FARVERIG FORTÆLLING

6.0
1960’ernes rumkapløb i USA revideres gennem historien om de afroamerikanske kvinder, der var instrumentale i projektets succes, men ikke modtog tilsvarende anerkendelse dengang eller i historiebøgerne. Det skulle da lige være indtil nu, hvor deres liv er blevet foreviget i denne Hollywood-basker.

Bag filmen står Theodore Melfi, en lettere ukendt instruktør, som nok selv skal være på vej op i stjernehimlem efter denne bedrift. Ligesom ”First Man” Neil Armstrong og Co. er han ikke alene om det, han bliver båret frem af tre stærke kvinder i form af Taraji P. Henson, Janelle Monae og Octavia Spencer. Sidstnævnte kender alle nok for sine mange-facetterede portrætter i film, hvorimod de to andre var denne anmelder komplet ukendte. Man lærer dem dog at kende, da filmen dedikerer rigelig tid til at udfolde de tre kvinder, som alle sammen får arbejde på NASA’s rumstation og må kæmpe med de elendige forhold, farvede kvinder blev mødt med. Det er hjerteskærende at se de stærke damer være nødstedt til at løbe tværs gennem deres enorme arbejdsplads for at finde et toilet, hvor kvinder med deres hudfarve må gå ind.

Som den store autoritetsfigur på rumstationen finder vi ingen ringere end Kevin Costner som kvindernes chef. Det kan nok ikke ignoreres, at nogle af hans mest mindeværdige roller har været netop som de svages beskytter, hvor ”Robin Hood den Fredløse” og ”Danser med Ulve” i dag står som monumenter over hans karriere. Det trækkes der tydeligvis på og her viser han sig også som vores heltes allierede i en meget sympatisk rolle, der samtidig bevidner hvor hårde kår nogle mennesker levede under dengang. Kirsten Dunst dukker også op i en skurkagtig rolle. Hun er blevet en del ældre, så man skal være opmærksom for at genkende hende. Det fortæller dog noget om hendes evner, at hun kan fremstå som en helt anden person, end den, vi kender og elsker hende for at være.

Det er ikke kun i handling, vi er transporteret tilbage til 60’ernes USA. Filmen har gjort et fremragende arbejde med at skabe et naturtro tidsbillede. Det er som at blive suget ind i et gammelt foto, samtidig med at den er skarp og moderne ind til benet med nogle fantastiske farver, der bevarer en retro-præget toning. Der bliver altså sat kulør på tingene i flere betydninger her. Netop i disse omgivelser kan en historisk, biografisk historie som denne gro. Det er en af de film, som ikke behøver gøre meget mere end at præsentere sin historie på en ægte og flot måde, fordi historien er så god. Det synes instruktør Melfi at være bevidst om og hans mission fuldføres uden grus i maskineriet.

"Hidden Figures" eksekveres med samme præcision, som er nødvendig, når man sender mennesker ud i rummet. Filmen modtager nøjagtig seks stjerner.
Hidden Figures