Klassisk slasherfilm
5.0
I anledning af, at David Gordon Greens "Halloween" får premiere om få dage, vil jeg anmelde filmen, som startede det hele.
Handlingen er meget simpel: En dreng myrder sin søster på Halloween. 15 år senere undslipper han fra den anstalt, hvor han var indespærret og søger tilbage til sin hjemby, hvor han stalker og myrder teenagere, som babysitter byens børn.
Der er ikke nogen psykologisk dybde eller motiv hos Michael Myers. Han er som en naturkraft, som instruktør Carpenter selv har forklaret. Michael Myers er inkarnationen af ren ondskab. Jeg har aldrig fundet "Halloween" særligt skræmmende, men denne sparsomme information og indsigt i Myers karakter gør, at der overlades mere til fantasien, hvilket i almindelighed er mere skræmmende. Dette kombineres med den hvide udtryksløse maske, som han bærer.
Det er ikke Michael Myers, men derimod Dr. Loomis, spillet fremragende af Donald Pleasence, som er rygraden i "Halloween". Det er Loomis, som forfølger Myers som en anden Van Helsing-figur på jagt efter Dracula. Oprindeligt havde Carpenter da også tænkt sig enten Peter Cushing eller Christopher Lee i rollen som Loomis. Jeg tror nu også, at det var meget godt, at det endte med at blive Pleasence.
Dr. Loomis-figuren adskiller "Halloween" fra de andre slasherfilm, som jeg har set. Han leverer den eksposition som er nødvendig for at udfolde historien og skabe den rette stemning. Særligt scenen i Myers' forladte barndomshjem, hvor Loomis fortæller om Myers' sorte djævelske øjne er meget stemningsfuld.
Den meget simple handling opbygges af Michael Myers, som stalker især heltinden spillet af Jamie Lee Curtis. Myers tager sig god tid, hvilket opbygger spænding og skaber en særlig stemning. Og når man tænker over dét, som jeg egentlig ikke har gjort før, siger det noget om den udspekulerede djævelskab, som lurer i Myers. Han kunne have angrebet teenagerne langt tidligere. Men han vil hellere lege med dem først. Som katten og musen.
Stemingen underbygges af Carpenters ret simple, men meget effektive soundtrack, som sætter den rette tone for filmen og klavertonerne giver den et ret elegant præg.
"Halloween" er ikke den mest skræmmende slasher, jeg har set. Der synes jeg "Black Christmas" fra 1974 er mere effektiv. Dog har "Halloween" en helt særlig stemning underbygget af Carpenters score, som gør, at jeg kan se filmen om og om igen.
Handlingen er meget simpel: En dreng myrder sin søster på Halloween. 15 år senere undslipper han fra den anstalt, hvor han var indespærret og søger tilbage til sin hjemby, hvor han stalker og myrder teenagere, som babysitter byens børn.
Der er ikke nogen psykologisk dybde eller motiv hos Michael Myers. Han er som en naturkraft, som instruktør Carpenter selv har forklaret. Michael Myers er inkarnationen af ren ondskab. Jeg har aldrig fundet "Halloween" særligt skræmmende, men denne sparsomme information og indsigt i Myers karakter gør, at der overlades mere til fantasien, hvilket i almindelighed er mere skræmmende. Dette kombineres med den hvide udtryksløse maske, som han bærer.
Det er ikke Michael Myers, men derimod Dr. Loomis, spillet fremragende af Donald Pleasence, som er rygraden i "Halloween". Det er Loomis, som forfølger Myers som en anden Van Helsing-figur på jagt efter Dracula. Oprindeligt havde Carpenter da også tænkt sig enten Peter Cushing eller Christopher Lee i rollen som Loomis. Jeg tror nu også, at det var meget godt, at det endte med at blive Pleasence.
Dr. Loomis-figuren adskiller "Halloween" fra de andre slasherfilm, som jeg har set. Han leverer den eksposition som er nødvendig for at udfolde historien og skabe den rette stemning. Særligt scenen i Myers' forladte barndomshjem, hvor Loomis fortæller om Myers' sorte djævelske øjne er meget stemningsfuld.
Den meget simple handling opbygges af Michael Myers, som stalker især heltinden spillet af Jamie Lee Curtis. Myers tager sig god tid, hvilket opbygger spænding og skaber en særlig stemning. Og når man tænker over dét, som jeg egentlig ikke har gjort før, siger det noget om den udspekulerede djævelskab, som lurer i Myers. Han kunne have angrebet teenagerne langt tidligere. Men han vil hellere lege med dem først. Som katten og musen.
Stemingen underbygges af Carpenters ret simple, men meget effektive soundtrack, som sætter den rette tone for filmen og klavertonerne giver den et ret elegant præg.
"Halloween" er ikke den mest skræmmende slasher, jeg har set. Der synes jeg "Black Christmas" fra 1974 er mere effektiv. Dog har "Halloween" en helt særlig stemning underbygget af Carpenters score, som gør, at jeg kan se filmen om og om igen.
15/10-2018
