DELIKAT OG MÆTTENDE
6.0
Kate (Zeta-Jones) dedikerer hele sin tilværelse til jobbet som køkkenchef på en fin restaurant. Da hendes søster omkommer, vendes Kates liv på hovedet: Hun bliver plejemor for sin niece og da hun starter på arbejdet igen, erfarer hun, at den excentriske kok Nick (Eckhart) assisterer i hendes sted. Dette fører til et parløb, der resulterer i både frustrationer og amoriner i luften.
Det er historien om to passionerede kokke og derfor er det også nærliggende at betragte filmen som en god, opbagt sauce for en stund. Man starter med en velrørt bund: Her finder vi Carrol Fuchs' manuskript, som både skal anerkendes for sin troværdige skildring af et for mange ukendt miljø, nemlig hvad der sker ude i køkkenet, når vi venter på vores måltid, men også sine skiftevis rappe og rørende replikker, der ligger lige som de skal i munden på karaktererne, samt sit flot sammensatte plot, der aldrig forfalder til standardiserede strukturer eller troper som vi kender så godt fra denne genre. Dernæst følger stegeskyen, her i form af instruktør Scott Hicks' store arbejde med at gøre filmen til virkelighed. Det er her, vi finder saucens vigtigste komponent, da den definerer hele indtrykket. Ligeledes er det vigtigt, at man får frasiet så meget unødigt fedt som muligt, noget Hicks udmærket er klar over. "Kærlighed og Krydderier" er en film skåret ind til benet, hvor ingen overflødige elementer er blevet efterladt i slutproduktet.
Til at smage saucen til at kan man forskellige remedier i brug. Hicks har her valgt at drysse noget Hollywood-støv i gryden og han må siges at være rundhåndet. Her er det nemlig de to helt store spillere, Catherine Zeta-Jones og Aaron Eckhart, der giver den som de konkurrende kokke, der samtidig får følelser for hinanden og forsøger at håndtere niecen Zoe. Richard Gere skal muligvis begynde at se sig for, for Aaron Eckhart haler ind på ham som USA's førende førsteelsker og den opera-elskende lurendrejer Nick er nok hans bedste rolle hidtil. En anden, der måske skal passe på, er Michael Douglas, for kemien mellem hans kone Zeta-Jones og hendes mandlige medspiller er tæt på kogepunktet. Et ledemotiv i "Kærlighed og Krydderier" er Kates safran-sauce og skuespillere som disse er i sandhed ækvivalenter til denne meget fine ingrediens.
Til sidst er det vigtigt at gøre saucen indbydende og dertil tjener Stuart Dryburghs skarpe, ofte rødlige billeder, der samtidig udviser en afmål vilje til at nærme sig det dystre, når manuskriptet påkalder det. I det finere køkken bliver sovekulør erstattet af brunet løg. Hvad Hicks har brugt, vides ikke, men meget tyder på, han har skåret noget løg. I hvert fald sidder man flere gange med tårer i øjnene i løbet af filmen. Nogen gange af grin, andre gange bliver man rørt over handlingen, som ikke er så letbenet, som filmens pressemateriale med de to skuespillere stående ryg mod ryg med korslagte arme antyder. Det er et sjovt billede, men måske ikke retvisende, da filmen også indeholder alvor og masser at tænke over. På menuen er også en udforskning af måltidets rituelle betydning for familien, hvor det tjener som direkte livslinje mellem de tre hovedkarakterer. Her smager filmen lidt af Viggo Mortensen-filmen "A History of Violence", men måltidet også en forføringsakt for Kate og Nick og dermed bliver filmen helt sin egen.
På engelsk hedder filmen "No Reservations", hvilket er et kløgtigt ordspil, da "reservation" er et homonym, der båder rummer betydningen "reservation" og "forbehold". Denne anmelder har ingen forbehold, når det kommer til "Kærlighed og Krydderier" og kan varmt anbefale snarligst at lægge en reservation ind på den. Filmen får tre Michelin-stjerner og seks almindelige stjerner.
Det er historien om to passionerede kokke og derfor er det også nærliggende at betragte filmen som en god, opbagt sauce for en stund. Man starter med en velrørt bund: Her finder vi Carrol Fuchs' manuskript, som både skal anerkendes for sin troværdige skildring af et for mange ukendt miljø, nemlig hvad der sker ude i køkkenet, når vi venter på vores måltid, men også sine skiftevis rappe og rørende replikker, der ligger lige som de skal i munden på karaktererne, samt sit flot sammensatte plot, der aldrig forfalder til standardiserede strukturer eller troper som vi kender så godt fra denne genre. Dernæst følger stegeskyen, her i form af instruktør Scott Hicks' store arbejde med at gøre filmen til virkelighed. Det er her, vi finder saucens vigtigste komponent, da den definerer hele indtrykket. Ligeledes er det vigtigt, at man får frasiet så meget unødigt fedt som muligt, noget Hicks udmærket er klar over. "Kærlighed og Krydderier" er en film skåret ind til benet, hvor ingen overflødige elementer er blevet efterladt i slutproduktet.
Til at smage saucen til at kan man forskellige remedier i brug. Hicks har her valgt at drysse noget Hollywood-støv i gryden og han må siges at være rundhåndet. Her er det nemlig de to helt store spillere, Catherine Zeta-Jones og Aaron Eckhart, der giver den som de konkurrende kokke, der samtidig får følelser for hinanden og forsøger at håndtere niecen Zoe. Richard Gere skal muligvis begynde at se sig for, for Aaron Eckhart haler ind på ham som USA's førende førsteelsker og den opera-elskende lurendrejer Nick er nok hans bedste rolle hidtil. En anden, der måske skal passe på, er Michael Douglas, for kemien mellem hans kone Zeta-Jones og hendes mandlige medspiller er tæt på kogepunktet. Et ledemotiv i "Kærlighed og Krydderier" er Kates safran-sauce og skuespillere som disse er i sandhed ækvivalenter til denne meget fine ingrediens.
Til sidst er det vigtigt at gøre saucen indbydende og dertil tjener Stuart Dryburghs skarpe, ofte rødlige billeder, der samtidig udviser en afmål vilje til at nærme sig det dystre, når manuskriptet påkalder det. I det finere køkken bliver sovekulør erstattet af brunet løg. Hvad Hicks har brugt, vides ikke, men meget tyder på, han har skåret noget løg. I hvert fald sidder man flere gange med tårer i øjnene i løbet af filmen. Nogen gange af grin, andre gange bliver man rørt over handlingen, som ikke er så letbenet, som filmens pressemateriale med de to skuespillere stående ryg mod ryg med korslagte arme antyder. Det er et sjovt billede, men måske ikke retvisende, da filmen også indeholder alvor og masser at tænke over. På menuen er også en udforskning af måltidets rituelle betydning for familien, hvor det tjener som direkte livslinje mellem de tre hovedkarakterer. Her smager filmen lidt af Viggo Mortensen-filmen "A History of Violence", men måltidet også en forføringsakt for Kate og Nick og dermed bliver filmen helt sin egen.
På engelsk hedder filmen "No Reservations", hvilket er et kløgtigt ordspil, da "reservation" er et homonym, der båder rummer betydningen "reservation" og "forbehold". Denne anmelder har ingen forbehold, når det kommer til "Kærlighed og Krydderier" og kan varmt anbefale snarligst at lægge en reservation ind på den. Filmen får tre Michelin-stjerner og seks almindelige stjerner.
04/08-2018
