Mere mekanisk end magisk
2.0
Den onde troldmand Gellert Grindelwald undslipper, da han skal transporteres til Europa, og Newt Scamander og Tina Goldstein bliver hver for sig sendt på hemmelige missioner til Paris for at forpurre Grindelwalds planer.
Fortsættelsen til den virkelig vellykkede "Fantastic Beasts and Where to Find Them" sender igen heltene i hælene på den overskurk, de ellers lige havde fanget i etteren. Men Grindelwald har mange esser i ærmet, og derfor kan alle hovedpersonerne så igen ramle ind i hinanden i en toer, der desværre langtfra lever op til etteren.
Problemerne starter nærmest allerede, før "The Crimes of Grindelwald" er gået i gang, for J.K. Rowlings manuskript skal lige lave et par krumspring for at etablere, at Newt og Tina er gledet fra hinanden igen, og at Tinas søster er fulgt i hælene på hende med sin kæreste på slæb. Det virker fra start som et temmelig kunstigt plot, og resten af filmen fortsætter i stort set samme spor.
Der bliver sprunget fra det ene postulat til det andet i Rowlings magiske univers, hvor tingene altid har været meget sort-hvide i skildringen af det absolut onde mod det lettere tøvende gode. Men fortællingen bliver i endnu højere grad end før drevet frem af magiske koncepter og bipersoner, der konstant kommer hoppende ind fra højre, mens hovedpersonernes motivation og konflikter bliver lige så firkantet sat op og derfor heller ikke er videre troværdige.
Oven i det mister "The Crimes of Grindelwald" den charme og fascination, som brugen af magiske dyr tilførte etteren. Der var Newt Scamanders kuffert med et levende bestiarium en integreret del af plottet, men i toeren er den stort set reduceret til en taske med tricks, der kan hives frem efter behov. Og dermed er filmen reduceret til en klichépræget kamp mod en ret ligegyldig skurks store planer. Vi har i den grad set det hele før, og Grindelwald er ikke nogen Voldemort.
Som denne series store modstander løber Johnny Depp nemlig mest rundt og poserer med hvidt hår og nydelige effekter, men uden at man for alvor føler, at det går galt, hvis han ikke bliver stoppet. På heltenes side betyder det hakkende og tandløse plot samtidig, at Eddie Redmayne og Katherine Waterston ikke får etableret samme charmerende samspil som i etteren. Men de skal i det mindste ikke håndtere en så forceret karakterudvikling, som Alison Sudol bliver udsat for som søsteren. Og så er Jude Law i øvrigt en påklistret Dumbledore, der ikke selv kan deltage i kampen mod det onde (fordi troldmandsregler, det kan vi nok forstå).
Jeg var positivt overrasket over "Fantastic Beasts and Where to Find Them", men er desværre tilsvarende negativt overrasket over fortsættelsen. Al charmen fra etteren er forsvundet, og David Yates' instruktion er blot en mekanisk tur rundt i troldmandsuniverset, hvor det ærligt talt virker, som om Rowling træder vande og trækker tiden ud, så vi kan komme op på de fem lovede film i Fantastic Beasts-serien. For mig at se foregår der i hvert fald ikke meget i denne film, som vil have nogen nævneværdige konsekvenser senere, og "The Crimes of Grindelwald" er den hidtil dårligste film fra Rowlings trylleverden.
Fortsættelsen til den virkelig vellykkede "Fantastic Beasts and Where to Find Them" sender igen heltene i hælene på den overskurk, de ellers lige havde fanget i etteren. Men Grindelwald har mange esser i ærmet, og derfor kan alle hovedpersonerne så igen ramle ind i hinanden i en toer, der desværre langtfra lever op til etteren.
Problemerne starter nærmest allerede, før "The Crimes of Grindelwald" er gået i gang, for J.K. Rowlings manuskript skal lige lave et par krumspring for at etablere, at Newt og Tina er gledet fra hinanden igen, og at Tinas søster er fulgt i hælene på hende med sin kæreste på slæb. Det virker fra start som et temmelig kunstigt plot, og resten af filmen fortsætter i stort set samme spor.
Der bliver sprunget fra det ene postulat til det andet i Rowlings magiske univers, hvor tingene altid har været meget sort-hvide i skildringen af det absolut onde mod det lettere tøvende gode. Men fortællingen bliver i endnu højere grad end før drevet frem af magiske koncepter og bipersoner, der konstant kommer hoppende ind fra højre, mens hovedpersonernes motivation og konflikter bliver lige så firkantet sat op og derfor heller ikke er videre troværdige.
Oven i det mister "The Crimes of Grindelwald" den charme og fascination, som brugen af magiske dyr tilførte etteren. Der var Newt Scamanders kuffert med et levende bestiarium en integreret del af plottet, men i toeren er den stort set reduceret til en taske med tricks, der kan hives frem efter behov. Og dermed er filmen reduceret til en klichépræget kamp mod en ret ligegyldig skurks store planer. Vi har i den grad set det hele før, og Grindelwald er ikke nogen Voldemort.
Som denne series store modstander løber Johnny Depp nemlig mest rundt og poserer med hvidt hår og nydelige effekter, men uden at man for alvor føler, at det går galt, hvis han ikke bliver stoppet. På heltenes side betyder det hakkende og tandløse plot samtidig, at Eddie Redmayne og Katherine Waterston ikke får etableret samme charmerende samspil som i etteren. Men de skal i det mindste ikke håndtere en så forceret karakterudvikling, som Alison Sudol bliver udsat for som søsteren. Og så er Jude Law i øvrigt en påklistret Dumbledore, der ikke selv kan deltage i kampen mod det onde (fordi troldmandsregler, det kan vi nok forstå).
Jeg var positivt overrasket over "Fantastic Beasts and Where to Find Them", men er desværre tilsvarende negativt overrasket over fortsættelsen. Al charmen fra etteren er forsvundet, og David Yates' instruktion er blot en mekanisk tur rundt i troldmandsuniverset, hvor det ærligt talt virker, som om Rowling træder vande og trækker tiden ud, så vi kan komme op på de fem lovede film i Fantastic Beasts-serien. For mig at se foregår der i hvert fald ikke meget i denne film, som vil have nogen nævneværdige konsekvenser senere, og "The Crimes of Grindelwald" er den hidtil dårligste film fra Rowlings trylleverden.
05/01-2019
