FEJLSKUD
1.0
Han Solo (Ehrenreich) har endelig fået sin egen film, men han må se sig henvist til passagersædet og får ikke lov at styre. Dette kan både ses bogstaveligt og i overført betydning. Således drives plottet ikke frem af Han Solos personlighed eller nogen form for tematik - Vores helt sendes fra A til B til C til D af ligegyldige konspirationer og ærner. Denne tynde historie og den tilhørende western-pastiche, der lejlighedsvist trækkes nedover den, havde ganske givet fungeret i et højere tempo, men man har valgt at fortælle den med en forfejlet tyngde, der gør oplevelsen pinefuld i længere passager. Ron Howard er en levende legende, men denne præstation vil blive husket som hans nok største fejlskud.
Skuespillet befinder sig ligeledes i en galakse langt borte. Her finder vi den ukendte dreng Aiden Ehrenreich i titelrollen, hvor han forsøger at udfylde Harrison Fords sko - En opgave, de fleste nok vil kæmpe med forgæves, hvad han da også gør. Med nutidens teknologi havde det været mere oplagt at lade Harrison Ford selv træde til og vise hvordan, det skal gøres. Vores unge ven får heller ikke megen hjælp med på vejen. Her har man hentet tv-skuespiller Emilia Clarke, hvis spil fremstår uendeligt malplaceret og sangeren Childish Gambino supplerer med stift spil som ejeren af Tusindårsfalken, Lando Carissian. Woody Harrelson er en skygge af sig selv og yder sin svageste repliklevering til dato. Lyspunktet er Paul Bettanys skurk, men også den drukner i instruktionens ubehjælpsomhed.
Mange af filmens problemer kan formentligt spores tilbage til Jon og Lawrence Kasdans manuskript. Rollefordelingen har ikke hjulpet hverken de stakkels skuespillere eller Ron Howard, der har skulle finde hoved og hale i det hele. De velkendte karakterer fra gamle “Star Wars”-film pånær Han Solo kunne med lethed klippes ud, da de ikke tjener anden rolle end genkendelsesglæde. De nye derimod bidrager ikke med andet end at bringe plottet frem og vi er gang på gang vidne til den ene introduktion af en karakter for kun at blive serveret en forstilt rørerende dødsscene et kvarter senere.
Ron Howard og hans modige besætning har begivet sig ud på en tilsyneladende umulig mission: At lave en dårlig “Star Wars”-film. Mod alle odds og meget lig filmens helte lykkes det dem. Rejsen er kedelig og med sine rodede billeder ikke engang særlig køn. Jeg tildeler filmen sjældne 1 stjerne.
Skuespillet befinder sig ligeledes i en galakse langt borte. Her finder vi den ukendte dreng Aiden Ehrenreich i titelrollen, hvor han forsøger at udfylde Harrison Fords sko - En opgave, de fleste nok vil kæmpe med forgæves, hvad han da også gør. Med nutidens teknologi havde det været mere oplagt at lade Harrison Ford selv træde til og vise hvordan, det skal gøres. Vores unge ven får heller ikke megen hjælp med på vejen. Her har man hentet tv-skuespiller Emilia Clarke, hvis spil fremstår uendeligt malplaceret og sangeren Childish Gambino supplerer med stift spil som ejeren af Tusindårsfalken, Lando Carissian. Woody Harrelson er en skygge af sig selv og yder sin svageste repliklevering til dato. Lyspunktet er Paul Bettanys skurk, men også den drukner i instruktionens ubehjælpsomhed.
Mange af filmens problemer kan formentligt spores tilbage til Jon og Lawrence Kasdans manuskript. Rollefordelingen har ikke hjulpet hverken de stakkels skuespillere eller Ron Howard, der har skulle finde hoved og hale i det hele. De velkendte karakterer fra gamle “Star Wars”-film pånær Han Solo kunne med lethed klippes ud, da de ikke tjener anden rolle end genkendelsesglæde. De nye derimod bidrager ikke med andet end at bringe plottet frem og vi er gang på gang vidne til den ene introduktion af en karakter for kun at blive serveret en forstilt rørerende dødsscene et kvarter senere.
Ron Howard og hans modige besætning har begivet sig ud på en tilsyneladende umulig mission: At lave en dårlig “Star Wars”-film. Mod alle odds og meget lig filmens helte lykkes det dem. Rejsen er kedelig og med sine rodede billeder ikke engang særlig køn. Jeg tildeler filmen sjældne 1 stjerne.
20/10-2018
