Prøver noget andet
2.0
Efter den fjerde film i serien var udkommet og endnu engang gav profit, måtte der selvfølgelig laves endnu en efterfølger. Problemet var dog, at Jason skulle forestille at være død for alvor efter, at Tommy Jarvis gentagende gange hakkede på Jasons hoved med en machete. Men en efterfølger skulle der til. Og hermed kom "A New Beginning" året efter den tidligere film.
Denne film var den anden eller tredje film i serien, som jeg så. Vi havde del III, V, og VI på VHS-bånd i mit barndomshjem. Jeg ved ikke, om det er fordi (SPOILER ALERT) morderen i denne film ikke viser sig at være Jason, at jeg ikke brød mig særligt om den, eller om det er fordi, lyden på båndet var af dårlig kvalitet. Mange har brokket sig over, at det ikke længere var Jason, som var morderen. Men Jason var altså død, så filmskaberne måtte altså finde en ny tilgang til endnu et kapitel efter det såkaldte "final chapter". Det var lidt det samme, som skete med "Halloween III", omend det i dette tilfælde var mere ekstremt, da der blev skiftet subgenre fra slasher til okkult gys.
Der er i den femte "Friday" måske dels en forventning om, at det rent faktisk er Jason, som er morderen. Denne film er imidlertid delvist en tilbagevenden til det whodunit-element, som den første film havde. Man ser ikke morderens ansigt eller skikkelse kun hænderne med våben og p.o.v. Tommy Jarvis er denne gang blevet ældre og muskuløs og forståeligt nok meget traumatiseret af oplevelserne fra den forrige film. Der blev i slutningen af 4eren lagt op til, at Tommy måske kunne fortsætte serien som morder. Han hallucinerer i den femte film ved at se Jason flere gange og laver på et tidspunkt et voldeligt overfald på en af de andre unge på den åbne institution, hvor han befinder sig. Tommy bliver her forsøgt at blive gjort til en "red herring", en som publikum skal mistænke. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det har aldrig fungeret for mig. Måske fordi den allerførste film, som jeg så var 6eren, hvor Tommy er helten, så tanken forekom ikke hos mig, at han kunne være morderen. Jeg havde heller ikke set 4eren, hvor Jason blev slået ihjel, så jeg havde også en formodning om, at det var Jason. Der er faktisk flere red herrings i filmen. Også den unge på institutionen, som tidligt i filmen brutalt hugger en anden ung ned med en økse på institutionen. Men han bliver pågrebet med det samme af politiet, så det kan næppe være ham. En anden er en snusket bums, men han bliver også dræbt senere. Noget før at morderens identitet bliver afsløret, ser man dog morderen være en skaldet Jason-lignende skikkelse med hockeymaske. Så her bliver den red herring med Tommy også afmonteret. Det viser sig dog at være ambulanceføreren, som i al hemmelighed var faderen til den knægt, der blev dræbt med økse på institutionen. Jeg formoder, at dels hævn og dels et ønske om at lukke stedet, i lighed med fru Voorhees i den første film, er motivet. Dette bliver dog aldrig fastslået af morderen selv.
Jeg kan ikke argumentere for, hvorfor denne film skulle være objektivt dårligere end den foregående film. Mem jeg har ikke så meget lyst til at gense denne film. Måsle fordi jeg ikke synes historien er ligeså godt og stramt fortalt som i de bedre kapitler i serien. Og derudover bryder jeg mig ikke så meget om persongalleriet. Tommy er i denne film meget tavs og ret passiv i modsætning til portrætteringen fra henholdsvis Corey Feldman og Thom Matthews. I stedet mystificeres Tommy og i stedet bliver han lidt mislykket forsøgt gjort til en red herring. Denne femte film har fået en masse hug fra fans, fordi Jason ikke er morderen. Men det var det nu heller ikke i den originale film. Filmen forsøger at være en whodunit med drejninger og et overraskende twist, som faktisk er bedre end i den første film, hvor fru Voorhees aldrig så meget som blev nævnt, før hun pludselig dukkede op til sidst i filmen. Der var således ikke noget set-up og en chance for publikum for at gætte morderens identitet, som man kan i denne femte film, hvor ambulanceføreren Roy i et close-up kigger olmt, da han lægger ligklædet henover sin søn. Derudover er der bemærkelsesværdigt mange og virkeligt store bare bryster i denne film i forhold til de tidligere film i serien. Forklaringen til dette ligger måske i, at filmens instruktør Danny Steinmann var pornoinstruktør.

06/01-2019