Kunsten at lave en god slasher - old vs new
4.0
INDEHOLDER SPOILERE
Jeg har i årevis været kæmpe fan af John Carpenters klassiker "Halloween" fra 1978, og selvom jeg prøvede at holde mine forventinger lave, var det alligevel svært ikke at glæde sig til denne film, som ville gå tilbage til rødderne og ignorere alle film på nær den originale.
Den første Halloween var med til at definere slasher-genren og introducere flere af de elementer, som senere skulle gå igen i flere film inspireret af Carpenters hovedværk. Derfor mener jeg også, at slashergenren er ret smalsporet, og filmene kan nemt blive meget klichéprægede og uinspirerede.
Når man laver en fortsættelse, skal man både prøve at være tro mod originalen, men samtidigt bidrage med noget nyt. Jeg tænker, derfor, det er interessant at kigge på, hvordan John Carpenters og David Gordon Greens "Halloween"-film adskiller sig fra hinanden.
Den originale film havde en meget simpel og fortættet handling. Filmen handlede om den rene ondskab inkarneret i den menneskelige bøhmand, Michael Myers. Dr. Loomis jager morderen, som selv sniger sig ind på de unge babysittere i byen. Den nye film fortæller derimod historien om, hvad der skete siden den første film. Michael Myers er igen spærret inde på anstalten Smith's Grove, og Laurie Strode har brugt de sidste 40 år på at forberede sig på den dag, hvor Michael Myers uundgåeligt igen ville bryde ud og opsøge Laurie for at gøre arbejdet færdigt.
I den nye film er der en baghistorie, som følges op på. Dét gør, at filmen bliver en hel del mere kompleks end den originale film. Den nye film skildrer, hvordan Laurie har udviklet sig til at blive en Sarah Connor-lignende karakter, der har forberedt sin datter og senere sin datter-datter på, at bøhmanden ville vende tilbage med våben- og kamptræning, skjulte beskyttelsesrum og diverse sikkerhedsforanstaltninger. Jeg synes godt om, hvordan Green og co. har valgt at skildre Laurie som en ærkeamerikansk prepper-type, for det er meget troværdigt også set i forhold til visse dele af den amerikanske befolkning, som virkelig lever sådan i forberedelsen på dommedag.
Der er helt klart gjort noget ud af karaktertegningen i denne film, men med tre generationer af Strode-kvinder, gør det også filmen mere kompakt, da man har ret begrænset spilletid i den gængse gyserfilm. Jeg synes det er lidt problematisk, for jeg forestiller mig en alternativ handling, hvor Laurie Strode ville være endnu mere i centrum, hvor Michael Myers ikke ville komme tilbage med fanfarer og fuld udblæsning, som nu er tilfældet i denne film. Jeg tror, det kunne være meget interessant og mere spændingsopbyggende, hvis Michael Myers holdt sig mere i skyggerne og brugte sine super-ninja-snige-evner til langsomt at snige sig ind på Strode-familien uden at politiet bare kunne følge det blodige spor, som Myers efterlader i Greens film. Den track-optagelse, hvor kameraet følger Michael Myers rundt i flere huse er imponerende, men det er vist også eneste gang, jeg tænkte dét.
Nu forsøger Green og co at give deres bedste bud på en fortsættelse til den oprindelige film, men Carpenters vision var, at Michael Myers skulle være bøhmanden, som kunne være overalt. Myers er bare en tom skal med al menneskelighed skrabet ud af ham som et udhulet græskar. Jeg synes historien også skulle stoppe med den første film. Men i den nye film fortæller de, at Michael Myers meget kort efter sit fald fra altanen i den første film, blev opsporet og spærret inde igen, og Loomis blev forhindret i at slå Myers ihjel?? Jeg synes der er lidt et plothul mellem de to film.
