STOR, STØRRE, STØRST!
6.0
I denne sidste installation af sin "Hobbitten"-trilogi står Peter Jackson over Orodruins flammer og smeder sit hidtil stærkeste værk. I smedjen finder vi en særligt imponerende støbning af liv og død, action og kærlighed, begær og grådighed og krig og fred. I løbet af de næste to en halv time vil vi se disse elementer smyge sig om hinanden for til sidst at smelte sammen i en uforglemmelig syntese.
Historien er stringent konstrueret og instruktør Peter Jackson disponerer over de mange karakterer og magiske rum som var de skak-spil og han en sovjetisk stormester, hvorfor det er fristende at kalde "Femhærsslaget" for et hængeparti. Den fortsætter da også hvor "Dragen Smaugs Ødemark" slap og det er godt at se mange af de løse tråde, der blev os efterladt, bliver samlet op. Det hemmelige træk i dette parti viser sig hurtigt at være mesterligt: Dragen Smaug (Cumberbatch) bliver fældet og Søby går i flammer. Det er en voldsom prolog, men den forbereder biografgængeren på alt det, som er i vente og tjener til stor forløsning efter de mange problemer, dragen forvoldte vores venner i sidste film.
Bilbo Baggins. Hvad kan man efterhånden sige om ham, som ikke er blevet sagt? Med seks store blockbusters under bæltet kan han snildt følge med James Bond og Jason Bourne, når det kommer til at være blandt filmhistoriens største karakterer. Ian Holmes, som oprindeligt portrætterede den snarrådige hobbit, er blevet for gammel til at spille rollen og nøjes med et fransk visit. Lad mig være helt ærlig, kære læser, da jeg i sin tid erfarede, at man havde hyret en TV-skuespiller til at overtage rollen som Bilbo Baggins, blev jeg dybt frustreret. Derfor skal jeg også være den første til at knæle for den unge Martin Freeman, for han er mindst lige så glimrende som Holmes var. Han bærer denne trilogi, som Frodo bar Ringen fra Hærredet til Mordor.
Frodo var dog aldrig alene. Hans bedrifter afhang af støtte og vejledning fra et stort ensemble af elvere, troldmænd og andre magiske væsner. På samme vis omgives Freeman af et fortryllende ensemble, der er så omfangsrigt, at det ikke ville give mening at begynde at nævne dem alle sammen. Uden at afsløre for meget, kommer det blomstrende venskab mellem Bilbo og Thorin (Armitage) på prøve, da vores lille følge når Det Ensomme Bjerg. Her når filmen proportioner, der er verdenslitteraturen værdig. Den udforsker Smaugs kamre samtidig med at den udforsker dødssynden grådighed, som spiller en stor rolle i filmen. Andetsteds finder vi en shakespearesk kærlighedsfortælling om elveren Thauriel, der må meget i gennem for sin forbudte kærlighed til en dværg.
"Femhærsslaget" er en moderne klassiker fra første dag i biografen. Det er en af de film, som man stadig vil se om 100 og 200 år. Den står på skuldre af de to foregående mesterværker og lykkes med at levere det klimaks, de har bygget op til. Som en logisk konsekvens heraf overgår den også sine forgængere. Visuelt er den uovertruffen og man skal være klar over, at 3D-effekterne til tider er meget uhyggelige, men man kan også trygt se den i 2D, hvis man er mere af den gamle skole. Så længe man ser den på en stor skærm med et godt anlæg og et bægre med popcorn i skødet.
Hvad Peter Jackson nu vil kaste sig over, vides ikke, men hans tour-de-force med først "Ringenes Herre" og nu "Hobbitten" bliver så godt som umulig at overgå. Denne anmelder kan ikke give andet end seks stjerner til denne oplevelse. For Bilbo! For Thorin! For Balin og Dvalin! For Kili og Fili! For Dori, Nori og Ori! For Oin og Gloin! For Bifur, Bofur og Bombur! For Gandalf og Galadriel! For Tolkien og Peter Jackson!
Historien er stringent konstrueret og instruktør Peter Jackson disponerer over de mange karakterer og magiske rum som var de skak-spil og han en sovjetisk stormester, hvorfor det er fristende at kalde "Femhærsslaget" for et hængeparti. Den fortsætter da også hvor "Dragen Smaugs Ødemark" slap og det er godt at se mange af de løse tråde, der blev os efterladt, bliver samlet op. Det hemmelige træk i dette parti viser sig hurtigt at være mesterligt: Dragen Smaug (Cumberbatch) bliver fældet og Søby går i flammer. Det er en voldsom prolog, men den forbereder biografgængeren på alt det, som er i vente og tjener til stor forløsning efter de mange problemer, dragen forvoldte vores venner i sidste film.
Bilbo Baggins. Hvad kan man efterhånden sige om ham, som ikke er blevet sagt? Med seks store blockbusters under bæltet kan han snildt følge med James Bond og Jason Bourne, når det kommer til at være blandt filmhistoriens største karakterer. Ian Holmes, som oprindeligt portrætterede den snarrådige hobbit, er blevet for gammel til at spille rollen og nøjes med et fransk visit. Lad mig være helt ærlig, kære læser, da jeg i sin tid erfarede, at man havde hyret en TV-skuespiller til at overtage rollen som Bilbo Baggins, blev jeg dybt frustreret. Derfor skal jeg også være den første til at knæle for den unge Martin Freeman, for han er mindst lige så glimrende som Holmes var. Han bærer denne trilogi, som Frodo bar Ringen fra Hærredet til Mordor.
Frodo var dog aldrig alene. Hans bedrifter afhang af støtte og vejledning fra et stort ensemble af elvere, troldmænd og andre magiske væsner. På samme vis omgives Freeman af et fortryllende ensemble, der er så omfangsrigt, at det ikke ville give mening at begynde at nævne dem alle sammen. Uden at afsløre for meget, kommer det blomstrende venskab mellem Bilbo og Thorin (Armitage) på prøve, da vores lille følge når Det Ensomme Bjerg. Her når filmen proportioner, der er verdenslitteraturen værdig. Den udforsker Smaugs kamre samtidig med at den udforsker dødssynden grådighed, som spiller en stor rolle i filmen. Andetsteds finder vi en shakespearesk kærlighedsfortælling om elveren Thauriel, der må meget i gennem for sin forbudte kærlighed til en dværg.
"Femhærsslaget" er en moderne klassiker fra første dag i biografen. Det er en af de film, som man stadig vil se om 100 og 200 år. Den står på skuldre af de to foregående mesterværker og lykkes med at levere det klimaks, de har bygget op til. Som en logisk konsekvens heraf overgår den også sine forgængere. Visuelt er den uovertruffen og man skal være klar over, at 3D-effekterne til tider er meget uhyggelige, men man kan også trygt se den i 2D, hvis man er mere af den gamle skole. Så længe man ser den på en stor skærm med et godt anlæg og et bægre med popcorn i skødet.
Hvad Peter Jackson nu vil kaste sig over, vides ikke, men hans tour-de-force med først "Ringenes Herre" og nu "Hobbitten" bliver så godt som umulig at overgå. Denne anmelder kan ikke give andet end seks stjerner til denne oplevelse. For Bilbo! For Thorin! For Balin og Dvalin! For Kili og Fili! For Dori, Nori og Ori! For Oin og Gloin! For Bifur, Bofur og Bombur! For Gandalf og Galadriel! For Tolkien og Peter Jackson!
13/08-2018
