ASTRAL MOR-SKAB
6.0
Forholdet mellem en mor (Lee Curtis) og hendes teenagedatter (Lohan) knirker op til morens bryllup. Det hele vendes på hovedet, da de en morgen vågner op i hinandens kroppe. Det vil sige, datteren Anna nu skal forberede bryllup med sin forestående stedfar (Harmon), mens moren Tess må se sig sendt tilbage på skolebænken, hvor hun skal kæmpe med urimelige lærere, venindefnidder og lækre fyre.
Det er nok åbenlyst for de fleste, at der ikke er tale om nogen nemme roller, som enhver skuespiller kunne påtage sig. Heldigvis er to af Hollywoods sværvægtere mødt op på denne fredag i skikkelse af Jamie Lee Curtis kendt fra klassikere som "Fisken de kaldte Wanda" og "Livsfarlig Løgn", mens den unge, charmerende Lindsay Lohan påtager sig sin mest krævende rolle hidtil. Begge håndterer de udfordringen med indsigt og ved filmens slutning føler man nærmest, man selv har været inde i hovedet på de to kvinder, så godt formidler de karaktererne.
Meget passende har to kvinder også ført pennen til "Freaky Friday", nemlig Heather Hatch og Leslie Dixon, som tidligere har fået biografgængere verden over til at holde vejret med "Thomas Crown-affæren". Til at tøjle galskaben finder vi instruktør Mark S. Watersm som efterfølgende også har instrueret Lindsay Lohan i "Mean Girls". Han forstår virkelig at få det bedste frem i hendes spil og man kan kun ærgre sig over, at samarbejdet ikke er fortsat, da de kunne være blevet et af de store makkepar mellem skuespillere og instruktører.
Bag den surrealistiske handling og de mange velskrevne one-liners gemmer der sig midlertidigt nogle interessante problemstillinger. Hvad vil det sige at være født i en anden generation? Det er noget, vi i virkelighedens verden aldrig vil kunne erfare, men i fiktionens verden kan man begynde at lege med tanken. Her peger filmen på hvor vigtig ens opvækst er, samtidig med at den præsenterer det konkurrerende aspekt, nemlig hvordan måden, man bliver set på, har indflydelse på hvordan man agerer. Alt er heller ikke fryd og gammen i Familien Coleman, da faren er død og Tess' nye ægteskab sætter hendes forhold til datteren yderligere på prøve. Her finder vi filmens hjerte, da den maler en smuk allegori om hvordan mor og datter har brug for hinanden, her sat på piggen i ren, fysisk form. Anna skal optræde som guitarist til en vigtig musik-konkurrence og på symbolsk og også rørende vis lægger Tess i datterens skikkelse krop til, mens Anna som sin mor supplerer med det rockende guitarspil fra et skjulested.
Disse alvorlige tableauer afbrydes dog filmen igennem af hylende morsomme scener. Bevidsthedsombytningen indløser mange grin, da de to beslutter, ikke at fortælle andre om deres transformation. Dermed bliver det en hemmelighed mellem mor, datter og biografgænger. At se de to kvinder presset ud i ukomfortable situationer og andre folks forvirring er ganske enkelt kostelig morskab. Tag bare da Anna bliver lidt for ærlig i en bryllupstale på sin mors vegne, eller synet af Jamie Lee Curtis, der kører afsted bagpå fyren fra en af de ældre klassers motorcykel.
Alt i alt en film for hele familien, hvor man på vej hjem fra biografen kan prøve at forestille sig hvordan det ville være, hvis man byttede krop eller bevidsthed med et af sine familiemedlemmer. Seks stjerner!

30/07-2018