Mere fra samme fjollede skuffe
4.0
Deadpools lykkelige lejesoldatliv bliver ødelagt, da hans kæreste bliver dræbt efter en mislykket mission. Den sønderknuste hovedperson bliver samlet op af sine venner fra X-Men, og det fører til, at Deadpool bliver indblandet i at forsvare en vred ung mutant mod en dræber fra fremtiden.
The Merc with a Mouth er tilbage i samme stil, der for et par år siden overraskede filmbranchen med stor kommerciel succes til den første "Deadpool". Opskriften er den samme, hentet fra tegneserierne: Et ironisk og ikke nødvendigvis specielt sammenhængende superhelteplot, centreret omkring den rødklædte hovedperson, der har travlt med at bryde normer både inden og uden for fiktionsrammen. Denne gang med en ny mand i instruktørstolen, nemlig David Leitch, som kommer med en god sans for stil fra "John Wick" og "Atomic Blonde".
Der er også gode glimt af visuel stil i "Deadpool 2", ikke mindst i form af visuelle gags og et generelt stort glimt i øjet. Toeren er om muligt endnu mere opsat på bare at tage pis på det hele, end etteren var, men uden at de enkelte sjove indfald har helt så meget kant som i forgængeren. Og plottet er virkelig noget rod med den tidsrejsende mutant Cable, der vil forhindre en dystopisk fremtid på en meget ensporet måde, leveret af en bistert knurrende Josh Brolin.
For at forhindre det når Deadpool i filmens bedste sekvens at rekruttere sin egen superheltegruppe, der får navnet X-Force, men i øvrigt ikke klarer sig ret godt. Men det giver mulighed for at introducere Zazie Beetz i en fin rolle som Domino, hvis absurde superevne er, at hun er helt utroligt heldig. Hvilket instruktør Leitch får illustreret forbløffende godt - de actionscener, som Domino er involveret i, er virkelig fede, og filmen fungerer generelt som velsmurt underholdning, så snart der bliver skruet op for tempo og action.
Brianna Hildebrand er også stadig fin som Negasonic Teenage Warhead, og Ryan Reynolds er fortsat noget nær perfekt til den umådeligt øretæveindbydende rolle som Deadpool. Men jeg er omvendt ikke begejstret for, at filmen derudover har en tendens til at reducere både helte og skurke til running gags, og der bliver i det hele taget jagtet mange nemme grin. Prisen er bl.a., at "Deadpool 2" ikke er i nærheden af at tage sig selv og sin egen historie alvorligt - hvor etteren ramte en bedre balance.
På den måde er joken ved at blive lidt tyndslidt, selv om "Deadpool 2" som helhed absolut er glimrende underholdning og rammer fire små stjerner hos mig. Men jeg tænker, at det nok er meget godt, at rettighederne til Deadpool nu ryger over til de rigtige Marvel-studier via fusionen mellem Disney og Fox. Deadpool-filmene har været så store økonomiske succeser, at der næppe er tvivl, om at Disney vil forsøge at beholde Ryan Reynolds i rollen, men det bliver spændende at se, hvordan de vil integrere det med det store Marvel-filmunivers. Jeg er i hvert fald ikke sikker på, at en tredje Deadpool-film skåret over samme formel ville være specielt interessant.
The Merc with a Mouth er tilbage i samme stil, der for et par år siden overraskede filmbranchen med stor kommerciel succes til den første "Deadpool". Opskriften er den samme, hentet fra tegneserierne: Et ironisk og ikke nødvendigvis specielt sammenhængende superhelteplot, centreret omkring den rødklædte hovedperson, der har travlt med at bryde normer både inden og uden for fiktionsrammen. Denne gang med en ny mand i instruktørstolen, nemlig David Leitch, som kommer med en god sans for stil fra "John Wick" og "Atomic Blonde".
Der er også gode glimt af visuel stil i "Deadpool 2", ikke mindst i form af visuelle gags og et generelt stort glimt i øjet. Toeren er om muligt endnu mere opsat på bare at tage pis på det hele, end etteren var, men uden at de enkelte sjove indfald har helt så meget kant som i forgængeren. Og plottet er virkelig noget rod med den tidsrejsende mutant Cable, der vil forhindre en dystopisk fremtid på en meget ensporet måde, leveret af en bistert knurrende Josh Brolin.
For at forhindre det når Deadpool i filmens bedste sekvens at rekruttere sin egen superheltegruppe, der får navnet X-Force, men i øvrigt ikke klarer sig ret godt. Men det giver mulighed for at introducere Zazie Beetz i en fin rolle som Domino, hvis absurde superevne er, at hun er helt utroligt heldig. Hvilket instruktør Leitch får illustreret forbløffende godt - de actionscener, som Domino er involveret i, er virkelig fede, og filmen fungerer generelt som velsmurt underholdning, så snart der bliver skruet op for tempo og action.
Brianna Hildebrand er også stadig fin som Negasonic Teenage Warhead, og Ryan Reynolds er fortsat noget nær perfekt til den umådeligt øretæveindbydende rolle som Deadpool. Men jeg er omvendt ikke begejstret for, at filmen derudover har en tendens til at reducere både helte og skurke til running gags, og der bliver i det hele taget jagtet mange nemme grin. Prisen er bl.a., at "Deadpool 2" ikke er i nærheden af at tage sig selv og sin egen historie alvorligt - hvor etteren ramte en bedre balance.
På den måde er joken ved at blive lidt tyndslidt, selv om "Deadpool 2" som helhed absolut er glimrende underholdning og rammer fire små stjerner hos mig. Men jeg tænker, at det nok er meget godt, at rettighederne til Deadpool nu ryger over til de rigtige Marvel-studier via fusionen mellem Disney og Fox. Deadpool-filmene har været så store økonomiske succeser, at der næppe er tvivl, om at Disney vil forsøge at beholde Ryan Reynolds i rollen, men det bliver spændende at se, hvordan de vil integrere det med det store Marvel-filmunivers. Jeg er i hvert fald ikke sikker på, at en tredje Deadpool-film skåret over samme formel ville være specielt interessant.
29/07-2018
