VELKOMMEN TIL HOLLYWOOD
6.0
En af de største diskussioner i filmverdenen nu til dags er konflikten mellem filmen med underholdning som mål og den med kunsten som samme. Mens visse (aldrende) instruktører som David Lynch, Quentin Tarantino og Lars von Trier lukker sig mere og mere inde i sig selv, går de yngre kunstnere midlertidigt den anden vej: Store navne som Denis Villeneuve, Martin McDonagh, Steve McQueen og danske Christoffer Boe er alle trådt ud af det såkaldte “art house” til fordel for film med langt højere agt for publikum. Senest i rækken synes instruktøren af “The Favourite”, græske Yorgos Lanthimos, med dette epos at placere sig. Han har tidligere lavet de meget besynderlige film “The Lobster” og “Killing of a Sacred Deer”, der på forunderlig vis havde held med at tiltrække Hollywood-sværvægtere som Colin Farrell og Nicole Kidman, men mundede ud i nogle prætentiøse oplevelser, hvor aspekter som “stemning” og “symbolik” vejede tungere end narrativ og emotionel sammenhæng. Der er kommet andre boller på suppen!
Selv samme er vores hovedperson Abigail Hill (Stone) fast besluttet på at opnå. Hun er faldet fra toppen af samfundet til noget nært bunden og forsøger nu at kæmpe sig op igen i det britiske kongehus’ gemakker. Hun bliver hurtigt involveret i et magtspil så kompliceret, at det ikke skal forsøges gengivet her, men det indbefatter især Anne af Storbritannien (Colman) og dennes rådgiver Lady Sarah (Weisz). Man har altså fundet et sted i historiens gang, hvor kvinder allerede dengang sad på magten, og det er ganske forfriskende og ofte morsomt at se udfoldet. De tre kvinder i centrum gør det fremragende på hver deres måde. Emma Stone vil de fleste være bekendt med fra film som “Crazy Stupid Love”, “Magic in the Moonlight” og sin Oscar-vindende præstation i den tvivlsomme “La La Land”. Modsat mange andre har prisen ikke hæmmet hendes karriere: Hun kører stadig derudaf med 120 km i timen. Rachel Weisz er lident set siden sine dage med “Mumien”, men hun er som altid en fornøjelse, mens den mere ukendte Olivia Colman giver en mangefacetteret præstation som plaget dronning. Noget siger denne anmelder, at deres indbyrdes konkurrence vil fortsætte til Oscar-ceremonien.
Der har aldrig hersket tvivl om Lanthimos’ evner ud i at lave film - Den mand forstår at komponere et billede. Her ser vi det for måske første gang blive brugt hensigtsmæssigt, ligesom hans dystre humor og musikalske sans er et kærkomment krydderi til periodedrama-genren. Det vrimler med anakronismer i det ellers så fuldendt skabte univers. Det værende sig i sprog, påklædning og, til stor moro, dans, men det understreger kun pointen: Det er en fortælling om mennesker, især kvinder, og den er lige så gyldig i 1700-tallet som i dag. Alt i alt skabes der en unik filmoplevelse i spændet mellem storfilmens forpligtigelser og kunstnerens særegenhed, der aldrig slår over til fordel for det artistiske ego. “The Favourite” er først og fremmest en Hollywood-basker, hvor en intrigant fortælling bundet sammen af jalousi, storpolitik, sygdom, girl power og noget af det mindst sexede erotik set på film kombineret med skuespil i verdensklasse vil få de fleste til at gribe ned efter en ny håndfuld popcorn før den sidste er helt spist.
“The Favourite” underholder fra start til slut - Noget man ikke normalt forventer af hverken instruktøren eller periodedramaet. Den modtager seks ud af seks stjerner og et velment ønske om mere af samme skuffe fra Yorgos Lanthimos og hans kolleger. De kan opnå store ting!
Selv samme er vores hovedperson Abigail Hill (Stone) fast besluttet på at opnå. Hun er faldet fra toppen af samfundet til noget nært bunden og forsøger nu at kæmpe sig op igen i det britiske kongehus’ gemakker. Hun bliver hurtigt involveret i et magtspil så kompliceret, at det ikke skal forsøges gengivet her, men det indbefatter især Anne af Storbritannien (Colman) og dennes rådgiver Lady Sarah (Weisz). Man har altså fundet et sted i historiens gang, hvor kvinder allerede dengang sad på magten, og det er ganske forfriskende og ofte morsomt at se udfoldet. De tre kvinder i centrum gør det fremragende på hver deres måde. Emma Stone vil de fleste være bekendt med fra film som “Crazy Stupid Love”, “Magic in the Moonlight” og sin Oscar-vindende præstation i den tvivlsomme “La La Land”. Modsat mange andre har prisen ikke hæmmet hendes karriere: Hun kører stadig derudaf med 120 km i timen. Rachel Weisz er lident set siden sine dage med “Mumien”, men hun er som altid en fornøjelse, mens den mere ukendte Olivia Colman giver en mangefacetteret præstation som plaget dronning. Noget siger denne anmelder, at deres indbyrdes konkurrence vil fortsætte til Oscar-ceremonien.
Der har aldrig hersket tvivl om Lanthimos’ evner ud i at lave film - Den mand forstår at komponere et billede. Her ser vi det for måske første gang blive brugt hensigtsmæssigt, ligesom hans dystre humor og musikalske sans er et kærkomment krydderi til periodedrama-genren. Det vrimler med anakronismer i det ellers så fuldendt skabte univers. Det værende sig i sprog, påklædning og, til stor moro, dans, men det understreger kun pointen: Det er en fortælling om mennesker, især kvinder, og den er lige så gyldig i 1700-tallet som i dag. Alt i alt skabes der en unik filmoplevelse i spændet mellem storfilmens forpligtigelser og kunstnerens særegenhed, der aldrig slår over til fordel for det artistiske ego. “The Favourite” er først og fremmest en Hollywood-basker, hvor en intrigant fortælling bundet sammen af jalousi, storpolitik, sygdom, girl power og noget af det mindst sexede erotik set på film kombineret med skuespil i verdensklasse vil få de fleste til at gribe ned efter en ny håndfuld popcorn før den sidste er helt spist.
“The Favourite” underholder fra start til slut - Noget man ikke normalt forventer af hverken instruktøren eller periodedramaet. Den modtager seks ud af seks stjerner og et velment ønske om mere af samme skuffe fra Yorgos Lanthimos og hans kolleger. De kan opnå store ting!
17/02-2019
