M:I Deja-vu
3.0
Impossible Missions Force kommer igen i aktion, da der er efterretninger, om at resterne af den terrororganisation, heltene stoppede i den forrige film, er i gang med at sælge tre atombomber på det sorte marked. Og det viser sig, at terroristerne går direkte efter at hævne sig på Ethan Hunt ved at få det til at se ud, som om han står bag deres forbrydelser.
Sjette omgang med Tom Cruise & co. er igen lagt i hænderne på Christopher McQuarrie, der senest pustede nyt liv i serien med "Rogue Nation". Og McQuarrie leverer altså en slags direkte fortsættelse, hvor den snedige skurk fra femmeren igen trækker i trådene. I et plot, der ikke føles helt så friskt som sidst, men tværtimod er en slags Mission: Impossible Greatest Hits. Løsgående masseødelæggelsesvåben, hævngerrige terrorister med storhedsvanvid og den lille gruppe helte, som kan klare alt, men igen-igen kommer på kant med systemet og andre agenturer, der af uransagelige årsager aldrig stoler på Impossible Missions Force.
Der gik ikke lang tid, før "Fallout" begyndte at udfordre min suspension of disbelief, for det er én af den slags film, hvor skurkens plan er så umådeligt snedig, at det ærligt talt bliver ret fjollet. Men McQuarrie falder tilbage i stilen fra de tidlige film ved bare at jokke speederen i bunden og buldre derudad, og der er naturligvis rigeligt med actionscener og vilde stunts, som alt sammen er ganske vellavet. På godt og ondt har Mission: Impossible-serien aldrig før været så James Bond-agtig som her, og så er det nok et spørgsmål om personlig smag, hvad man synes, om at det Pierce Brosnan-æraen af Bond, filmen stilmæssigt lægger sig tættest på.
I hovedrollen synes jeg faktisk også, at Cruise begynder at se en smule slidt og ikke så veloplagt ud som tidligere, mens resten af teamet bare falder solidt ind i deres etablerede roller. Rebecca Fergusons rolle i plottet virker dog underligt påklistret denne gang, og det trækker også fra i Sean Harris' fine skurkerolle fra "Rogue Nation", at han vender tilbage med så forvrøvlede skurkestreger.
Alt i alt er "Fallout" ét af de mere forglemmelige kapitler i Mission: Impossible-serien. Forfatter-instruktør Christopher McQuarrie havde med "Rogue Nation" ellers drejet serien væk fra den rene effektfest, så der blev plads til en smule persondrama, men her er vi tilbage ved overgearet action som det eneste, der reelt bærer filmen. Og det synes jeg altså er mindre interessant.
Sjette omgang med Tom Cruise & co. er igen lagt i hænderne på Christopher McQuarrie, der senest pustede nyt liv i serien med "Rogue Nation". Og McQuarrie leverer altså en slags direkte fortsættelse, hvor den snedige skurk fra femmeren igen trækker i trådene. I et plot, der ikke føles helt så friskt som sidst, men tværtimod er en slags Mission: Impossible Greatest Hits. Løsgående masseødelæggelsesvåben, hævngerrige terrorister med storhedsvanvid og den lille gruppe helte, som kan klare alt, men igen-igen kommer på kant med systemet og andre agenturer, der af uransagelige årsager aldrig stoler på Impossible Missions Force.
Der gik ikke lang tid, før "Fallout" begyndte at udfordre min suspension of disbelief, for det er én af den slags film, hvor skurkens plan er så umådeligt snedig, at det ærligt talt bliver ret fjollet. Men McQuarrie falder tilbage i stilen fra de tidlige film ved bare at jokke speederen i bunden og buldre derudad, og der er naturligvis rigeligt med actionscener og vilde stunts, som alt sammen er ganske vellavet. På godt og ondt har Mission: Impossible-serien aldrig før været så James Bond-agtig som her, og så er det nok et spørgsmål om personlig smag, hvad man synes, om at det Pierce Brosnan-æraen af Bond, filmen stilmæssigt lægger sig tættest på.
I hovedrollen synes jeg faktisk også, at Cruise begynder at se en smule slidt og ikke så veloplagt ud som tidligere, mens resten af teamet bare falder solidt ind i deres etablerede roller. Rebecca Fergusons rolle i plottet virker dog underligt påklistret denne gang, og det trækker også fra i Sean Harris' fine skurkerolle fra "Rogue Nation", at han vender tilbage med så forvrøvlede skurkestreger.
Alt i alt er "Fallout" ét af de mere forglemmelige kapitler i Mission: Impossible-serien. Forfatter-instruktør Christopher McQuarrie havde med "Rogue Nation" ellers drejet serien væk fra den rene effektfest, så der blev plads til en smule persondrama, men her er vi tilbage ved overgearet action som det eneste, der reelt bærer filmen. Og det synes jeg altså er mindre interessant.
26/11-2018
