UHYRE VANDET
2.0
En stum rengøringsdame (Hawkins) på en tophemmelig militærbase forelsker sig i et overnaturligt væsen fisket op af Amazonfloden. Grundet Den Kolde Krig er der midlertidigt stor rift om dette sømonster, hvilket komplicerer deres forhold yderligere.
Filmen er skrevet, produceret og instrueret af Guillermo del Toro, der med lethed er en af de mest betydningsfulde personer i dette århundreds filmhistorie. Han har haft fingre med i mange af de bedste eventyrfilm såsom "Hobbitten"-trilogien og "Tintin" og har samtidig ført en imponerende instruktørkarriere selv, der bl.a. har ført til den fremragende "Hellboy"-serie. Derfor føles hans seneste film "The Shape of Water" også som et særligt stort svigt fra hans side. Filmen er et monstrum af fejl og denne anmelder har sat sig for at lægge det op på operationsbordet og dissekere det en gang for alle.
Første problem finder vi allerede i titlen "The Shape of Water". Det er en simpel fysisk kendsgerning, at vand ikke har nogen form, da det er flydende. Det tætteste, vi kommer det, er, at vand lægger sig rundt om andre solide elementers former. Hvis Guillermo forsøger at henvise til is, som er vands eneste potentielle form, så skulle han have kaldt sin film det i stedet. På en måde er det dog en passende titel, for vi skurer i sandhed ned i havets dyb her, hvor havet tjener som modsætning til stjernehimlen. Dette bliver klart, når man kaster et blik på rollebesætningen.
Castet udgøres af en regulær parade af karismaløse birolleskuespillere som Octavia Spencer, Richard Jenkins og Michael Shannon - og dette er altså i bedste tilfælde! I nogen af de vigtigste roller finder vi ukendte navne, som enhver filmekspert vil vide, ikke går for noget i Hollywood. Hvorfor man har valgt Sally Hawkins som frontfigur for et værk med storfilmsambitioner som dette, går over denne anmelders forstand. Måske var hun bare den eneste, der gad medvirke i de frastødende kærlighedsscener, der følger med rollen, men for eksempel en Jodie Foster havde været et langt bedre bud. En Laura Dern, en Demi Moore eller en Geena Davies havde også tilført rollen noget substans. Som den mystiske fiskemand finder vi Doug Jones og her har vi et andet af filmens grundlæggende problemer.
Jeg har tidligere i denne anmeldelse rost del Toros "Hellboy"-film. Den nazistbekæmpende djævel Hellboy lever i et forunderligt univers, hvor han støder på mange mystiske væsner, heriblandt en fiskemand spillet af hvem? Sjovt nok selv samme Doug Jones. At Guillermo del Toro vil have os til at tage dette seriøst, er enten en dårlig joke eller resultatet af en instruktør, der bare ikke gider lave film længere. Hvis det havde været samme fiskemonster og "The Shape of Water" faktisk var en fortsættelse af "Hellboy 2", havde man haft et langt mere investeret publikum. Man skal dog ikke regne længe for at finde nok uoverensstemmelser de to universer imellem til at skyde dette håb i smadder.
Denne film er en af de største skuffelser i nyere tid og at den blev belønnet med flere Oscar-statuetter, fortæller mere om deres stemmesystem end kvaliteten. Muligvis har man ønsket at tilgodese en "mangfoldig" film: En dame bliver kærester med en fiskemand, hun er venner med en sort kvinde og en homoseksuel mand og der er sørme også en venlig kommunist. Bemærk i øvrigt, at jeg ikke kan være 100% sikker på indholdet af denne anmeldelse, da hovedparten af filmens billeder var så mørke, at det var umuligt at se, præcis hvad der foregik. Man føler gang på gang, at filmen med sin flydende, formløse imitation af en biografklassiker, gør nar af det publikum, der elsker den slags film og har løst billet.
Som film er der ikke noget at komme efter her og det er kun på grund af del Toros særlige status, at denne film ikke synker til bunds med bare en enkelt stjerne.
Filmen er skrevet, produceret og instrueret af Guillermo del Toro, der med lethed er en af de mest betydningsfulde personer i dette århundreds filmhistorie. Han har haft fingre med i mange af de bedste eventyrfilm såsom "Hobbitten"-trilogien og "Tintin" og har samtidig ført en imponerende instruktørkarriere selv, der bl.a. har ført til den fremragende "Hellboy"-serie. Derfor føles hans seneste film "The Shape of Water" også som et særligt stort svigt fra hans side. Filmen er et monstrum af fejl og denne anmelder har sat sig for at lægge det op på operationsbordet og dissekere det en gang for alle.
Første problem finder vi allerede i titlen "The Shape of Water". Det er en simpel fysisk kendsgerning, at vand ikke har nogen form, da det er flydende. Det tætteste, vi kommer det, er, at vand lægger sig rundt om andre solide elementers former. Hvis Guillermo forsøger at henvise til is, som er vands eneste potentielle form, så skulle han have kaldt sin film det i stedet. På en måde er det dog en passende titel, for vi skurer i sandhed ned i havets dyb her, hvor havet tjener som modsætning til stjernehimlen. Dette bliver klart, når man kaster et blik på rollebesætningen.
Castet udgøres af en regulær parade af karismaløse birolleskuespillere som Octavia Spencer, Richard Jenkins og Michael Shannon - og dette er altså i bedste tilfælde! I nogen af de vigtigste roller finder vi ukendte navne, som enhver filmekspert vil vide, ikke går for noget i Hollywood. Hvorfor man har valgt Sally Hawkins som frontfigur for et værk med storfilmsambitioner som dette, går over denne anmelders forstand. Måske var hun bare den eneste, der gad medvirke i de frastødende kærlighedsscener, der følger med rollen, men for eksempel en Jodie Foster havde været et langt bedre bud. En Laura Dern, en Demi Moore eller en Geena Davies havde også tilført rollen noget substans. Som den mystiske fiskemand finder vi Doug Jones og her har vi et andet af filmens grundlæggende problemer.
Jeg har tidligere i denne anmeldelse rost del Toros "Hellboy"-film. Den nazistbekæmpende djævel Hellboy lever i et forunderligt univers, hvor han støder på mange mystiske væsner, heriblandt en fiskemand spillet af hvem? Sjovt nok selv samme Doug Jones. At Guillermo del Toro vil have os til at tage dette seriøst, er enten en dårlig joke eller resultatet af en instruktør, der bare ikke gider lave film længere. Hvis det havde været samme fiskemonster og "The Shape of Water" faktisk var en fortsættelse af "Hellboy 2", havde man haft et langt mere investeret publikum. Man skal dog ikke regne længe for at finde nok uoverensstemmelser de to universer imellem til at skyde dette håb i smadder.
Denne film er en af de største skuffelser i nyere tid og at den blev belønnet med flere Oscar-statuetter, fortæller mere om deres stemmesystem end kvaliteten. Muligvis har man ønsket at tilgodese en "mangfoldig" film: En dame bliver kærester med en fiskemand, hun er venner med en sort kvinde og en homoseksuel mand og der er sørme også en venlig kommunist. Bemærk i øvrigt, at jeg ikke kan være 100% sikker på indholdet af denne anmeldelse, da hovedparten af filmens billeder var så mørke, at det var umuligt at se, præcis hvad der foregik. Man føler gang på gang, at filmen med sin flydende, formløse imitation af en biografklassiker, gør nar af det publikum, der elsker den slags film og har løst billet.
Som film er der ikke noget at komme efter her og det er kun på grund af del Toros særlige status, at denne film ikke synker til bunds med bare en enkelt stjerne.
06/08-2018