Jeg synes meget godt om scenen på Smith's Grove i begyndelsen af "Halloween" anno 2018. Den er nervepirrende og også æstetisk flot med skakternene på gårdspladsen. Og jeg synes også om idéen, at nogle britiske journalister vil lave en podcast om Michael Myers og kommer med den eksposition, som Donald Pleasences Dr. Loomis figur leverede i den oprindelige film, oven i købet med footage fra den første film - thumbs up. Og de bruger en stemmeefterligner til at spille Loomis i nogle gamle lydoptagelser. Men så introducerer de den oprindelige maske, som Michael bar 40 år tidligere, i forsøget på at fremprovokere en reaktion hos den tavse morder. Der er helt klart noget særligt ved William Shatner-masken, som blev spraymalet hvid, både for os som filmfans, men også for karaktererne i filmen. Men at den ene journalist taler om, at Michael kan mærke maskens tilstedeværelse, og at masken er en del af ham? Her stoppede jeg op. Hvorfor skulle denne maske være en særlig del af ham? Det var en tilfældig maske, som han stjal fra en butik i sin tid i Haddonfield. Han myrdede sin søster som barn med en helt anden maske. Der er altså tale om, at den hvide maske er blevet ikonisk, men at denne maske skulle være helt essentiel for Myers i filmens indre univers er lidt søgt, synes jeg. Denne maske betyder åbenbart så meget for ham, at han skal have denne eksakt maske tilbage. Og derudover skal han bare iklæde sig en mørk keddeldragt magen til den, som han stjal fra et tilfældigt offer i den første film. Jeg er klar over, at denne film i høj grad er fan-service, og jeg ville måske nok også blive skuffet, hvis masken ikke var med. Men jeg tror det kunne være genialt, hvis masken blev introduceret og så smidt væk for at signalere, at denne film vil noget andet.
For mens den nye film introducerer nye elementer, for at vende tilbage til slasher-genrens konventioner, så følger den nye film meget abc'en for genren. Der er opfindsomme scener, som da Myers, ligesom den traditionelle bøhmand, gemmer sig i skabet. Men ellers er mordscenerne ofte meget forudsigelige. I iveren efter at hylde den oprindelige film, bliver flere af mordene bare kopieret fra den oprindelige film. Som i den noget søgte scene fra både den nye og den gamle film, hvor Myers kan formå at sømme en ung mand solidt fast til væggen med en kniv. Jeg kan også godt lide scenen i mørket, hvor hvor Michael er undsluppet fra bussen, som skulle forflytte ham. Det var dog dybt forudsigeligt, at Myers ville undslippe, men dét er nok nærmest med vilje.
Den oprindelige film har jeg aldrig fundet skræmmende, og det var heller ikke tilfældet med den nye film. Filmen skal dog have cadeau for at lykkes med at skabe god spænding i flere scener, men skræmmende er den altså ikke. Derudover, som det desværre er tilfældet i mange gyserfilm, så sad jeg altså utallige gange under filmen og rokkede i frustration over, hvor dumme og klodsede karaktererne i filmen er. At en trænet politimand skyder flere gange uden at være i nærheden af at have Myers på skudhold, og at teenagerne selvfølgelig snubler, når morderen er efter dem, er sgu så fucking irriterende.
Filmen har dog flere drejninger, som jeg ikke selv så komme. Som scenen, hvor den "nye Loomis" selv viser sig at være en morderisk Michael Myers-fanboy. Men hans karakter bliver dræbt kort efter, så han er lidt ligegyldig. Og da det viser sig, at Laurie og co. har villet lokke Michael i en fælde for at brænde og dræbe ham, er også en god drejning. Dog er det ikke en ligeså endegyldig og tilfredsstillende dødsscene, som vi allerede så i den oprindelige "Halloween II" fra 1981 og især i "H20", hvor Myers fik hugget hovedet af. Finalen i "H20" er langt mere tilfredsstillende. For jeg mistænker sgu desværre, at Michael ikke døde, for man ser ham slet ikke gå til grunde, og at endnu en efterfølger snart kommer. Hvis de kunne fortsætte efter "H20" med en halshugget Myers, kan de sgu også fortsætte efter denne her.
