Dårligste Marvel-filmatisering nogensinde
1.0
En aggressiv journalist undersøger en poleret biotekvirksomheds brug af humane forsøg og bliver lukket ind på laboratoriet af en whistleblower. Derinde kommer han i kontakt med et glubsk snyltevæsen fra rummet, en såkaldt symbiot, som binder sig til hans krop. Nu skal han ikke blot kapere at være blevet besat af et rumvæsen, men også forholde sig til, at flere andre symbioter er sluppet ud og truer med at starte en decideret invasion af Jorden.
I den længe række af film baseret på Marvel-universet er det her nok det hidtil mest bizarre indslag. Venom har tidligere haft en stor rolle som skurk i "Spider-Man 3", men her har Sony altså givet ham en solofilm som den populære antihelt, han siden har udviklet sig til at være i tegneserierne.
Jeg kan lige så godt bare skrive ligeud, at jeg altid har syntes, at Venom er et ret åndssvagt karakterkoncept. Og Ruben Fleischers forvrøvlede og enormt ujævne filmatisering gør intet for at ændre den holdning. Nærmest tværtimod.
"Venom" starter ellers helt okay. Man fornemmer, at Fleischer og manuskriptforfatterne har villet gøre det, som Marvel Studios har så stor succes med, nemlig at forme superheltefilm efter, hvilken underliggende genre de egentlig hører hjemme i. Så den her starter ganske effektivt i bedste rumhorror- og bodysnatcher-stil. Men man skal ikke ret langt ind i filmen, før den begynder at køre katastrofalt galt.
Helt grundlæggende er der simpelt hen ingen sammenhæng i stil og tone, efterhånden som filmen udvikler sig. "Venom" starter som nævnt med et tydeligt anslag af horror, men bevæger sig så over i noget technothriller, før den ender i en slags splatterkomedie, der overhovedet ikke tager sig selv seriøst, mens det hvirvler rundt med kropsmodificerende effekter, og vi i øvrigt skal synes, det er sjovt, at Venom æder onde mennesker, mens manden og hans indre monster skændes med hinanden.
Meget af ovenstående gentager i virkeligheden bare stilen fra tegneserierne, men igen: Jeg har aldrig set det fede i konceptet. Og det hjælper på ingen måde, at Fleischer ikke får leveret handlingen særlig overbevisende. Den onde chef for biotekvirksomheden er en ren tegneseriefigur, der lægger planer, som ikke giver nogen mening, og i øvrigt er psykopat på et niveau, hvor man undrer sig, over at hans medarbejdere ikke for længst har fået lukket biksen. Derudover er Venoms karakterudvikling bare ikke troværdig. Og her vil jeg lige understrege, at jeg brokker mig, over at et superpotent dræberrumvæsen ikke opfører sig logisk ... Så ringe er filmen nemlig skrevet.
Det betyder selvfølgelig også, at Tom Hardys hovedrolle ikke fungerer. Jeg er ellers stor fan af Hardy, men her tumler han bare rundt fra at være utroværdig som journalist til at være utroværdig som pseudohelt med sort superslim oppe i ærmet. Forbløffende nok har han heller ingen kemi med Michelle Williams i rollen som hans kæreste, der ellers skulle forestille at være den store motiverende faktor for hovedpersonen (og som også lige får en hurtig tur som She-Venom for at glæde fansene).
Det kræver et særligt talent at få både Tom Hardy og Michelle Williams til at være ligegyldige i én og samme film. "Venom" er en stinker.
I den længe række af film baseret på Marvel-universet er det her nok det hidtil mest bizarre indslag. Venom har tidligere haft en stor rolle som skurk i "Spider-Man 3", men her har Sony altså givet ham en solofilm som den populære antihelt, han siden har udviklet sig til at være i tegneserierne.
Jeg kan lige så godt bare skrive ligeud, at jeg altid har syntes, at Venom er et ret åndssvagt karakterkoncept. Og Ruben Fleischers forvrøvlede og enormt ujævne filmatisering gør intet for at ændre den holdning. Nærmest tværtimod.
"Venom" starter ellers helt okay. Man fornemmer, at Fleischer og manuskriptforfatterne har villet gøre det, som Marvel Studios har så stor succes med, nemlig at forme superheltefilm efter, hvilken underliggende genre de egentlig hører hjemme i. Så den her starter ganske effektivt i bedste rumhorror- og bodysnatcher-stil. Men man skal ikke ret langt ind i filmen, før den begynder at køre katastrofalt galt.
Helt grundlæggende er der simpelt hen ingen sammenhæng i stil og tone, efterhånden som filmen udvikler sig. "Venom" starter som nævnt med et tydeligt anslag af horror, men bevæger sig så over i noget technothriller, før den ender i en slags splatterkomedie, der overhovedet ikke tager sig selv seriøst, mens det hvirvler rundt med kropsmodificerende effekter, og vi i øvrigt skal synes, det er sjovt, at Venom æder onde mennesker, mens manden og hans indre monster skændes med hinanden.
Meget af ovenstående gentager i virkeligheden bare stilen fra tegneserierne, men igen: Jeg har aldrig set det fede i konceptet. Og det hjælper på ingen måde, at Fleischer ikke får leveret handlingen særlig overbevisende. Den onde chef for biotekvirksomheden er en ren tegneseriefigur, der lægger planer, som ikke giver nogen mening, og i øvrigt er psykopat på et niveau, hvor man undrer sig, over at hans medarbejdere ikke for længst har fået lukket biksen. Derudover er Venoms karakterudvikling bare ikke troværdig. Og her vil jeg lige understrege, at jeg brokker mig, over at et superpotent dræberrumvæsen ikke opfører sig logisk ... Så ringe er filmen nemlig skrevet.
Det betyder selvfølgelig også, at Tom Hardys hovedrolle ikke fungerer. Jeg er ellers stor fan af Hardy, men her tumler han bare rundt fra at være utroværdig som journalist til at være utroværdig som pseudohelt med sort superslim oppe i ærmet. Forbløffende nok har han heller ingen kemi med Michelle Williams i rollen som hans kæreste, der ellers skulle forestille at være den store motiverende faktor for hovedpersonen (og som også lige får en hurtig tur som She-Venom for at glæde fansene).
Det kræver et særligt talent at få både Tom Hardy og Michelle Williams til at være ligegyldige i én og samme film. "Venom" er en stinker.
09/12-2018
