GENFINDER KÆRLIGHEDEN TIL FILM
6.0
Et ældre ægtepar (Streep og Lee Jones) tager hul på opsparingen og investerer i et terapiforløb, der forhåbentligt kan føre dem tættere sammen. I årevis har de været seksuelt inaktive og er sågar endt med separate soveværelser. At finde tilbage til fortidens romance bliver en lang og smertefuld proces. Kan de klare det?
"Hope Springs" er en af de film, som man altid vil huske, alene fordi den fører to store skuespillere sammen på lærredet, ligesom eksempelvis "Heat" gjorde det med Al Pacino og Robert De Niro. Ligesom parret Kay og Arnold har gået op og ned ad hinanden i årevis uden et intimt forhold, så har de to hovedrolleindehavere Meryl Streep ("Deer Hunter") og Tommy Lee Jones ("Batman Forever") også medvirket i den ene storfilm og blockbuster efter den anden i snart et halvt århundred uden at have spillet sammen.
Nu får man som filmentusiast endelig mulighed for at se dem i aktion og de skuffer ikke. Det er nogen modige roller, der fratager dem al den glamour, vi er vandt til at se dem omgærdet af og det kommer der nogen utroligt ægte præstationer ud af. Lee Jones legemliggør Arnold med en rå og gådefuld lukkethed, der medfører, at hver eneste lille sprække i hans stenansigt formidler en enorm betydning. Meryl Streeps Kay er en helt anden karakter og hun omfavner rollen med en langt større åbenhed og sårbarhed. Det vidner om en stor skuespiller, når man med så mange Oscars i folden kan virke så usikker, som karakteren Kay er. Til at få det hele til at glide, ikke bare mellem Kay og Arnold, men også i selve filmen finder vi parterapeuten Doktor Feld spillet af Steve Carell. Han er en skuespiller, som hovedsageligt er kendt fra TV-verdenen og det kan desværre mærkes. Han gør sit bedste for at følge med de to veteraner Streep og Lee Jones, men han har bare ikke samme Hollywood-kaliber. Her havde en Tom Hanks eller Tom Cruise været mere oplagte og interessante spillere at kalde ind. Hvem ville sige nej til at tage dette ægtepar i behandling?
Som filmanmelder rørte "Hope Springs" mig et ganske særligt sted, da den handler om at finde tilbage til kærligheden. Om det lykkes Kay og Arnold, skal ikke røbes her, det skal ses, men denne anmelder genfandt i hvert fald kærligheden til filmens verden og al dens magi. Måske en tilsigtet effekt fra instruktør David Frankel og manuskriptforfatter Vanessa Taylors side. Under alle omstændigheder er det påfaldende, at en af de centrale scener foregår netop i en biograf, hvor det aldrende par har sat sig for at dyrke fellatio. Der er altså stor dybde at hente i indholdssiden, selvom nogen måske kunne lade sig narre af de lyse, glade farver der udgør filmens visuelle udtryk. Det er ikke en film for sarte sjæle.
Alt i alt en af de bedste film i lang tid. Steve Carells lettere fumlegængeri kompenseres i tifold af Meryl Streep og Tommy Lee Jones' spil, der minder os om hvorfor, de er blevet så store stjerner til at starte med, når de som ægtepar forsøger at finde tilbage til det, der gjorde dem forelskede i begyndelsen af deres forhold. Seks stjerner føles på en måde som for lidt til en film som "Hope Springs", men det er maksimum her på denne hjemmeside og intet mindre kan gøre det.
"Hope Springs" er en af de film, som man altid vil huske, alene fordi den fører to store skuespillere sammen på lærredet, ligesom eksempelvis "Heat" gjorde det med Al Pacino og Robert De Niro. Ligesom parret Kay og Arnold har gået op og ned ad hinanden i årevis uden et intimt forhold, så har de to hovedrolleindehavere Meryl Streep ("Deer Hunter") og Tommy Lee Jones ("Batman Forever") også medvirket i den ene storfilm og blockbuster efter den anden i snart et halvt århundred uden at have spillet sammen.
Nu får man som filmentusiast endelig mulighed for at se dem i aktion og de skuffer ikke. Det er nogen modige roller, der fratager dem al den glamour, vi er vandt til at se dem omgærdet af og det kommer der nogen utroligt ægte præstationer ud af. Lee Jones legemliggør Arnold med en rå og gådefuld lukkethed, der medfører, at hver eneste lille sprække i hans stenansigt formidler en enorm betydning. Meryl Streeps Kay er en helt anden karakter og hun omfavner rollen med en langt større åbenhed og sårbarhed. Det vidner om en stor skuespiller, når man med så mange Oscars i folden kan virke så usikker, som karakteren Kay er. Til at få det hele til at glide, ikke bare mellem Kay og Arnold, men også i selve filmen finder vi parterapeuten Doktor Feld spillet af Steve Carell. Han er en skuespiller, som hovedsageligt er kendt fra TV-verdenen og det kan desværre mærkes. Han gør sit bedste for at følge med de to veteraner Streep og Lee Jones, men han har bare ikke samme Hollywood-kaliber. Her havde en Tom Hanks eller Tom Cruise været mere oplagte og interessante spillere at kalde ind. Hvem ville sige nej til at tage dette ægtepar i behandling?
Som filmanmelder rørte "Hope Springs" mig et ganske særligt sted, da den handler om at finde tilbage til kærligheden. Om det lykkes Kay og Arnold, skal ikke røbes her, det skal ses, men denne anmelder genfandt i hvert fald kærligheden til filmens verden og al dens magi. Måske en tilsigtet effekt fra instruktør David Frankel og manuskriptforfatter Vanessa Taylors side. Under alle omstændigheder er det påfaldende, at en af de centrale scener foregår netop i en biograf, hvor det aldrende par har sat sig for at dyrke fellatio. Der er altså stor dybde at hente i indholdssiden, selvom nogen måske kunne lade sig narre af de lyse, glade farver der udgør filmens visuelle udtryk. Det er ikke en film for sarte sjæle.
Alt i alt en af de bedste film i lang tid. Steve Carells lettere fumlegængeri kompenseres i tifold af Meryl Streep og Tommy Lee Jones' spil, der minder os om hvorfor, de er blevet så store stjerner til at starte med, når de som ægtepar forsøger at finde tilbage til det, der gjorde dem forelskede i begyndelsen af deres forhold. Seks stjerner føles på en måde som for lidt til en film som "Hope Springs", men det er maksimum her på denne hjemmeside og intet mindre kan gøre det.
03/08-2018
