Oppustet 112-opkald
2.0
En politimand har vagt på 112 og modtager et opkald fra en kvinde i en bil, der sætter hans alarmklokker i gang. Hun bekræfter, at hun er blevet kidnappet, og snart er flere politidistrikter involveret i at få hende fundet. Mens den stressede situation udspiller sig, har politimanden også sine egne problemer at slås med.
Den svenske forfatter-instruktør Gustav Möller debuterer med en dansk thriller skåret over konceptet 'en mand og en telefon'. Hele filmen foregår i to rum på alarmcentralen, hvor hovedpersonen gør alt, hvad han kan for at redde kvinden i den anden ende, mens hans serie af opkald langsomt afdækker sporene i sagen. Samtidig er der en tematisk spejling over i hans egen fortælling, der også får en stadig mere desperat tone.
"Den skyldige" er grundlæggende set et one-man show, hvor Jakob Cedergren det meste af tiden kun spiller sammen med stemmer i telefonerne. Den slags kræver virkelig et stramt koncept, men efter en god indledende etablering synes jeg desværre, at Möller lidt mister taget om historien. Jeg synes i hvert fald, at det lidt for tydeligt bliver signaleret, at plottet er på vej mod et par store twist, og når spændingsniveauet på den måde bliver sænket, er der altså ikke voldsomt meget tilbage i en film med så begrænsede virkemidler.
Samtidig er jeg heller ikke helt overbevist af Cedergrens spil i hovedrollen. Det er klart, at hans rolle skal igennem en udvikling, for at filmen overhovedet kan give mening. Men jeg synes, det bliver for forceret - og igen med lidt for mange forvarsler, hvor de følelsesmæssige skift simpelt hen bliver for klichéagtige. Fint nok, at hovedpersonen har temperament, men allerede få minutter inde i filmen begynder han tilsyneladende at glemme, at det, han siger, bliver optaget - også når han opfører sig dybt uprofessionelt. Og det er der selvfølgelig en pointe med, men derfor er det stadig svært at se den røde tråd, i at manden opfører sig så inkompetent, mens man samtidig skal tro på, at han faktisk er enormt kompetent til sit politiarbejde.
Ideen med at bygge en film op om en person og en telefon er ikke ny, og der findes flere vellykkede eksempler - hvor "Locke" med Tom Hardy er den bedste variation over temaet, jeg har set. Når det lykkes, bliver den form for koncept til en meget ren form for drama. Men i mine øjne er Möller et stykke derfra med "Den skyldige", fordi hans meget moralske fortælling på én gang føles stærkt konstrueret, er lidt for nem at gennemskue og strækker sin troværdighed længere ud, end den kan bære.
Når det er sagt, bør det også nævnes, at "Den skyldige" faktisk har haft stor succes og har vundet publikumspriser på flere internationale festivaler. Så måske er det bare mig, der er mere kritisk, end filmen fortjener.
Den svenske forfatter-instruktør Gustav Möller debuterer med en dansk thriller skåret over konceptet 'en mand og en telefon'. Hele filmen foregår i to rum på alarmcentralen, hvor hovedpersonen gør alt, hvad han kan for at redde kvinden i den anden ende, mens hans serie af opkald langsomt afdækker sporene i sagen. Samtidig er der en tematisk spejling over i hans egen fortælling, der også får en stadig mere desperat tone.
"Den skyldige" er grundlæggende set et one-man show, hvor Jakob Cedergren det meste af tiden kun spiller sammen med stemmer i telefonerne. Den slags kræver virkelig et stramt koncept, men efter en god indledende etablering synes jeg desværre, at Möller lidt mister taget om historien. Jeg synes i hvert fald, at det lidt for tydeligt bliver signaleret, at plottet er på vej mod et par store twist, og når spændingsniveauet på den måde bliver sænket, er der altså ikke voldsomt meget tilbage i en film med så begrænsede virkemidler.
Samtidig er jeg heller ikke helt overbevist af Cedergrens spil i hovedrollen. Det er klart, at hans rolle skal igennem en udvikling, for at filmen overhovedet kan give mening. Men jeg synes, det bliver for forceret - og igen med lidt for mange forvarsler, hvor de følelsesmæssige skift simpelt hen bliver for klichéagtige. Fint nok, at hovedpersonen har temperament, men allerede få minutter inde i filmen begynder han tilsyneladende at glemme, at det, han siger, bliver optaget - også når han opfører sig dybt uprofessionelt. Og det er der selvfølgelig en pointe med, men derfor er det stadig svært at se den røde tråd, i at manden opfører sig så inkompetent, mens man samtidig skal tro på, at han faktisk er enormt kompetent til sit politiarbejde.
Ideen med at bygge en film op om en person og en telefon er ikke ny, og der findes flere vellykkede eksempler - hvor "Locke" med Tom Hardy er den bedste variation over temaet, jeg har set. Når det lykkes, bliver den form for koncept til en meget ren form for drama. Men i mine øjne er Möller et stykke derfra med "Den skyldige", fordi hans meget moralske fortælling på én gang føles stærkt konstrueret, er lidt for nem at gennemskue og strækker sin troværdighed længere ud, end den kan bære.
Når det er sagt, bør det også nævnes, at "Den skyldige" faktisk har haft stor succes og har vundet publikumspriser på flere internationale festivaler. Så måske er det bare mig, der er mere kritisk, end filmen fortjener.
24/08-2018
