O "Solo" Mio
4.0
Scenografisk ligner det naturligvis “Star Wars” universet (anno 2018), men jeg følte ikke helt en “Star Wars” vibe da jeg så det seneste skud på stammen fra det rumeventyrrige George Lucas’ i sin tid skabte.
Samtidig synes jeg heller ikke at Alden Ehrenreich har helt samme machocharme og lidt grove kant som go’e gamle Harrison Ford havde i rollen som Han Solo.
Jeg skal naturligvis erkende at det også kan være svært at konkurrere med en skuespiller i en rolle, jeg har elsket i over 40 år.
Det sagt, så synes jeg egentligt at Ehrenreich gør det fint og er både lidt karismatisk og charmerende i rollen og sine steder rammer han endda en ægte Solo attitude.
Fortællingen er egentlig også, også uden ”Star Wars” vibe, en ganske habilt underholdende og fornøjelig lille røverhistorie, der aldrig gør mere væsen af sig end den kan bære, men heller aldrig helt falder igennem.
Jeg må naturligvis her påpege at man måske godt kunne ønske sig andet og mere af en film der er kastet adskillige hundredmillioner dollars efter, end blot en solid lille underholdende røverhistorie, så heri ligger der også en kritik af ambitionsniveauet.
Men ikke desto mindre sejler filmen sikkert i land med veliscenesatte actionscener, sjove momenter og fine referencer til de senere eventyr Han Solo skal komme på.
Ikke alt rammer måske lige godt plet eller giver en mening hvis man tænker for meget over det. Men det lægges der heller aldrig op til. I det store og hele fungerer det dog.
På den måde ligner det så nok også en af den slags film man kan forvente af en instruktør som Ron Howard, filmkunstens svar på Cliff Richard, efter han afløste Phil Lord og Christopher Miller på instruktørposten.
Jeg gad egentlig godt have set en efterfølger og det lægges der også op til, men den er nok tvivlsom efter den manglende succes. Jeg forstår dog godt at publikum svigtede med blandt andet den ”Star Wars” overload der har været serveret de senere år.
Samtidig synes jeg heller ikke at Alden Ehrenreich har helt samme machocharme og lidt grove kant som go’e gamle Harrison Ford havde i rollen som Han Solo.
Jeg skal naturligvis erkende at det også kan være svært at konkurrere med en skuespiller i en rolle, jeg har elsket i over 40 år.
Det sagt, så synes jeg egentligt at Ehrenreich gør det fint og er både lidt karismatisk og charmerende i rollen og sine steder rammer han endda en ægte Solo attitude.
Fortællingen er egentlig også, også uden ”Star Wars” vibe, en ganske habilt underholdende og fornøjelig lille røverhistorie, der aldrig gør mere væsen af sig end den kan bære, men heller aldrig helt falder igennem.
Jeg må naturligvis her påpege at man måske godt kunne ønske sig andet og mere af en film der er kastet adskillige hundredmillioner dollars efter, end blot en solid lille underholdende røverhistorie, så heri ligger der også en kritik af ambitionsniveauet.
Men ikke desto mindre sejler filmen sikkert i land med veliscenesatte actionscener, sjove momenter og fine referencer til de senere eventyr Han Solo skal komme på.
Ikke alt rammer måske lige godt plet eller giver en mening hvis man tænker for meget over det. Men det lægges der heller aldrig op til. I det store og hele fungerer det dog.
På den måde ligner det så nok også en af den slags film man kan forvente af en instruktør som Ron Howard, filmkunstens svar på Cliff Richard, efter han afløste Phil Lord og Christopher Miller på instruktørposten.
Jeg gad egentlig godt have set en efterfølger og det lægges der også op til, men den er nok tvivlsom efter den manglende succes. Jeg forstår dog godt at publikum svigtede med blandt andet den ”Star Wars” overload der har været serveret de senere år.
06/10-2018
