Virker stadig

Efter en koncert ender en countrystjerne på en bar, hvor én af bartenderne den aften går på scenen. Han bliver øjeblikkeligt fascineret af hende, og det udvikler sig til et forhold, hvor han også giver hende en platform for at komme ud med sin musik. Men mens hun stryger af sted som en ny stor popstjerne, kæmper han stadig mere med sine sorte sider og alkoholisme.

"A Star Is Born" er en i sandhed tidløs fortælling. En gribende romantisk tragedie, som nu er blevet til fire store Hollywood-film - den første fra 1937. Den nyeste version er i høj grad skabt af Bradley Cooper, der har skrevet, instrueret, produceret, bidraget til musikken og selv spiller den ene hovedrolle som countrystjerne på nedtur. Over for en ekstremt veloplagt Lady Gaga i rollen som den unge stjerne, han finder.

Helt banalt er det kombinationen af Gaga og Cooper, der får filmen til at fungere. De har en helt utrolig kemi sammen, både som skuespillere og som musikere og sangere. Den første akt af "A Star Is Born" er nærmest magisk – en kærlighedshistorie, som jeg sjældent har set bedre etableret. Det er medrivende og berusende, og man tror absolut på den fundamentalt set dybt utroværdige Askepot-historie om det unge talent, der bliver spottet på en tilfældig drag-aften, og at det nærmest er altopslugende kærlighed ved første blik mellem hende og en mand, som ikke har andet end musikken tilfælles.

Musikken er så også en særdeles aktiv medspiller i filmen, for der er flotte arrangementer af en række sange, der viser, at Cooper ikke er uden evner på den front, men først og fremmest understreger Gagas store og brede talent. På den måde bliver musikken også en del af den dramatiske kurve, eftersom hendes rolles udvikling ikke mindst bliver vist gennem den musikalske udvikling. Det store hit fra filmen er selvfølgelig duetten "Shallow", men musikken bliver gennemgående brugt virkelig begavet, selvsagt også til at understrege de stemningsskift, der kommer i historien.

For "A Star Is Born" er også en tragedie i fjerde omgang, og Cooper lægger ikke fingrene imellem, når den drejer mod det mere dystre. Hans hovedrolle viser de pinlige og ynkelige sider af at være alkoholiker, og på den måde er fortællingen mere direkte smertefuld end i de tidligere udgaver af samme historie.

Når filmen skal konfrontere de sorte sider, virker det dog også, som om Cooper slipper en smule af grebet som instruktør, for anden halvdel er ikke helt så stramt komponeret som den betagende indledning. Det bliver en smule abrupt, når historien hopper fra begivenhed til begivenhed for at forklare udviklingen – selv om Sam Elliott i øvrigt har en fin menneskelig rolle som Coopers trofaste bror.

2018-udgaven af "A Star Is Born" starter derfor stærkere, end den slutter, men det trækker ikke meget fra, at det er en imponerende debut som manuskriptforfatter og instruktør af Bradley Cooper, der har skruet en medrivende, charmerende og rørende film sammen over en formel, der tilsyneladende aldrig holder op med at virke. Og så er Coopers debut ikke engang det mest imponerende ved filmen, hvis du spørger mig. For Lady Gaga er endnu mere blændende i en rolle, der i suveræn stil forener al hendes musikalske kunnen med et skuespiltalent, vi ikke rigtig har set før.

Den stjerne, der fødes her, er mere end noget andet skuespilleren Lady Gaga.