Nytænkning giver pote
4.0
Efter fem film i serien om en mordlysten galning omkring Crystal Lake, hvoraf den forrige film ikke havde Jason på rollelisten, men benyttede sig af en ny alternativ morder, var det tid til nytænkning. De mange fans var meget utilfredse med, at det ikke længere var Jason som var morderen. Derfor fik den næste film undertitlen "Jason Lives."
Den sjette film i serien er et vendepunkt i mere end én forstand. Dels var dette filmen, som genoplivede en meget død og begravet Jason. Et maddikebefængt og nærmest smulret lig, som udgør resterne af Jason, bliver vækket til live ved, at et lyn slår ned i den metalstang, som den nu voksne og (i forhold til den forrige film) ret velfungerende Tommy Jarvis i et anfald har placeret i brystet på Jason, som ellers var lagt til hvile på kirkegården. Således går filmen fra den ret jordnære fortælling om en afstumpet seriemorder til en overnaturlig og gotisk gyserfilm, eftersom Jason fra og med denne film er en zombie.
Skiftet i denne film er også af stilistisk karakter, eftersom instruktøren netop var inspireret af gotiske gyserfilm, hvor Jasons genopstandelse ved hjælp af elektricitet er en klar reference til "Frankenstein". Filmen er desuden efter min mening den bedst skrevne i serien. Tommy Jarvis fungerer her som en reel protagonist. Han er filmens helt, som ganske vist ved et uheld formår at genoplive inkarnationen af sit barndomstraume. Men han er også den eneste, som kan stoppe Jason. Han har trods alt gjort det en gang før. Tommy har her er erklæret mål, og er en aktiv karakter, som formår at drive handlingen fremad , samtidigt med, at Jason kommer nærmere på Camp Crystal Lake og på at slå samtlige mennesker dér ihjel. Filmen er også spækket med biroller, som mestendels formår at berige filmen med karakterinteraktion.
Særligt for filmen er, at denne også udstyret med en sort humor og en selvbevidsthed med referencer til andre gyserfilm, hvilket også var en del af inspirationen til "Scream" (1996).
Filmen indeholder en række mindeværdige og velskrevne scener, som da Jason let behændigt halshugger tre mennesker med ét machetehug, eller da han smider et lig mod et træ, hvor ansigtet aftrykker en smiley eller finalen, hvor Tommy må bringe Jason til hvile.
Alt i alt er dette den bedst skrevne og i det store hele nok bedste film i serien ud fra et filmhåndværksmæssigt synspunkt. Det er også min personlige favorit med gode mindeværdige drab, som serien er kendt og berygtet for.
Karakterne er velskrevne og mindeværdige med en solid karismatisk Thom Matthews i hovedrollen som Tommy Jarvis. Dog har filmen ikke megen tits and ass. Men filmen er en glimrende miks af gyser og sort komedie, faktisk noget af det bedste af sin slags.
Den sjette film i serien er et vendepunkt i mere end én forstand. Dels var dette filmen, som genoplivede en meget død og begravet Jason. Et maddikebefængt og nærmest smulret lig, som udgør resterne af Jason, bliver vækket til live ved, at et lyn slår ned i den metalstang, som den nu voksne og (i forhold til den forrige film) ret velfungerende Tommy Jarvis i et anfald har placeret i brystet på Jason, som ellers var lagt til hvile på kirkegården. Således går filmen fra den ret jordnære fortælling om en afstumpet seriemorder til en overnaturlig og gotisk gyserfilm, eftersom Jason fra og med denne film er en zombie.
Skiftet i denne film er også af stilistisk karakter, eftersom instruktøren netop var inspireret af gotiske gyserfilm, hvor Jasons genopstandelse ved hjælp af elektricitet er en klar reference til "Frankenstein". Filmen er desuden efter min mening den bedst skrevne i serien. Tommy Jarvis fungerer her som en reel protagonist. Han er filmens helt, som ganske vist ved et uheld formår at genoplive inkarnationen af sit barndomstraume. Men han er også den eneste, som kan stoppe Jason. Han har trods alt gjort det en gang før. Tommy har her er erklæret mål, og er en aktiv karakter, som formår at drive handlingen fremad , samtidigt med, at Jason kommer nærmere på Camp Crystal Lake og på at slå samtlige mennesker dér ihjel. Filmen er også spækket med biroller, som mestendels formår at berige filmen med karakterinteraktion.
Særligt for filmen er, at denne også udstyret med en sort humor og en selvbevidsthed med referencer til andre gyserfilm, hvilket også var en del af inspirationen til "Scream" (1996).
Filmen indeholder en række mindeværdige og velskrevne scener, som da Jason let behændigt halshugger tre mennesker med ét machetehug, eller da han smider et lig mod et træ, hvor ansigtet aftrykker en smiley eller finalen, hvor Tommy må bringe Jason til hvile.
Alt i alt er dette den bedst skrevne og i det store hele nok bedste film i serien ud fra et filmhåndværksmæssigt synspunkt. Det er også min personlige favorit med gode mindeværdige drab, som serien er kendt og berygtet for.
Karakterne er velskrevne og mindeværdige med en solid karismatisk Thom Matthews i hovedrollen som Tommy Jarvis. Dog har filmen ikke megen tits and ass. Men filmen er en glimrende miks af gyser og sort komedie, faktisk noget af det bedste af sin slags.
14/01-2019