Allerede siden de første "Halloween"-inspirerede film såsom "Friday the 13th" blev der skruet betydeligt op for blod, splat og den grafiske vold. Den første film havde ikke nogen make-up-effekt-troldmand som Tom Savini, så på dét område kan Carpenters film ikke måle sig med sine efterlignere. Men jeg synes heller ikke filmen behøvede det, ligesom "The Texas Chainsaw Massacre" heller ikke behøvede være specielt blodig og grafisk ved at vise kontakt mellem våben og krop. Jeg går ud fra, at det bare er sådan genren udviklede sig allerede siden ca. 1980, men den nye "Halloween" er også meget grafisk, hvor jeg ærligt tænker, om dét var nødvendigt? Det er en balancegang imellem, hvor meget den nye "Halloween" skal lægge sig op ad originalen, og hvor den skal gøre noget anderledes. Og måske ville nutidens publikum blive skuffet, og finde denne slasher-film tam, hvis den ikke var grafisk. Det samme gælder jump-scares, for i modsætning til, hvad Flemming Kaspersen fra Ekko skriver, er der sgu masser af billige jump scares med, defineret som værende scener, hvor venligtsindede karakterer skræmmer filmens helte/heltinder. Er dét virkeligt nødvendigt, Green?
På trods af flere gode påfund, god spænding og karaktertegning, så ender den nye "Halloween" med at påtage sig flere af gyserfilmens irriterende klichéer. Der er dog god fanservice og masser af vink til den oprindelige film i flere scener og deres kameraindstilliner, så er man hardcore fan af "Halloween" får man i hvert fald noget af dét, man ønsker. Men for mig var det bare ikke nok. Så hellere se den originale film igen for 117. gang. Halloween anno 2018 er nok ikke en film, som jeg kommer til at se mange gange.
Jeg har i årevis været kæmpe fan af John Carpenters klassiker "Halloween" fra 1978, og selvom jeg prøvede at holde mine forventinger lave, var det alligevel svært ikke at glæde sig til denne film, som ville gå tilbage til rødderne og ignorere alle film på nær den originale.
Den første Halloween var med til at definere slasher-genren og introducere flere af de elementer, som senere skulle gå igen i flere film inspireret af Carpenters hovedværk. Derfor mener jeg også, at slashergenren er ret smalsporet, og filmene kan nemt blive meget klichéprægede og uinspirerede.
Når man laver en fortsættelse, skal man både prøve at være tro mod originalen, men samtidigt bidrage med noget nyt. Jeg tænker, derfor, det er interessant at kigge på, hvordan John Carpenters og David Gordon Greens "Halloween"-film adskiller sig fra hinanden.
Den originale film havde en meget simpel og fortættet handling. Filmen handlede om den rene ondskab inkarneret i den menneskelige bøhmand, Michael Myers. Dr. Loomis jager morderen, som selv sniger sig ind på de unge babysittere i byen. Den nye film fortæller derimod historien om, hvad der skete siden den første film. Michael Myers er igen spærret inde på anstalten Smith's Grove, og Laurie Strode har brugt de sidste 40 år på at forberede sig på den dag, hvor Michael Myers uundgåeligt igen ville bryde ud og opsøge Laurie for at gøre arbejdet færdigt.
I den nye film er der en baghistorie, som følges op på. Dét gør, at filmen bliver en hel del mere kompleks end den originale film. Den nye film skildrer, hvordan Laurie har udviklet sig til at blive en Sarah Connor-lignende karakter, der har forberedt sin datter og senere sin datter-datter på, at bøhmanden ville vende tilbage med våben- og kamptræning, skjulte beskyttelsesrum og diverse sikkerhedsforanstaltninger. Jeg synes godt om, hvordan Green og co. har valgt at skildre Laurie som en ærkeamerikansk prepper-type, for det er meget troværdigt også set i forhold til visse dele af den amerikanske befolkning, som virkelig lever sådan i forberedelsen på dommedag.
