bedre end den første film?

Francis Ford Coppola og Mario Puzos fortsættelse til deres mesterværk, The Godfather, er bestemt en god film, og ofte en virkelig god film. Jeg nød endeløst at være tilbage i det distinkte univers, i Coppolas personligfølende miljøskildring, sikre iscenesættelse og fornemme billedside, og man er øjeblikkeligt med karaktererne igen. Coppola og Puzo får også en interessant indre historie op at køre med Al Pacinos godfather, der gradvis mister sin familie omkring sig (og sin menneskelighed), selvom jeg måske ikke helt forstod præmissen med, at ved at gøre sig stærk for sin families skyld, for at holde den sammen, så mister man selvsamme. Men det er godt og i momenter rørende skildret, og Pacino er hamrende intimiderende i sit spil. Omkring leverer de andre skuespillere ligeledes fremragende præstationer, og man keder sig ikke et øjeblik under The Godfather Del 2. Alligevel kan jeg ikke anerkende den højere, og forstår slet ikke hvorfor den anses for at være ligeså god, hvis ikke bedre, end del 1. Sidehistorien med Vito Corleones ´skabelse´ var mig fin, men tilføjede intet til hovedhistorien, og så er The Godfather Del 2 bare ikke ligeså elegant sammensat og spændende i sin ydre og indre historie og foreningen af disse som The Godfather, og selvom der intet udedikeret er over The Godfather Del 2, så har den heller ikke samme nødvendighed. Som en selvstændig film fortjener den fem stjerner, da den er langt bedre end eksempelvis Sergioe Leones Once Upon a Time in America, men i kontekst med sit ophav kan jeg ikke give filmen mere end fire (kæmpe) stjerner.