MAGT OG VÆLDE

6.0
De to forretningsmænd og gamle venner Larry (Spacey) og Phil (DeVito) gør sig klar til et forretningsmøde på et hotel i Wichita. Målet er at sælge deres produkt, industrismøremiddel, til den potentielle storkunde, den store Kahuna.

"Big Kahuna", eller "Høj Cigarføring", som den meget passende hedder på dansk, er et kammerspil. Pånær statister finder vi kun tre navne på rollelisten. Et sådant kammerspil afhænger ikke af sit plot, men af sine skuespilspræstationer og her er to af de helt store altså blevet indkaldt til mødet: Kevin Spacey og Danny DeVito. De er midlertidigt ikke alene, da de flankeres af den unge Peter Facinelli i rollen som Bob, som skal vise sig at blive mindst lige så stor en gevinst for filmen som de to stjerner, han skal stråle om kap med.

Danny DeVito lægger krop til Phil og med sin karakteristiske lave statur og et ansigt, der på én gang formidler både sin karakters blidhed og trætte hærdethed. Det er en rolle, som han yder en af de bedste præstationer i sin i forvejen imponerende karriere. Kevin Spacey har et par Oscars hjemme i trofæskabet, så det er med en vis gravitas, at han træder ind på scenen. At se hans kropssprog og repliklevering modulerer og gnider sig op af de to medspillere er en fryd for enhver film-elsker. Phil og Larry har kun én ting i hovedet, hvilket kan koges ned til ren kapital. De har et produkt at sælge og en kunde, der skal købe det. Tredjemanden, den unge, mere uprøvede Bob, er derimod af en helt anden natur. Gennem Facinellis nuancerede spil bliver han en antitese til den kolde kapitalisme

I en af filmens store genistreger bliver selve forretningsarrangementet sprunget over og historien bliver først taget op dagen derpå. Vi erfarer, at det kun lykkedes Bob at komme i kontakt med den store Kahuna, men hans motiver ligger langt fra Phil og Larrys. Forretningsmanden har netop mistet sin hund og Bob trøster ham gennem en samtale om gud. Så mens den store Kahuna for de to kapitalister fremstår som en Jesus-figur, der besøger dem uden, at de opdager det og uden at vi som seere får lov at kigge med, introducerer Bob ganske uventet en konkurrerende episteme. Det er satire, det er evigt overraskende og det er sort komedie når det er bedst.

Hvordan denne kamp mellem kapitalismens religion og kristendommen udfolder sig, skal man som biografgænger have til gode. En anden interessant pointe fra instruktør John Swanbeck, som det er værd at bide mærke i, synes at være den effekt, de to hovedpersoners livsførelse har på dem. De lange, ved første øjekast begivenhedsløse scener begrænset til et mødelokale og hotellets øvrige terræn er ikke et prætentiøst forsøg på at lave en intellektuel film eller et resultat af at være baseret på et teaterstykke. Det skal ses som en ækvivalent til de to karakterers sindstilstand. De lever et liv i isolation på flere planer.

"Big Kahuna" er et lille mirakel af en film fra start til slut. De tre karakterer viser sig heldigvis også at være tredimensionelle karakterer og de er perfekt eksekveret. Peter Facinelli har her banet vej for en stor karriere i Hollywood, mens jeg nok ville holde øje med telefonen, hvis jeg var Hr. Spacey eller Hr. DeVito. De kan nok godt vente et opkald fra Oscar-akademiet. Mødet hæves med seks stjerner.
Høj cigarføring