Blade Runner 2049

3.0
Blade Runner 2049 kan på ingen måde hamle op med Ridley Scott's mesterværk Blade Runner (1982), men skal nok også mere ses som en del af den bølge af actionfilm der har væltet ind over filmseere de sidste 10-15 år.

Det er selvfølgelig en mega lækker produktion, lydeffekter, klip og special effects er i den særklasse vi efterhånden har vænnet os til, fra disse store produktioner.
Der er ingen tvivl om det er dygtige mennesker der har arbejdet her- men det er ikke stor filmkunst.

Det er som om der mangler en analog charme- det der gør den gamle til noget helt unikt. Det der gør at man stadigvæk bliver betaget her 36 år efter. Jeg tror ikke der er ret mange der husker noget til Blade Runner 2049 i år 2053.

Et af højdepunkterne er en scene hvor et dysfunktionelt Elvis-hologram optræder, mens Harrison Ford gør sin entré, et øjebliks genialitet.

Ud over dette er det mig en gåde hvorfor Zimmer råder over lydsiden- til denne film ville det oplagte valg have været Trent Reznor og Atticus Ross, der måske lige kunne have givet den det ekstra lag atmosfære med deres analoge synthlyd, der kunne trække tråde tilbage til Vangelis ikoniske, men også lidt støvede soundtrack.
Blade Runner 2049 - 2 D