Står på skuldrene af giganter, men når ikke helt til tops.
5.0
Jeg er netop vendt tilbage efter at have set "Hereditary" i biografen, og jeg må indrømme, at selvom jeg synes filmen er god, ja, måske ligefrem fremragende, så er der alligevel problemer.
Som AB skriver, er filmen egentlig mere et drama, i hvert fald i filmens første halvdel. Hermed er der tid til god opbygning med etablering af karakterer og miljø. På denne måde siger filmen faktisk mere om familiens dynamik og indre konflikter, som også er interessant, men som bliver skubbet lidt i baggrunden for den ydre trussel for den lille kernefamilie.
Den langsomme opbygning er ikke ulig traditionen med Stephen King som kendt eksempel, men for nogle kan det måske virke lidt skuffende. Det generede dog ikke mig det store, for filmen har fra starten en underlæggende ubehagelig stemning, som sad som en knugende fornemmelse i maven på mig, og jeg tror ikke kun, at det skyldtes for mange popcorn. Der er også blod, splat og jump scares med, som jeg synes bør være i nærtsagt enhver god gyserfilm. Det også gælder for eksempelvis John Carpenters værker, men fælles for disse og "Hereditary" er, at dét ikke er det dominerende og kommer til at virke billigt som i visse moderne gysere med en tynd historie, som mest bare formår at få mig til at hoppe i sædet.
Filmen har en række twists, som jeg faktisk synes godt om. Der er især ét meget uventet, som jeg ikke vil spoile, men som fik mig til at tænke på Alfred Hitchcocks "Psycho". Men jeg synes ikke, at manuskriptet er uden problemer. Der er lidt for meget, som ikke helt bliver forklaret, og som kommer til at stå lidt uklart. Jeg synes det er problematisk, når man har en film, som indeholder konspirationer og fordækte handlinger, og at det til slut stadigt står uklart, hvad de impliceredes plan helt var, og hvordan man kom fra A til B. Dér må jeg give kritikere delvist ret i, at der er tale om mangelfuldt manuskriptarbejde.
- Hvad var det helt bedstemoderens plan var?
Jeg kan godt lide, at der er noget symbolik og noget, som er overladt til fortolkning, men så skal det være noget, som ikke kommer i vejen for publikums forståelse af plottet. Det skal ikke nødvendigvis, faktisk helst ikke, være en del af plottet og drive dette fremad, men det skal supplere plottet som en billedlig symbolsk beskrivelse af, hvad der foregår i filmen. Som da Rosemary eller fader Damian har drømmesyner i henholdsvis "Rosemary's Baby" og "The Exorcist".
Filmen er lidt langsom om at komme i gang som gyserfilm, og derfor skal man passe på med at sammenligne den med "The Exorcist", som var hurtigere til at introducere scener, som stemmer overens med nu etablerede troper indenfor horror-genren. "Hereditary" har dog, foruden sin foruroligende grundtone, scener, som jeg virkelig synes er skræmmende, skuespillet er solidt, og langt hen af vejen synes jeg filmen virker frisk og godt fortalt. Men der er simpelthen visse plothuller og uforklarede ting, som ikke trækker filmen højere op end maks fem stjerner. Tiden må vise, hvad jeg synes efter et gensyn, når jeg har anskaffet mig filmen på skive, for dét skal jeg helt sikkert.
Som AB skriver, er filmen egentlig mere et drama, i hvert fald i filmens første halvdel. Hermed er der tid til god opbygning med etablering af karakterer og miljø. På denne måde siger filmen faktisk mere om familiens dynamik og indre konflikter, som også er interessant, men som bliver skubbet lidt i baggrunden for den ydre trussel for den lille kernefamilie.
Den langsomme opbygning er ikke ulig traditionen med Stephen King som kendt eksempel, men for nogle kan det måske virke lidt skuffende. Det generede dog ikke mig det store, for filmen har fra starten en underlæggende ubehagelig stemning, som sad som en knugende fornemmelse i maven på mig, og jeg tror ikke kun, at det skyldtes for mange popcorn. Der er også blod, splat og jump scares med, som jeg synes bør være i nærtsagt enhver god gyserfilm. Det også gælder for eksempelvis John Carpenters værker, men fælles for disse og "Hereditary" er, at dét ikke er det dominerende og kommer til at virke billigt som i visse moderne gysere med en tynd historie, som mest bare formår at få mig til at hoppe i sædet.
Filmen har en række twists, som jeg faktisk synes godt om. Der er især ét meget uventet, som jeg ikke vil spoile, men som fik mig til at tænke på Alfred Hitchcocks "Psycho". Men jeg synes ikke, at manuskriptet er uden problemer. Der er lidt for meget, som ikke helt bliver forklaret, og som kommer til at stå lidt uklart. Jeg synes det er problematisk, når man har en film, som indeholder konspirationer og fordækte handlinger, og at det til slut stadigt står uklart, hvad de impliceredes plan helt var, og hvordan man kom fra A til B. Dér må jeg give kritikere delvist ret i, at der er tale om mangelfuldt manuskriptarbejde.
- Hvad var det helt bedstemoderens plan var?
Jeg kan godt lide, at der er noget symbolik og noget, som er overladt til fortolkning, men så skal det være noget, som ikke kommer i vejen for publikums forståelse af plottet. Det skal ikke nødvendigvis, faktisk helst ikke, være en del af plottet og drive dette fremad, men det skal supplere plottet som en billedlig symbolsk beskrivelse af, hvad der foregår i filmen. Som da Rosemary eller fader Damian har drømmesyner i henholdsvis "Rosemary's Baby" og "The Exorcist".
Filmen er lidt langsom om at komme i gang som gyserfilm, og derfor skal man passe på med at sammenligne den med "The Exorcist", som var hurtigere til at introducere scener, som stemmer overens med nu etablerede troper indenfor horror-genren. "Hereditary" har dog, foruden sin foruroligende grundtone, scener, som jeg virkelig synes er skræmmende, skuespillet er solidt, og langt hen af vejen synes jeg filmen virker frisk og godt fortalt. Men der er simpelthen visse plothuller og uforklarede ting, som ikke trækker filmen højere op end maks fem stjerner. Tiden må vise, hvad jeg synes efter et gensyn, når jeg har anskaffet mig filmen på skive, for dét skal jeg helt sikkert.
23/07-2018
