulighed for at ånde og reflektere over de dybere temaer om menneskets natur, som filmen så afgjort rummer.
I ”Rumrejsen 2001” kunne intelligent liv fra det ydre rum skabe tid og rum. I ”Kuglen” rykker Levinson fokus over på mennesket selv og dermed stiller han spørgsmål til selve menneskeheden. Ganske vist har den amerikanske regering inviteret en psykolog, en matematiker og andre eksperter ned i dybet, men et uset besætningsmedlem er så afgjort antropologen, som Barry Levinson viser sig at være. Med kirurgisk præcision gelejder han nogen af de største filmstjerne rundt i den sfære, som de i fællesskab får skabt, hvilket fører til pragtpræstationer over hele linjen. At ”Kuglen” ikke førte til ottende Oscar-nominering for Dustin Hoffman handler nok snarere om at akademiet ikke værdsætter de mere tænksomme film som denne.
I det hele taget befinder karaktererne sig i en sfære i flere henseender. Som filmen skrider frem og det bliver en klart, hvordan det hele hænger sammen, tvinges man som seer til at gå tilbage og genoverveje filmoplevelsen. Pludselig fremstår den fyldige første akt som filmens måske største genistreg. Den lange, tilsyneladende overforklarede scene, hvor besætningen sænkes langsomt ned i dybet af hensyn til trykket repræsenterer netop overgangen til noget nyt. At Huey Lewis fra Huey Lewis and The News dukker op som piloten, der flyver vores helt ud til åstedet, betoner at det måske også er et forsøg på at undersøge amerikaneren som menneske, hvilket lykkes Levinson og Co. til UG+. De har store drømme, men traumer og fobier lurer i det underbevidste.
Som flere af karaktererne i ”Kuglen” kan skrive under på, er man ikke længere sig selv, når man først har bevæget sig ind i den gyldne sfære. Det samme gør sig gældende for folk, der har set denne film, for det er virkelig en af Barry Levinsons bedste værker. Det stjernespækkede cast og de fremragende filmeffekter fuldender kuglen og ligesom kuglen og filmens opbygning er det en cirkulær oplevelse, hvor man hele tiden kan vende tilbage til et tidligere punkt og opnå en ny opfattelse af helheden. En rigtig popcorn-klassiker.
29/06-2018
