Effektive komiske lussinger i børnehøjde
4.0
13-årige Aske får en ninjadukke i fødselsdagsgave af sin onkel Stewart, som har fundet den i Thailand. Det viser sig, at dukken ikke kun er speciel på grund af sin ternede dragt: Den er besat af en hævnende ånd, som har en mission at udføre i Danmark. Så Aske og ninjadukken indgår en aftale: Dukken hjælper Aske med at tackle hans problemer med mobning og piger henne i skolen, og til gengæld hjælper Aske dukken med dens hævntogt.
Med "Ternet ninja" vender Anders Matthesen tilbage til det animerede børneunivers fra "Terkel i knibe". Som forgængeren er denne historie først udgivet på et andet medie - i dette tilfælde en børnebog - og "Ternet ninja" er i endnu højere grad et Anden-show, eftersom han også er medinstruktør og manuskriptforfatter ud over at lægge stemme til langt de fleste figurer i filmen.
Forbindelsen mellem de to film er der også direkte, ved at Terkel og Aske har en onkel ved navn Stewart Stardust til fælles. Og den gennemført politisk ukorrekte sømand sætter som vanligt niveauet for Matthesens humor, der skyder respektløst i alle retninger. Her bliver ikke mindst gjort tykt grin med alle voksne, uanset om de er grænseløse speltmødre, selvgode stedfædre, fodformede skolelærere eller griske direktører. Men der er også komiske lussinger til folkeskolelivet, vestegnsstil og ikke mindst hovedpersonen Aske selv. Faktisk er det vel egentlig kun ninjaen, der slipper for spot og spe.
Ninjaen er nemlig en slags moralens vogter i denne historie, men ikke med en morale, der er kridhvid: Dukken lærer godt nok Aske at være modig og tro på sig selv, så han tør udfordre mobberne og tale med den pige, han er forgabt i. Men den er jo en ninja, så den lærer også hovedpersonen, at det er helt fint at snyde og bruge luskede tricks for at komme frem til et ærefuldt mål. Og omvendt får Aske hen ad vejen også udfordret hævneråndens ideer om hævn.
På den måde får Matthesen igen ramt en fin balance mellem provokerende humor og mere alvorlige budskaber, som jeg er overbevist om nok skal fungere for historiens primære målgruppe af større børn. Jeg var i hvert fald strålende underholdt af "Ternet ninja", som måske lige mangler en smule komisk skarphed for at kunne matche "Terkel i knibe", men stadig er et niveau over de fleste af de metervare-animationsfilm, som i en lind strøm finder vej til de danske biografer.
Med "Ternet ninja" vender Anders Matthesen tilbage til det animerede børneunivers fra "Terkel i knibe". Som forgængeren er denne historie først udgivet på et andet medie - i dette tilfælde en børnebog - og "Ternet ninja" er i endnu højere grad et Anden-show, eftersom han også er medinstruktør og manuskriptforfatter ud over at lægge stemme til langt de fleste figurer i filmen.
Forbindelsen mellem de to film er der også direkte, ved at Terkel og Aske har en onkel ved navn Stewart Stardust til fælles. Og den gennemført politisk ukorrekte sømand sætter som vanligt niveauet for Matthesens humor, der skyder respektløst i alle retninger. Her bliver ikke mindst gjort tykt grin med alle voksne, uanset om de er grænseløse speltmødre, selvgode stedfædre, fodformede skolelærere eller griske direktører. Men der er også komiske lussinger til folkeskolelivet, vestegnsstil og ikke mindst hovedpersonen Aske selv. Faktisk er det vel egentlig kun ninjaen, der slipper for spot og spe.
Ninjaen er nemlig en slags moralens vogter i denne historie, men ikke med en morale, der er kridhvid: Dukken lærer godt nok Aske at være modig og tro på sig selv, så han tør udfordre mobberne og tale med den pige, han er forgabt i. Men den er jo en ninja, så den lærer også hovedpersonen, at det er helt fint at snyde og bruge luskede tricks for at komme frem til et ærefuldt mål. Og omvendt får Aske hen ad vejen også udfordret hævneråndens ideer om hævn.
På den måde får Matthesen igen ramt en fin balance mellem provokerende humor og mere alvorlige budskaber, som jeg er overbevist om nok skal fungere for historiens primære målgruppe af større børn. Jeg var i hvert fald strålende underholdt af "Ternet ninja", som måske lige mangler en smule komisk skarphed for at kunne matche "Terkel i knibe", men stadig er et niveau over de fleste af de metervare-animationsfilm, som i en lind strøm finder vej til de danske biografer.
23/03-2019