Der er helt klart gjort noget ud af karaktertegningen i denne film, men med tre generationer af Strode-kvinder, gør det også filmen mere kompakt, da man har ret begrænset spilletid i den gængse gyserfilm. Jeg synes det er lidt problematisk, for jeg forestiller mig en alternativ handling, hvor Laurie Strode ville være endnu mere i centrum, hvor Michael Myers ikke ville komme tilbage med fanfarer og fuld udblæsning, som nu er tilfældet i denne film. Jeg tror, det kunne være meget interessant og mere spændingsopbyggende, hvis Michael Myers holdt sig mere i skyggerne og brugte sine super-ninja-snige-evner til langsomt at snige sig ind på Strode-familien uden at politiet bare kunne følge det blodige spor, som Myers efterlader i Greens film. Den track-optagelse, hvor kameraet følger Michael Myers rundt i flere huse er imponerende, men det er vist også eneste gang, jeg tænkte dét.
Nu forsøger Green og co at give deres bedste bud på en fortsættelse til den oprindelige film, men Carpenters vision var, at Michael Myers skulle være bøhmanden, som kunne være overalt. Myers er bare en tom skal med al menneskelighed skrabet ud af ham som et udhulet græskar. Jeg synes historien også skulle stoppe med den første film. Men i den nye film fortæller de, at Michael Myers meget kort efter sit fald fra altanen i den første film, blev opsporet og spærret inde igen, og Loomis blev forhindret i at slå Myers ihjel?? Jeg synes der er lidt et plothul mellem de to film.
Jeg synes meget godt om scenen på Smith's Grove i begyndelsen af "Halloween" anno 2018. Den er nervepirrende og også æstetisk flot med skakternene på gårdspladsen. Og jeg synes også om idéen, at nogle britiske journalister vil lave en podcast om Michael Myers og kommer med den eksposition, som Donald Pleasences Dr. Loomis figur leverede i den oprindelige film, oven i købet med footage fra den første film - thumbs up. Og de bruger en stemmeefterligner til at spille Loomis i nogle gamle lydoptagelser. Men så introducerer de den oprindelige maske, som Michael bar 40 år tidligere, i forsøget på at fremprovokere en reaktion hos den tavse morder. Der er helt klart noget særligt ved William Shatner-masken, som blev spraymalet hvid, både for os som filmfans, men også for karaktererne i filmen. Men at den ene journalist taler om, at Michael kan mærke maskens tilstedeværelse, og at masken er en del af ham? Her stoppede jeg op. Hvorfor skulle denne maske være en særlig del af ham? Det var en tilfældig maske, som han stjal fra en butik i sin tid i Haddonfield. Han myrdede sin søster som barn med en helt anden maske. Der er altså tale om, at den hvide maske er blevet ikonisk, men at denne maske skulle være helt essentiel for Myers i filmens indre univers er lidt søgt, synes jeg. Denne maske betyder åbenbart så meget for ham, at han skal have denne eksakt maske tilbage. Og derudover skal han bare iklæde sig en mørk keddeldragt magen til den, som han stjal fra et tilfældigt offer i den første film. Jeg er klar over, at denne film i høj grad er fan-service, og jeg ville måske nok også blive skuffet, hvis masken ikke var med. Men jeg tror det kunne være genialt, hvis masken blev introduceret og så smidt væk for at signalere, at denne film vil noget andet.
