ikke en go film

Da jeg var måske for lille, da viste min far min storebror og mig Predator – Jagten er Begyndt en aften, hvor vi var selv hjemme og mens mor var på aftenvagt. Hun havde lagt Vildbassen og Krummerne 2 og Landet for Længe Siden Frem og fik min far til at love, at vi skulle se en af dem og kun en af dem, men så snart moder var ude af døren, så foreslog min far, at vi skulle se Predator – Jagten er Begyndt og at min storebror og mig bare kunne kigge væk når der var noget uhyggeligt. Predator – Jagten er Begyndt er et genremesterværk, dengang og stadig, og det gav total mening for mig at se den nye Predator-film sammen med min far også. På trods af dårlige trailers var jeg lidt spændt på filmen, ikke mindst på grund af Shane Blacks involvering som manusforfatter og instruktør, og jeg håbede, at The Predator kunne bare lidt og måske for et par momenter sætte mig tilbage til barndommen. Desværre udfoldede der sig en ret sløj film, der kun havde et par sjove replikker hist og her, lidt passable action og nogle skridt henimod det personlighedsladede. Men overordnet er The Predator mestendels et generisk mainstreamprodukt, hvor det ikke helt virker til, at Black har fået lov til at følge sin egen vision, men i stedet har skullet arbejde under en komite. Om dette er sandt, og om han med eventuelt frie hænder ville have lavet en bedre film, er ikke til at sige, men The Predator er næsten renset for den genreintelligens og suveræne underholdning, som Black tidligere har udvist i særdeleshed som manusforfatter. I stedet for har The Predator et ensemble, der aldrig helt fungerer (med få undtagelser dog, som eksempelvis Sterling K. Browns regeringsskurk), et fladt klimaks, et kedeligt visuel look, predator-hunde og slutteligt en predatordræberdragt. Og det er ikke noget at fejre.