Tandløs hajfilm

2.0
Der er hedebølge i landet, og så skal man da på stranden og bade. I dén anledning fik jeg lyst til at udforske nogle af de gyserfilm, der omhandler menneskeædende hajer, som jeg endnu ikke har set. Jeg havde især hørt en del om "The Shallows", men jeg blev noget skuffet.

Jeg havde ikke forventet det store af filmen. Men jeg havde nok forventet mere. I det store hele fandt jeg filmen ret kedelig. Dette kan skyldes, at "The Shallows" er en af den slags film, der foregår på stort set samme location og efterlader hovedpersonen alene og talende med sig selv eller med en måge ..... Ja .... og mågen har forresten ingen relevans eller indflydelse på plottet. Sådan.

"Jaws" er næppe realistisk, men jeg kunne stadigvæk ikke lade være med at sige, til min bror, som jeg så "The Shallows" sammen med, at én haj er sgu ikke så glubsk, at den dræber alle mennesker, som den kommer i nærheden af.

Derudover plejer jeg ikke at klage, hvis en film ikke er politisk korrekt. Det er fedt,synes jeg. Men i denne her film klippes der pludselig fra Blake Lively i vandet til en stangstiv mexicaner, der er gået kold på stranden. Hvem fanden er han, og hvorfor ser vi ham pludselig bare ligge på stranden. Vi kunne godt bruge noget etablering før, tak. Derefter prøver Lively at få den gumpetunge mexicaner til at hjælpe ved at finde hendes telefon i hendes taske. Men selvfølgelig stjæler mexicaneren alle hendes værdigenstande, inklusiv telefonen, og har ikke tænkt sig at hjælpe. Wtf.

"The Shallows" er ikke særligt spændende heller ikke i hajangrebsscenerne. Faktisk finder jeg den ret kedelig. Instruktør og manuskriptforfatter har ikke formået at skabe spænding, som jeg håbede på. At filmen dertil har et ret overdreven ufrivillig komisk klimaks og et kvalmende
sentimental baggrundshistorie for hovedpersonen, som der også vendes tilbage til i slutningen, gør at filmen lander på to stjerner.

"The Shallows" er ikke rigtig værd at se, men det skulle lige være for Blake Livelys lækre krop i bikini.

Udover "Jaws", som selvfølgelig er den urokkelige konge af hajfilm, vil jeg derimod anbefale "Deep Blue Sea", som heller ikke bryster sig af realisme, men den er meget mere underholdende. Endelig er der "Open Water", som om ikke andet er mere realistisk og grum.

The Shallows