For mens den nye film introducerer nye elementer, for at vende tilbage til slasher-genrens konventioner, så følger den nye film meget abc'en for genren. Der er opfindsomme scener, som da Myers, ligesom den traditionelle bøhmand, gemmer sig i skabet. Men ellers er mordscenerne ofte meget forudsigelige. I iveren efter at hylde den oprindelige film, bliver flere af mordene bare kopieret fra den oprindelige film. Som i den noget søgte scene fra både den nye og den gamle film, hvor Myers kan formå at sømme en ung mand solidt fast til væggen med en kniv. Jeg kan også godt lide scenen i mørket, hvor hvor Michael er undsluppet fra bussen, som skulle forflytte ham. Det var dog dybt forudsigeligt, at Myers ville undslippe, men dét er nok nærmest med vilje.
Den oprindelige film har jeg aldrig fundet skræmmende, og det var heller ikke tilfældet med den nye film. Filmen skal dog have cadeau for at lykkes med at skabe god spænding i flere scener, men skræmmende er den altså ikke. Derudover, som det desværre er tilfældet i mange gyserfilm, så sad jeg altså utallige gange under filmen og rokkede i frustration over, hvor dumme og klodsede karaktererne i filmen er. At en trænet politimand skyder flere gange uden at være i nærheden af at have Myers på skudhold, og at teenagerne selvfølgelig snubler, når morderen er efter dem, er sgu så fucking irriterende.
Filmen har dog flere drejninger, som jeg ikke selv så komme. Som scenen, hvor den "nye Loomis" selv viser sig at være en morderisk Michael Myers-fanboy. Men hans karakter bliver dræbt kort efter, så han er lidt ligegyldig. Og da det viser sig, at Laurie og co. har villet lokke Michael i en fælde for at brænde og dræbe ham, er også en god drejning. Dog er det ikke en ligeså endegyldig og tilfredsstillende dødsscene, som vi allerede så i den oprindelige "Halloween II" fra 1981 og især i "H20", hvor Myers fik hugget hovedet af. Finalen i "H20" er langt mere tilfredsstillende. For jeg mistænker sgu desværre, at Michael ikke døde, for man ser ham slet ikke gå til grunde, og at endnu en efterfølger snart kommer. Hvis de kunne fortsætte efter "H20" med en halshugget Myers, kan de sgu også fortsætte efter denne her.
Allerede siden de første "Halloween"-inspirerede film såsom "Friday the 13th" blev der skruet betydeligt op for blod, splat og den grafiske vold. Den første film havde ikke nogen make-up-effekt-troldmand som Tom Savini, så på dét område kan Carpenters film ikke måle sig med sine efterlignere. Men jeg synes heller ikke filmen behøvede det, ligesom "The Texas Chainsaw Massacre" heller ikke behøvede være specielt blodig og grafisk ved at vise kontakt mellem våben og krop. Jeg går ud fra, at det bare er sådan genren udviklede sig allerede siden ca. 1980, men den nye "Halloween" er også meget grafisk, hvor jeg ærligt tænker, om dét var nødvendigt? Det er en balancegang imellem, hvor meget den nye "Halloween" skal lægge sig op ad originalen, og hvor den skal gøre noget anderledes. Og måske ville nutidens publikum blive skuffet, og finde denne slasher-film tam, hvis den ikke var grafisk. Det samme gælder jump-scares, for i modsætning til, hvad Flemming Kaspersen fra Ekko skriver, er der sgu masser af billige jump scares med, defineret som værende scener, hvor venligtsindede karakterer skræmmer filmens helte/heltinder. Er dét virkeligt nødvendigt, Green?
På trods af flere gode påfund, god spænding og karaktertegning, så ender den nye "Halloween" med at påtage sig flere af gyserfilmens irriterende klichéer. Der er dog god fanservice og masser af vink til den oprindelige film i flere scener og deres kameraindstilliner, så er man hardcore fan af "Halloween" får man i hvert fald noget af dét, man ønsker. Men for mig var det bare ikke nok. Så hellere se den originale film igen for 117. gang. Halloween anno 2018 er nok ikke en film, som jeg kommer til at se mange gange.
19/10-2018
