Vellykket genindspilning af en klassiker
6.0
Filmen er en genindspilning af F.W. Murnaus ikonisk gyserfilmsklassiker fra 1922 inspireret af Bram Stokers roman Dracula. Efter undertegnedes mening er det den mest vellykkede Dracula filamtisering.
Filmen følger sit litterære forlæg ganske tæt det meste af vejen. Jonathan Harker, udsendt af en ejendomsmægler, rejser til Transsylvanien for at mødes med Grev Dracula og forhandle et ejendomssalg i Harkers hjemland på plads. Dracula tiltrækkes af Harkers forlovede Mina, og efter at have spærret Harker inde på sit slot, indleder han jagten på hende. I et kapløb med tiden må Jonathan nu søge at undslippe Draculas slot og redde sin elskede, før det er for sent. Resten af handlingen skal ikke røbes her.
Centralt i denne film står, som i Aguirre, skuespilleren Klaus Kinski og Popol Vuhs musik. Den indledende scene med Popol Vuhs messende musik mens kameraet panorerer forbi nogle mumificerede lig sætter en ildevarslende stemning af død og uhygge. Det stor lysende klart, at noget gruopvækkende er under opsejling. Helt væk er den overdrevne fokus på det erotiske, som har plaget andre filmatiseringer. Dracula fremstilles ikke som en kultiveret adelsmand og kvindebedårer som i bl.a. Coppolas version fra 1992. I Klaus Kinski skikkelse er Dracula et rovdyr, hvis eneste formål med tilværelsen er at finde sit næste offer. Filmen glorificerer dermed ikke vampyren som i så mange andre film. Vampyren fremstilles her i stedet som et ensomt og plaget væsen som er helt i sine urinstinkters vold.
Enhver fan af vampyr genren bør unde sig selv at "sætte tænderne" i denne film. Den er en klassiker, og får mine varmeste anbefalinger.
Påtænker man at købe den til hjemmebiografen, skal man gå efter British Film Institutes Bluray udgivelse fra 2014. Her får man både den tysksprogede og den engelsksprogede version. Ja, man skulle tro det var løgn, men faktisk er filmen indspillet to gange! Sådan gjorde man åbenbart i 1979 :-)
Filmen følger sit litterære forlæg ganske tæt det meste af vejen. Jonathan Harker, udsendt af en ejendomsmægler, rejser til Transsylvanien for at mødes med Grev Dracula og forhandle et ejendomssalg i Harkers hjemland på plads. Dracula tiltrækkes af Harkers forlovede Mina, og efter at have spærret Harker inde på sit slot, indleder han jagten på hende. I et kapløb med tiden må Jonathan nu søge at undslippe Draculas slot og redde sin elskede, før det er for sent. Resten af handlingen skal ikke røbes her.
Centralt i denne film står, som i Aguirre, skuespilleren Klaus Kinski og Popol Vuhs musik. Den indledende scene med Popol Vuhs messende musik mens kameraet panorerer forbi nogle mumificerede lig sætter en ildevarslende stemning af død og uhygge. Det stor lysende klart, at noget gruopvækkende er under opsejling. Helt væk er den overdrevne fokus på det erotiske, som har plaget andre filmatiseringer. Dracula fremstilles ikke som en kultiveret adelsmand og kvindebedårer som i bl.a. Coppolas version fra 1992. I Klaus Kinski skikkelse er Dracula et rovdyr, hvis eneste formål med tilværelsen er at finde sit næste offer. Filmen glorificerer dermed ikke vampyren som i så mange andre film. Vampyren fremstilles her i stedet som et ensomt og plaget væsen som er helt i sine urinstinkters vold.
Enhver fan af vampyr genren bør unde sig selv at "sætte tænderne" i denne film. Den er en klassiker, og får mine varmeste anbefalinger.
Påtænker man at købe den til hjemmebiografen, skal man gå efter British Film Institutes Bluray udgivelse fra 2014. Her får man både den tysksprogede og den engelsksprogede version. Ja, man skulle tro det var løgn, men faktisk er filmen indspillet to gange! Sådan gjorde man åbenbart i 1979 :-)
08/08-2018
