menneskets planet

3.0
Nu tre film inde i den oprindelige Abernes Planet-franchise må jeg nævne, at det faktisk er anerkendelsesværdigt, hvor distinkte de forskellige film er. Jovist, Flugten på Abernes Planet var en rædderlig film, og den ekspanderede mytologien på en helt forkert måde, men den ekspanderede trods alt og havde en meget konsekvent slutning. Truslen fra Abernes Planet formår på udmærket vis at åbne op for universet igen, og sender denne gang de to forskere og abeægtepar tilbage i tiden til menneskets verden. Udover nogle bøvede fish-out-of-water scener (er ikke så glad for at bruge engelske udtryk på skrift, men ved ikke det danske udtryk for dette) så fungerer dette træk faktisk fint og giver en understrøm af noget spændende i hvordan mennesket møder idéen om deres egen undergang. Truslen fra Abernes Planet er sobert iscenesat af Don Taylor, kunne godt have brugt lidt mere spræl, både fra hans og manuskriptforfatternes side, men det er nu alligevel en anstændig fortsættelse, med en fornuftig slutning med lidt emotionel hiv. De tre stjerner er faktisk store.
Truslen fra abernes planet