Kan anbefales, hvis du er til hajfilm.

3.0
Jeg har lidt gang i et sommerferietema, hvad angår de film jeg ser. Sommer betyder strand. Stand betyder hajer. Ej, forhåbentligt ikke for mit eget vedkommende. Men på sikker afstand og velvidende, at det ikke er virkelighed, som hajerne ofte heller ikke altid ser ud til at være.

Jeg forventede meget lidt af den australske hajfilm "Bait". Det er den velkendte Russell Mulcahy, der instruerede "Highlander", som har været med til at udarbejde manuskriptet. Dét kan måske være med til at forklare, hvorfor jeg ikke synes filmen er så ringe endda. "Bait" er ikke nogen god film, men den er underholdende! Filmen gør brug af dårlig cgi til blandt andet hajerne, og filmens handling er ikke er noget særligt. Faktisk er den ret kliché, og meget urealistisk, hvad angår hajernes adfærd og evner. Og filmens slutning er ligesom resten af handlingen også lidt dum. Ikke desto mindre, så formåede "Bait" altså at holde min interesse i den lille halvanden time, som filmen varer, og derfor får "Bait" en middelkarakter.
Bait 3D