Klingen er blevet skærpet
3.0
Eftersom den første film i serien blev en stor succes, skulle der selvfølgelig laves en efterfølger til "Friday the 13th". Og her blev efterfølgeren faktisk bedre end sin forgænger efter min mening.
Jovist, der er som den gode Thomas Nielsen påpeger en manglende logik, eftersom morderen og moderen i den originale film ville sikre sig, at sommerlejren forblev lukket, så ingen børn skulle drukne ligesom hendes søn Jason. Så derfor fandt hun det nødvendigt at slå alle lejrlederne ihjel. Men i denne efterfølger, som foregår fem år efter originalen viser Jason sig at være i live. Ikke nok med dét, men det er åbenbart også en del af den lokale legende, at Jason i virkeligheden ikke druknede og åbenbart aldrig kontaktede sin mor, men bevidnede dog 20 år senere, at den sidste lejrleder halshuggede den morderiske moder i den første film.
Jeg har nu aldrig haft det store besvær med at se gennem fingre med dette. Måske fordi jeg var barn, og fordi den første film var en af de sidste film i serien, som jeg så. Men denne manglende logik var eftersigende også, hvorfor special make-up-effects-guruen Tom Savini afslog dette projekt for i stedet at arbejde på "The Burning" et rip-off af "Friday the 13th", der som bekendt ikke ville være blevet lavet, hvis ikke det havde været for succesen "Halloween".
Denne film er heller ikke en whodunit som den første film, eftersom det næsten med sikkerhed kan formodes hos publikum, at det er Jason, som er den morder, som sniger rundt i lejren og dræber de unge én efter én. Filmen begynder da også med, at nogen opsøger og dræber den sidste overlevende fra første film.
Når man ser bort fra disse kritikpunkter, synes jeg dog, at filmen er mere seværdig end sin forgænger. Dette skyldes blandt andet et større og rigere persongalleri. Heltinden Ginny er efter min mening stærkere og mere interessant end heltinden i den første film. Filmen benytter også et klart set-up i form af Ginnys studier i børnepsykologi, som hun senere benytter på den mentalt infantile Jason. Hun har også en flamme i form af lejrlederen Paul, som sammen med hende bekæmper Jason. Dette giver en rigere dynamik og karakterinteraktion, hvilket for mig gør filmen mere spændende og seværdig for mig.
Jeg kan desuden sjældent huske, at jeg er blevet decideret skræmt under en film i en sådan grad, at jeg ikke kan lide at overvære scenen. Jeg så denne film før originalen, og mit 12-13-årige jeg kunne virkelig ikke lide den scene, som i klimakset er en gentagelse af overraskelsen (jump-scaret) i originalen. Det må være en kombinantion af ikke mindst musikken, men også den nu voksne deforme Jason, som i slow-motion pludselig bryder gennem vinduet og griber heltinden. Puha, jeg tror selv i dag, synes jeg det er en effektiv skræmmende scene. Måske billig og primitiv uden nogen som helt opbygning, ja. Men det er sgu stadig skrappe sager.
Filmens soundtrack, som jeg lytter til i skrivende stund, er igen af Harry Manfredini, og er indrømmet meget inspireret soundtracksene fra henholdsvis "Psycho" og "Jaws". Det er dog også yderst stemningsfuldt og er ligesom hos "Halloween" dét stemningsfulde lydtæppe, som er med til at hæve både "Halloween" og "Friday" over diverse andre rip-offs såsom "The Prowler" og så videre.
Ja, der er ikke den store handling i filmen, ligesom der heller ikke var i den første. Dét synes jeg dog i nogen grad kommer senere i serien. Selvom handlingen er meget simpel, er den dog nok til at holde i hvert fald min interesse. Men filmen lever også højt på sit varemærke: meget grafiske blodige drab, denne gang klaret uden Savini. Derudover er det i høj grad den 80'er-slasher-steming, som man ser filmen for. Desuden blev hele legenden om Jason her etableret. Jason blev et ikon ligesom Michael Myers var det allerede fra den første "Halloween". Et menneske i skikkelse, men så uhyrligt, at der snarere er tale om et monster. Jason er dog i modsætning til morderen i "Halloween" motiveret af et meget menneskeligt motiv: hævn. Dette gør dog filmen mindre uhyggelig, hvilket måske peger på, at man senere ville holde mere med Jason, som skulle straffe nogle syndfulde teenagere. Jason blev senere slået ihjel flere gange, men blev til en zombie, som stod op af graven, hvilket skal forklare hans overnaturlige egenskaber. Men som min bedste ven, og store fan af filmserien, foreslog, så kan Jason ses som en myte, en spøgelseshistorie, der fortælles rundt om lejrbålet, og Jason kan med nogen god vilje ligefrem tolkes som et genfærd, der hjemsøger Crystal Lake. Dette gør ikke filmen mere troværdig, men det gør ikke filmen mindre fascinerende. Herfra blev mytologien om Crystal Lake og Jason videreført.
Når alt kommer til alt, er filmen måske ret mekanisk, men jeg synes dog nu, efter jeg også på et tidspunkt havde forkastet serien, at filmen er tilpas stemingsfuld og interessante nok karakterer til, at underholdingsværdien for mig er høj nok. Det er ikke stor filmkunst , men det behøver alting sgu heller ikke være! Når jeg for tiden ser diverse "Halloween"/"Friday the 13th"-efterligninger såsom "The Prowler", "Final Exam" med videre, må jeg klart udmelde, at jeg synes "Friday the 13th" er klart bedre og mere underholdende. Derfor får denne 2er tre velfortjente stjerner. Filmen kan ikke måle sig med "Halloween", men der klart værre film, så den skal afgjort ikke have kun én stjerne.
