Elegant noir fra den store amerikanske mytologibog
4.0
I slutningen af 60'erne tjekker fire personer ind på et hotel på grænsen mellem Californien og Nevada. De har hver især deres hemmeligheder og grunde til at være, hvor de er, men hotellet viser sig også at have noget at skjule.
Den rutinerede manuskriptforfatter Drew Goddard indtager instruktørstolen for anden gang med denne stilfulde noirfortælling, som blandt andet skiller sig ud med en speciel setting. El Royale er et hotel, der er konstrueret til at ligge i to delstater på én gang, så gæsterne kan nyde godt af de muligheder, som begge staters lovgivning giver. Og det er faktisk et koncept, der eksisterede i virkeligheden for nogle årtier siden. Så lærte man det.
Hotellets spøjse placering bliver egentlig ikke brugt til så meget i Goddards historie, men det lægger grunden til den stil og stemning, der gennemsyrer hele filmen. Fra de første gæster ankommer og forsøger at finde én, der kan tjekke dem ind, bliver der stille og roligt vendt sten efter sten, så de forskellige personers motivation kommer frem. Og mens uvejret tager til udenfor, spidser situationen mere og mere til indenfor, hvor både vægge og gulvbrædder gemmer på overraskelser.
Det samme gør persongalleriet selvfølgelig, med fint leverede typer fra Jeff Bridges' lusket godmodige præst over Jon Hamms retskafne sælger til Chris Hemsworths småpsykopatiske kultleder. Og ikke mindst Dakota Johnson som handlekraftig hippie på redningsmission - en rolle, der viser, at hun kan mere, end de rædselsfulde Fifty Shades-film gav plads til.
Inde på El Royale krydses personernes motiver og drømme fint i en eksplosiv cocktail, og jeg var ikke mindst fascineret af, hvor elegant Goddard trækker på både kulturelle og politiske mytologier fra 60'erne. Som jo netop var en eksplosiv periode med store forandringer i det amerikanske samfund - der hele tiden ligger som en undertone under både plot og personskildringer her.
Resultatet er en velfungerende noirthriller, der underholder med et kynisk glimt i øjet, men også har ekkoer af større alvor under overfladen. Først og fremmest er Goddard dog virkelig ferm til at ramme en genre præcist, og "Bad Times at the El Royale" er en stilfuld og effektivt leveret fortælling om nogle meget forskellige menneskers dramatiske møde på en mørk og stormfuld aften. Fire store stjerner herfra.
Den rutinerede manuskriptforfatter Drew Goddard indtager instruktørstolen for anden gang med denne stilfulde noirfortælling, som blandt andet skiller sig ud med en speciel setting. El Royale er et hotel, der er konstrueret til at ligge i to delstater på én gang, så gæsterne kan nyde godt af de muligheder, som begge staters lovgivning giver. Og det er faktisk et koncept, der eksisterede i virkeligheden for nogle årtier siden. Så lærte man det.
Hotellets spøjse placering bliver egentlig ikke brugt til så meget i Goddards historie, men det lægger grunden til den stil og stemning, der gennemsyrer hele filmen. Fra de første gæster ankommer og forsøger at finde én, der kan tjekke dem ind, bliver der stille og roligt vendt sten efter sten, så de forskellige personers motivation kommer frem. Og mens uvejret tager til udenfor, spidser situationen mere og mere til indenfor, hvor både vægge og gulvbrædder gemmer på overraskelser.
Det samme gør persongalleriet selvfølgelig, med fint leverede typer fra Jeff Bridges' lusket godmodige præst over Jon Hamms retskafne sælger til Chris Hemsworths småpsykopatiske kultleder. Og ikke mindst Dakota Johnson som handlekraftig hippie på redningsmission - en rolle, der viser, at hun kan mere, end de rædselsfulde Fifty Shades-film gav plads til.
Inde på El Royale krydses personernes motiver og drømme fint i en eksplosiv cocktail, og jeg var ikke mindst fascineret af, hvor elegant Goddard trækker på både kulturelle og politiske mytologier fra 60'erne. Som jo netop var en eksplosiv periode med store forandringer i det amerikanske samfund - der hele tiden ligger som en undertone under både plot og personskildringer her.
Resultatet er en velfungerende noirthriller, der underholder med et kynisk glimt i øjet, men også har ekkoer af større alvor under overfladen. Først og fremmest er Goddard dog virkelig ferm til at ramme en genre præcist, og "Bad Times at the El Royale" er en stilfuld og effektivt leveret fortælling om nogle meget forskellige menneskers dramatiske møde på en mørk og stormfuld aften. Fire store stjerner herfra.
04/01-2019
