EVENTYRLIG ÆGTHED
6.0
Det er den berømte og berygtede historie om mytteriet på krigsskibet Bounty i 1789, historien om konflikten mellem forskellige former for moral, mellem pligt og lyst. Den er allerede filmatiseret flere gange, blandt andet med Marlon Brando i 1962, men modsat mange andre har denne anmelder intet imod genindspilninger – de giver anledning til at lære af forgængerne og ofte resulterer det i en bedre oplevelse. Hvis man forestillede sig ”The Expendables”-konceptet, hvor man serverer et overflødighedshorn af førende skuespillere indenfor en genre, omsat fra action til periodedramaet, har man forstået den her film. Anthony Hopkins leder ekspeditionen fra England til Tahiti på kongelig mission som søofficeren William Bligh, mens en ung, smuk Mel Gibson giver ham modspil som styrmanden Fletcher Christian. De er i bedst tænkeligt selskab med folk som Liam Neeson, Daniel Day-Lewis, Laurence Olivier, Edward Fox, Phil Davis og Bernard Hill, der alle tydeligt viser hvorfor, de går en lys fremtid i møde.
Filmen handler om Kaptajn Blighs besvær med at holde styr på besætningen, både ombord på Bounty og da de ankommer til eksotiske Tahiti, hvor de indfødte kvinder og det frie liv trækker i dem. Til at navigere filmens intimiderende cast rundt står en ung instruktør, der senere skal blive en af de mest solide i Hollywood, Roger Donaldson. Mange vil være bekendt med hans senere værker som ”Dante’s Peak”, ”Species” og ”Thirteen Days” og her får vi et tidligt indblik i hans evne til at lave film på en måde, hvor man som seer bare kan mærke, at her er der tale om en storfilm. Det er hans genreforståelse og æstetiske sans, der løftes op af et mod til at gå nye veje. Således er der i denne film byttet lidt rundt på styrkeforholdet mellem de to stridsparter, ligesom den er langt mindre sort/hvid end tidligere fortolkninger. Meget af handlingen udspiller sig uden videre forklaring og karakterernes valg kan virke ubegrundede, men det skal nok nærmere ses som et udtryk for realisme fra Donaldsons side. Filmens verden konstitueres udelukkende af den sum af informationer, verdens historikere også har til rådighed: Nemlig Bligh og besætningens logbøger og vidneudsagn. Visse aspekter forbliver mystiske og man tager sig selv i at spekulere over besætningens liv og skæbne flere dage efter.
Donaldson og manuskriptforfatter-veteranen Robert Bolt, der har flere Oscar-statuetter på kaminen og film som ”Lawrence af Arabien” og ”Doktor Zivago” på CV’et, har gjort en dyd ud af at skabe en livagtig verden, hvor man både skal overveje at tage søsygepiller og en vaccine mod Malaria – så troværdigt og samtidig levende føles det. Man føler hvor psykisk slidende de lange rejser over Stillehavet og hvor farlig stormen ved Kap Horn har været. Da vi endelig når til destinationen Tahiti, føler man besætningens forløsning og de nye omgivelser er en stor gevinst for filmen. Der er gjort et stort arbejde ud i at portrættere det tahitianske folk, hvor Kong Tynah (Kuki Kaa) og en hær af imponerende spillende statister og skuespillere giver et perfekt afbræk i fortællingen, mens de også scorer maksimumpoint i at tegne et dybt virkelighedsbundet og fascinerende tidsbillede og miljø. Det er denne anmelders klare opfattelse, at filmen er indspillet på rigtige lokaliteter ude i verden på en tro kopi af skibet Bounty. Hvis ikke, er der tale om filmmagi af bedste skuffe, der overgår selv ”Titanic”. Undervejs bliver der også tid til at filosofere over en lang række historiske, sociale forhold, da fortællingen er naturligt viklet ind i kolonisering, krig og kvindeundertrykkelse.
"Bounty" er et overset mesterværk, en opvisning i periodedramatisk skuespil af de bedste i feltet og en levende historiebog. Roger Donaldson og hans stolte besætning modtager højeste orden i form af seks stjerner.
Filmen handler om Kaptajn Blighs besvær med at holde styr på besætningen, både ombord på Bounty og da de ankommer til eksotiske Tahiti, hvor de indfødte kvinder og det frie liv trækker i dem. Til at navigere filmens intimiderende cast rundt står en ung instruktør, der senere skal blive en af de mest solide i Hollywood, Roger Donaldson. Mange vil være bekendt med hans senere værker som ”Dante’s Peak”, ”Species” og ”Thirteen Days” og her får vi et tidligt indblik i hans evne til at lave film på en måde, hvor man som seer bare kan mærke, at her er der tale om en storfilm. Det er hans genreforståelse og æstetiske sans, der løftes op af et mod til at gå nye veje. Således er der i denne film byttet lidt rundt på styrkeforholdet mellem de to stridsparter, ligesom den er langt mindre sort/hvid end tidligere fortolkninger. Meget af handlingen udspiller sig uden videre forklaring og karakterernes valg kan virke ubegrundede, men det skal nok nærmere ses som et udtryk for realisme fra Donaldsons side. Filmens verden konstitueres udelukkende af den sum af informationer, verdens historikere også har til rådighed: Nemlig Bligh og besætningens logbøger og vidneudsagn. Visse aspekter forbliver mystiske og man tager sig selv i at spekulere over besætningens liv og skæbne flere dage efter.
Donaldson og manuskriptforfatter-veteranen Robert Bolt, der har flere Oscar-statuetter på kaminen og film som ”Lawrence af Arabien” og ”Doktor Zivago” på CV’et, har gjort en dyd ud af at skabe en livagtig verden, hvor man både skal overveje at tage søsygepiller og en vaccine mod Malaria – så troværdigt og samtidig levende føles det. Man føler hvor psykisk slidende de lange rejser over Stillehavet og hvor farlig stormen ved Kap Horn har været. Da vi endelig når til destinationen Tahiti, føler man besætningens forløsning og de nye omgivelser er en stor gevinst for filmen. Der er gjort et stort arbejde ud i at portrættere det tahitianske folk, hvor Kong Tynah (Kuki Kaa) og en hær af imponerende spillende statister og skuespillere giver et perfekt afbræk i fortællingen, mens de også scorer maksimumpoint i at tegne et dybt virkelighedsbundet og fascinerende tidsbillede og miljø. Det er denne anmelders klare opfattelse, at filmen er indspillet på rigtige lokaliteter ude i verden på en tro kopi af skibet Bounty. Hvis ikke, er der tale om filmmagi af bedste skuffe, der overgår selv ”Titanic”. Undervejs bliver der også tid til at filosofere over en lang række historiske, sociale forhold, da fortællingen er naturligt viklet ind i kolonisering, krig og kvindeundertrykkelse.
"Bounty" er et overset mesterværk, en opvisning i periodedramatisk skuespil af de bedste i feltet og en levende historiebog. Roger Donaldson og hans stolte besætning modtager højeste orden i form af seks stjerner.
15/02-2019
