Middelmådig gyserfilm
3.0
Det er sensommer, og derfor laver jeg endnu en anmeldelse af gyserfilm, der er relateret til sommerferie.
"The Hills Have Eyes" med den lidt fjogede danske titel "Slagterbanden", der lugter af dansk 70er-film, er en meget simpel historie om en kernesund amerikansk familie, som strander med deres autocamper i den øde californiske ørken. Til deres store uheld er der en familie af både atombestrålede og indavlede kannibaler, som vil berøve turisterne både deres ejendele og liv.
Wes Craven var tydeligvis inspireret af Tobe Hoopers "The Texas Chain Saw Massacre" (1974), der havde en handling, der nærmest er mere simpel end i Cravens film. Men Hoopers film havde en helt særlig atmosfære og en mindre konventionel stil, som Cravens film ikke har. Dertil har filmen ikke nogle særligt chokerende drab eller de store overraskelser. Scenen, hvor de to voksne børn i familien sætter fælder for at bekæmpe de blodtørstige kannibaler, peger dog tydeligvis frem mod Cravens langt mere originale koncept i "A Nightmare on Elm Street", hvor heltinden også sætter fælder op for at bekæmpe bøhmanden.
Wes Cravens "The Hills Have Eyes" er en hæderlig gyserfilm, men der er ikke så meget at komme efter, som ikke er set bedre andre steder. Og holdt op mod Cravens to senere genrerevolutionerende værker "A Nightmare on Elm Street" (1984) og "Scream" (1996), så blegner denne her film i sommerens sol.

23/08-2018