Lyt ikke til de mavesure anmeldere
5.0
Jeg gik i biografen for at se "Glass" med lave forventninger. Ganske vist syntes jeg godt om "Split", Shyamalans forgænger til "Glass", men dømt ud fra de fleste anmeldelser i bladene så det ikke godt ud. Især Henrik Queitsch, som kvitterede med én stjerne og dristede sig til at udråbe "Glass" som en af årets dårligste film. Nu har jeg flere gange være uenig med Queitsch, og hold nu kæft, hvor er denne gang ikke en undtagelse.
Det er måske også en provokerende udmelding fra mig, men jeg ved ikke, om store dele af anmelderkorpset har fået en kollektiv hjerneblødning. Shyamalan har her lavet det, som minder mest om en regulær superheltefilm dog stadig med den særligt Shyamalan'ske (fortælle)stil, som præger hans film. Og det holder sgu!
Begivenhederne og karaktererne fra de to tidligere film skal her mødes i trilogiens sidste film. Dét, som jeg syntes, var fedt ved "Unbreakable", var at Shyamalan tog udgangspunkt i en god idé: Hvordan ville det være at lave en film om en superhelt i den "virkelige" verden, som vi kender den? Jeg kunne godt mistænke den gode Shyamalan for at have leget med idéen om at ville lave en "Superman"-film bare uden fremmede planeter, kappe og for megen science fiction. For skurken i den første film, Mr. Glass, viste sig at være en superskurk, hvis våben var hans skarpe og udspekulerede sind, meget lig Lex Luthor i "Superman"-universet. Idéen bliver her i det store hele videreført i filmen "Glass". De tre hovedpersoner Dunn, Glass og Crumb bliver her fanget og indespærret på en særlig psykiatrisk anstalt for folk med en særlig vrangforestilling: Troen på at have superkræfter. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om Dunn og co. bare lider af vrangforestillinger og blot bilder sig selv ind, at de har superkræfter. Dette synes jeg dog ikke rigtigt fungerer, fordi allerede i "Unbreakable" blev dette tvivlsspørgsmål stillet, men det blev bekræftet, at Dunn havde superkræfter.
"Glass" er stadigvæk meget grundlagt i virkelighedens verden. Men filmen bliver samtidigt også blandet med den mere spektakulære og horroragtige-på-grænsen-til-det-overnaturlige i form af Crumbs mange skiftende personligheder især The Beast, som blev etableret i filmen "Split". Dog er dette også mere eller mindre baseret på videnskabelige teorier om, at menneskets fysiologi kan ændre sig i overensstemmelse med hjerneaktiviteten.
I "Glass" er filmen stadigvæk meget psykologisk ligesom de to tidligere film og ligesom Shyamalans tidligere film. Men det kommer også til regulære slåskampe, som hører superheltegenren til. Men filmen har naturligvis også flere twists, som jeg ikke vil afsløre. Jeg vil sige så meget, at visse personer er blevet skuffede, men jeg syntes faktisk af Shyamalan og filmen skal have ros for at trodse vores forventninger og igen, igen tage os ved næsen. Dette gør sig også gældende ved, at filmen er ret sørgelig, men alligevel på en sådan måde, at jeg i hvert fald tænkte, at det var godt, at filmen ikke endte på typisk Hollywood-manér. Der bliver introduceret nogle karakterer til sidst, som ikke tidligere er blevet hintet, hvilket måske er lidt problematisk, men jeg synes ikke, at det ændrer på, at "Glass" efter min mening er ret stramt fortalt, fængende, overraksende og rørende. Derudover det en af de mest originale og bedste superheltefilm i nyere tid. Derfor kvitterer jeg også med fem stjerner. Tiden vil vise, om "Glass" med tiden får den ros, som jeg synes den fortjener.
Det er måske også en provokerende udmelding fra mig, men jeg ved ikke, om store dele af anmelderkorpset har fået en kollektiv hjerneblødning. Shyamalan har her lavet det, som minder mest om en regulær superheltefilm dog stadig med den særligt Shyamalan'ske (fortælle)stil, som præger hans film. Og det holder sgu!
Begivenhederne og karaktererne fra de to tidligere film skal her mødes i trilogiens sidste film. Dét, som jeg syntes, var fedt ved "Unbreakable", var at Shyamalan tog udgangspunkt i en god idé: Hvordan ville det være at lave en film om en superhelt i den "virkelige" verden, som vi kender den? Jeg kunne godt mistænke den gode Shyamalan for at have leget med idéen om at ville lave en "Superman"-film bare uden fremmede planeter, kappe og for megen science fiction. For skurken i den første film, Mr. Glass, viste sig at være en superskurk, hvis våben var hans skarpe og udspekulerede sind, meget lig Lex Luthor i "Superman"-universet. Idéen bliver her i det store hele videreført i filmen "Glass". De tre hovedpersoner Dunn, Glass og Crumb bliver her fanget og indespærret på en særlig psykiatrisk anstalt for folk med en særlig vrangforestilling: Troen på at have superkræfter. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om Dunn og co. bare lider af vrangforestillinger og blot bilder sig selv ind, at de har superkræfter. Dette synes jeg dog ikke rigtigt fungerer, fordi allerede i "Unbreakable" blev dette tvivlsspørgsmål stillet, men det blev bekræftet, at Dunn havde superkræfter.
"Glass" er stadigvæk meget grundlagt i virkelighedens verden. Men filmen bliver samtidigt også blandet med den mere spektakulære og horroragtige-på-grænsen-til-det-overnaturlige i form af Crumbs mange skiftende personligheder især The Beast, som blev etableret i filmen "Split". Dog er dette også mere eller mindre baseret på videnskabelige teorier om, at menneskets fysiologi kan ændre sig i overensstemmelse med hjerneaktiviteten.
I "Glass" er filmen stadigvæk meget psykologisk ligesom de to tidligere film og ligesom Shyamalans tidligere film. Men det kommer også til regulære slåskampe, som hører superheltegenren til. Men filmen har naturligvis også flere twists, som jeg ikke vil afsløre. Jeg vil sige så meget, at visse personer er blevet skuffede, men jeg syntes faktisk af Shyamalan og filmen skal have ros for at trodse vores forventninger og igen, igen tage os ved næsen. Dette gør sig også gældende ved, at filmen er ret sørgelig, men alligevel på en sådan måde, at jeg i hvert fald tænkte, at det var godt, at filmen ikke endte på typisk Hollywood-manér. Der bliver introduceret nogle karakterer til sidst, som ikke tidligere er blevet hintet, hvilket måske er lidt problematisk, men jeg synes ikke, at det ændrer på, at "Glass" efter min mening er ret stramt fortalt, fængende, overraksende og rørende. Derudover det en af de mest originale og bedste superheltefilm i nyere tid. Derfor kvitterer jeg også med fem stjerner. Tiden vil vise, om "Glass" med tiden får den ros, som jeg synes den fortjener.
19/01-2019
