The first cut is the deepest ... or??
3.0
Mr. Slat har allerede sagt det meste i sin mere end ti år gamle, men fremragende, anmeldelse af denne kendte gyserfilm. Men jeg vil alligevel sætte nogle ord på denne film og efter planen flere af filmene i rækken.
Bare fordi en film er velkendt, behøver den ikke nødvendigvis være en decideret god film, når man kigger på filmtekniske kriterier såsom dramaturgi og plot, skuespil osv., osv. Men derfor kan en film godt have visse kvaliteter.
Som Mr. Slat rigtigt nok peger på, er der ikke ret megen handling i "Friday the 13th". Dét, der driver filmen fremad er groft sagt en parade af blodige mord foretaget med knive og andre skarpe genstande, som finder sted i- og omkring en endnu ikke åbnet sommerlejr isoleret i en skov. "Friday" ville ikke være skrevet, hvis ikke det havde været for kæmpesuccesen hos "Halloween" to år tidligere. Men i modsætning til Carpenters klassiker er der ikke den langsomme snigende næsten Hitchcockske spændingsopbygning, der følger bøhmanden Michael Myers jagt på babysittere og Donald Pleasences maniske Dr. Loomis, der er på jagt efter bøhmanden, som udgør hinandens dramaturgiske modpoler. I stedet kommer "Friday" til at fremstå meget mekanisk og ensformig i sin handling.
Men filmen kan til gengæld tilbyde en fremragende stemning og atmosfære. "Friday" forsøger at opbygge en baghistorie dels gennem en etablerende åbningsscene, der foregår 20 år før resten af filmen og dels gennem eksposition om Camp Crystal Lake, der ifølge beboerne er forbandet. Men dette kan desværre ikke måle sig med den stemningsfulde eksposition som Dr. Loomis leverer i "Halloween". "Friday" kan dog også prise sig af de blodige effekter, der er virkeligt godt lavet af legenden Tom Savini, hvilket skulle blive seriens varemærke.
Filmen har en lidt overraskende afsløring af morderen, men eftersom vedkommende ikke er så meget som nævnt i filmen før til sidst, virker det ikke ligefrem som et twist. I hvert fald ikke et velkonstrueret et af slagsen, som publikum rent faktisk har en jordisk chance for at gætte.
Skuespillet er som man kan forvente af en slasherfilm fra 80erne meget svingende, men dét hører med ligesom stemningen og det daterede look filmen har.
"Friday the 13th" har en meget mangelfuld handling, men lever højt på stemning og blodige effekter. Filmen har som nævnt en overraskende afsløring af morderen, som også indeholder noget psykologisk indsigt hos morderen. Selvom filmen er den mest realistiske i serien, synes jeg langtfra det er den bedste film. Mere om dét følger.
Bare fordi en film er velkendt, behøver den ikke nødvendigvis være en decideret god film, når man kigger på filmtekniske kriterier såsom dramaturgi og plot, skuespil osv., osv. Men derfor kan en film godt have visse kvaliteter.
Som Mr. Slat rigtigt nok peger på, er der ikke ret megen handling i "Friday the 13th". Dét, der driver filmen fremad er groft sagt en parade af blodige mord foretaget med knive og andre skarpe genstande, som finder sted i- og omkring en endnu ikke åbnet sommerlejr isoleret i en skov. "Friday" ville ikke være skrevet, hvis ikke det havde været for kæmpesuccesen hos "Halloween" to år tidligere. Men i modsætning til Carpenters klassiker er der ikke den langsomme snigende næsten Hitchcockske spændingsopbygning, der følger bøhmanden Michael Myers jagt på babysittere og Donald Pleasences maniske Dr. Loomis, der er på jagt efter bøhmanden, som udgør hinandens dramaturgiske modpoler. I stedet kommer "Friday" til at fremstå meget mekanisk og ensformig i sin handling.
Men filmen kan til gengæld tilbyde en fremragende stemning og atmosfære. "Friday" forsøger at opbygge en baghistorie dels gennem en etablerende åbningsscene, der foregår 20 år før resten af filmen og dels gennem eksposition om Camp Crystal Lake, der ifølge beboerne er forbandet. Men dette kan desværre ikke måle sig med den stemningsfulde eksposition som Dr. Loomis leverer i "Halloween". "Friday" kan dog også prise sig af de blodige effekter, der er virkeligt godt lavet af legenden Tom Savini, hvilket skulle blive seriens varemærke.
Filmen har en lidt overraskende afsløring af morderen, men eftersom vedkommende ikke er så meget som nævnt i filmen før til sidst, virker det ikke ligefrem som et twist. I hvert fald ikke et velkonstrueret et af slagsen, som publikum rent faktisk har en jordisk chance for at gætte.
Skuespillet er som man kan forvente af en slasherfilm fra 80erne meget svingende, men dét hører med ligesom stemningen og det daterede look filmen har.
"Friday the 13th" har en meget mangelfuld handling, men lever højt på stemning og blodige effekter. Filmen har som nævnt en overraskende afsløring af morderen, som også indeholder noget psykologisk indsigt hos morderen. Selvom filmen er den mest realistiske i serien, synes jeg langtfra det er den bedste film. Mere om dét følger.
30/12-2018
