LIVAGTIG PRÆCISION

Hollywood, her ramte du den lige på kornet! ”Resten af dagen” er med romanforlæg af Kazuo Ishiguro, en af vor tids største forfattere, som nu endelig også har modtaget Nobelprisen i litteratur efter pragtpræstationer som ”Koncerten” og ”Vi forældreløse”. Det er altid forbundet med en vis nervøsitet, når en afholdt roman omsættes til det store lærred. Hvordan vil dagbogs- og brevformatet kunne skildres på en tilstrækkelige måde? Ingen grund til bekymring! Instruktør James Ivory og hans hold har styr på det.

Romanens centrum er overbutleren på et stort gods i Sydengland, Mr. Stevens (Hopkins). Han lever og ånder for sin stilling, som han da også udfører til perfektion, men måske giver han afkald på andre dele af livet i sin stræben efter værdighed. I filmens første del ansætter han to nye tyende på godset: Den yngre, meget dygtige husholderske Miss Kenton (Thompson) og sin egen far (Vaughan), hans egen fortid og fremtid, hvor Lord Darlington (Fox) udgør hans altoverskyggende nutid. Det er disse forhold samt Darlingtons engagement i Nazitysklands udvikling, der kommer til at påvirke Mr. Stevens i forskellige retninger i filmens forløb og det er fantastisk at være vidne til. Filmen har midlertidigt også et andet spor, hvor vi følger Mr. Stevens 20 år senere, hvor han foretager en rejse mod Englands sydvestligste område i håbet om at genansætte Miss Kenton. Det bliver en rejse ind i ham selv, hvor han får sit isolerede liv på godset sat i perspektiv.

Anthony Hopkins er en af verdens absolut bedste skuespillere og her kan man opleve ham i hans måske mest velspillede rolle. Mr. Stevens er en meget kontrolleret, dæmpet mand, hvorfor hver eneste lille ændring i hans ansigt, kropssprog og stemme tillægges betydning i tiende potens. Emma Thompson er især også kendt for sit stabile skuespil og en stærk, tidlig karriere, der nok sluttede med ”Junior”. Skal man sige noget negativt om de to skuespillere, er det, at de har et meget karakteristisk udtryk og i nyere tid har det været svært at løsrive sig fra det faktum, at man sidder og ser netop dem, men i ”Resten af dagen” bliver de ét med rollerne, så man rent ud sagt glemmer hvem, der gestalter dem. En ung Hugh Grant er ligeledes imponerende som Darlingtons gudsøn. Mens andre er på vej frem, er andre på retræte: Det vil glæde mange filmfans at se selveste Christopher Reeve (Superman) spille fuldt på højde med det britiske ensemble.

James Ivory er en stor instruktør og det naturlige valg til at varetage denne filmatisering, da han mestrer periodefilmen. Som producer finder vi Mike Nichols, en af de største amerikanske instruktører med et oeuvre, der strækker sig fra ”Fagre Voksne Verden” til ”Closer” og denne film er tydeligt præget af hans sans for præcision og perfektion, der kombineres med skæve vinkler og billedmetaforik. At se Mr. Stevens far få sit ansigt forvredet af vinduesglas, mens han trasker afsted, er i sig selv et lille mesterværk. Som anmelder kan det til tider trætte mig gang på gang at skulle slå ned på eksperimentalt billedsprog, der hæmmer filmen snarere end det gavner den. Her kan fremtidens instruktører med fordel gå hen, hvis de vil se hvordan, man gør. Den er visuelt smuk med naturlige farver og belysning. Alt synes afmålt med lineal, som når Mr. Stevens dækker bord, men tilsat den menneskelighed og det liv, Miss Kenton bringer til ind i hans tilværelse.

Filmen har en struktur, der desværre er gået af mode nu til dags. Måske er det dens ophav i romangenren, men den tager sig tid til at divergere. Vi introduceres for sideplots, der ikke direkte har noget med handlingen at gøre, men ikke bare er en form for fyld eller overfladisk drama, som det ofte opleves i dag. De belyser karaktererne og ikke mindst filmens tematikker på hver deres måde. Af samme grund er ”Resten af dagen” en film, man kan blive ved med at se og finde nye veje at gå, nye ting at fascineres over. Den modtager seks blankpolerede stjerner.