Jovist, der er som den gode Thomas Nielsen påpeger en manglende logik, eftersom morderen og moderen i den originale film ville sikre sig, at sommerlejren forblev lukket, så ingen børn skulle drukne ligesom hendes søn Jason. Så derfor fandt hun det nødvendigt at slå alle lejrlederne ihjel. Men i denne efterfølger, som foregår fem år efter originalen viser Jason sig at være i live. Ikke nok med dét, men det er åbenbart også en del af den lokale legende, at Jason i virkeligheden ikke druknede og åbenbart aldrig kontaktede sin mor, men bevidnede dog 20 år senere, at den sidste lejrleder halshuggede den morderiske moder i den første film.
Jeg har nu aldrig haft det store besvær med at se gennem fingre med dette. Måske fordi jeg var barn, og fordi den første film var en af de sidste film i serien, som jeg så. Men denne manglende logik var eftersigende også, hvorfor special make-up-effects-guruen Tom Savini afslog dette projekt for i stedet at arbejde på "The Burning" et rip-off af "Friday the 13th", der som bekendt ikke ville være blevet lavet, hvis ikke det havde været for succesen "Halloween".
Denne film er heller ikke en whodunit som den første film, eftersom det næsten med sikkerhed kan formodes hos publikum, at det er Jason, som er den morder, som sniger rundt i lejren og dræber de unge én efter én. Filmen begynder da også med, at nogen opsøger og dræber den sidste overlevende fra første film.
Når man ser bort fra disse kritikpunkter, synes jeg dog, at filmen er mere seværdig end sin forgænger. Dette skyldes blandt andet et større og rigere persongalleri. Heltinden Ginny er efter min mening stærkere og mere interessant end heltinden i den første film. Filmen benytter også et klart set-up i form af Ginnys studier i børnepsykologi, som hun senere benytter på den mentalt infantile Jason. Hun har også en flamme i form af lejrlederen Paul, som sammen med hende bekæmper Jason. Dette giver en rigere dynamik og karakterinteraktion, hvilket for mig gør filmen mere spændende og seværdig for mig.
Jeg kan desuden sjældent huske, at jeg er blevet decideret skræmt under en film i en sådan grad, at jeg ikke kan lide at overvære scenen. Jeg så denne film før originalen, og mit 12-13-årige jeg kunne virkelig ikke lide den scene, som i klimakset er en gentagelse af overraskelsen (jump-scaret) i originalen. Det må være en kombinantion af ikke mindst musikken, men også den nu voksne deforme Jason, som i slow-motion pludselig bryder gennem vinduet og griber heltinden. Puha, jeg tror selv i dag, synes jeg det er en effektiv skræmmende scene. Måske billig og primitiv uden nogen som helt opbygning, ja. Men det er sgu stadig skrappe sager.
Filmens soundtrack, som jeg lytter til i skrivende stund, er igen af Harry Manfredini, og er indrømmet meget inspireret soundtracksene fra henholdsvis "Psycho" og "Jaws". Det er dog også yderst stemningsfuldt og er ligesom hos "Halloween" dét stemningsfulde lydtæppe, som er med til at hæve både "Halloween" og "Friday" over diverse andre rip-offs såsom "The Prowler" og så videre.
Ja, der er ikke den store handling i filmen, ligesom der heller ikke var i den første. Dét synes jeg dog i nogen grad kommer senere i serien. Selvom handlingen er meget simpel, er den dog nok til at holde i hvert fald min interesse. Men filmen lever også højt på sit varemærke: meget grafiske blodige drab, denne gang klaret uden Savini. Derudover er det i høj grad den 80'er-slasher-steming, som man ser filmen for. Desuden blev hele legenden om Jason her etableret. Jason blev et ikon ligesom Michael Myers var det allerede fra den første "Halloween". Et menneske i skikkelse, men så uhyrligt, at der snarere er tale om et monster. Jason er dog i modsætning til morderen i "Halloween" motiveret af et meget menneskeligt motiv: hævn. Dette gør dog filmen mindre uhyggelig, hvilket måske peger på, at man senere ville holde mere med Jason, som skulle straffe nogle syndfulde teenagere. Jason blev senere slået ihjel flere gange, men blev til en zombie, som stod op af graven, hvilket skal forklare hans overnaturlige egenskaber. Men som min bedste ven, og store fan af filmserien, foreslog, så kan Jason ses som en myte, en spøgelseshistorie, der fortælles rundt om lejrbålet, og Jason kan med nogen god vilje ligefrem tolkes som et genfærd, der hjemsøger Crystal Lake. Dette gør ikke filmen mere troværdig, men det gør ikke filmen mindre fascinerende. Herfra blev mytologien om Crystal Lake og Jason videreført.
Når alt kommer til alt, er filmen måske ret mekanisk, men jeg synes dog nu, efter jeg også på et tidspunkt havde forkastet serien, at filmen er tilpas stemingsfuld og interessante nok karakterer til, at underholdingsværdien for mig er høj nok. Det er ikke stor filmkunst , men det behøver alting sgu heller ikke være! Når jeg for tiden ser diverse "Halloween"/"Friday the 13th"-efterligninger såsom "The Prowler", "Final Exam" med videre, må jeg klart udmelde, at jeg synes "Friday the 13th" er klart bedre og mere underholdende. Derfor får denne 2er tre velfortjente stjerner. Filmen kan ikke måle sig med "Halloween", men der klart værre film, så den skal afgjort ikke have kun én stjerne.
03/01-2019
