Med udsigt til efterløn
3.0
Hvor er det altså synd og skam, at Roger Moore slutter sin ellers glorværdige Bond-karriere af med denne fuser af en afskedssalut. Når nu niveauet har været så relativt højt i de seks foregående film, så er det ærgerligt, at Bonds store æra som upåklagelig gentleman skal slutte med en usofistikeret skuffelse.
Idéen om en mikrochip-konge som antagonist lyder allerede ikke særlig sexet, men nuvel, jeg køber den, fordi den trods alt er oppe i sin tid og fremadskuende. Sagen er bare lige den, at man aldrig rigtigt – på noget tidspunkt faktisk – bliver klogere på, *hvad* vores skurk vil gøre, hvis hans vilde monopol-plan lykkedes. Den teknologifrygt der potentielt ligger i emnet er "A View to a Kill" klinisk renset for.
Ikke engang en excentrisk Christopher Walken som bad guy (Walkens 'screen time' består for det meste af ham, der griner som en lallende idiot) kan redde et manus, der i det hele taget bare er langt under standard. Lidt det samme kan siges om modelmusikeren Grace Jones som håndlangeren May Day. Castingen er egentlig god, og 80'er-fed.....hun bliver bare ikke rigtig brugt til noget. Jo, til at se sur ud. Det er altså ikke helt nok, når trekløveret skal holdes oppe af en stivbenet Roger Moore (no pun intended), der nærmer sig de 60.
Filmen har da sine vellykkede scener, og forsøger egentlig stædigt at underholde. Flugtscenen i brandbilen er eksempelvis hæderlig, ligesom det er svært at rynke på næsen over et nævekampsklimaks på toppen af The Golden Gate Bridge. Det er bare slet ikke nok til at rette op på filmens overflødigheder. Blot for at være konkret – hvad i helvede skal vi med hele sideplottet om heste og således spildtiden nede i de hemmelige laboratorier? Det har *ingen* relevans i forhold til planen. Bond-skibet sejler tilsyneladende uden kompas her. Så må man jo vende skuden.
Karakter: 4/10
Idéen om en mikrochip-konge som antagonist lyder allerede ikke særlig sexet, men nuvel, jeg køber den, fordi den trods alt er oppe i sin tid og fremadskuende. Sagen er bare lige den, at man aldrig rigtigt – på noget tidspunkt faktisk – bliver klogere på, *hvad* vores skurk vil gøre, hvis hans vilde monopol-plan lykkedes. Den teknologifrygt der potentielt ligger i emnet er "A View to a Kill" klinisk renset for.
Ikke engang en excentrisk Christopher Walken som bad guy (Walkens 'screen time' består for det meste af ham, der griner som en lallende idiot) kan redde et manus, der i det hele taget bare er langt under standard. Lidt det samme kan siges om modelmusikeren Grace Jones som håndlangeren May Day. Castingen er egentlig god, og 80'er-fed.....hun bliver bare ikke rigtig brugt til noget. Jo, til at se sur ud. Det er altså ikke helt nok, når trekløveret skal holdes oppe af en stivbenet Roger Moore (no pun intended), der nærmer sig de 60.
Filmen har da sine vellykkede scener, og forsøger egentlig stædigt at underholde. Flugtscenen i brandbilen er eksempelvis hæderlig, ligesom det er svært at rynke på næsen over et nævekampsklimaks på toppen af The Golden Gate Bridge. Det er bare slet ikke nok til at rette op på filmens overflødigheder. Blot for at være konkret – hvad i helvede skal vi med hele sideplottet om heste og således spildtiden nede i de hemmelige laboratorier? Det har *ingen* relevans i forhold til planen. Bond-skibet sejler tilsyneladende uden kompas her. Så må man jo vende skuden.
Karakter: 4/10
22/09-2018
