Shape of Water

5.0
Del Toros Shape of Water kan på mange måde ses som en ledsager til den fremragende Pan's Labyrinth. Filmmagi kan bruges som et tomt buzzword, men her er det i fuldt flor- følelsen af at man bliver betaget og suget ind i et univers.

Del Toro er allerbedst når han får sin kreative frihed til at skabe sine eventyr. Monstre, brutal vold, smukke billeder, et velfungerende soundtrack - det hele klapper i Shape of Water.

Hvor Pan's Labyrinth handlede om kærligheden til sine forældre, handler denne om den romantiske kærlighed. Det er temaer som så mange andre film omhandler, men det lykkedes den nørdede filmskaber at formidle dem på en helt unik måde så man føler sig godt underholdt, og til sidst sidder med en klump i halsen.
The Shape of Water