STJÆLER BÅDE GRIN OG HJERTE
6.0
Advarsel: Der er tyve i området! Otte skuespillerinder, der alle karakteriseres som morsomme, karismatiske og ikke mindst dygtige er ude på at stjæle en masse grin fra dig samt op mod to timer af dit liv i forrygende selskab.
”Ocean’s Eight” er en fortsættelse og gentænkning af Steven Soderberghs klassiske trilogi om George Clooneys slæng af udspekulerede svindlere. Denne gang ser vi hvad Hr. Oceans søster Debbie (Bullock) har gang i, da hun efter fem år i fængsel stålsat går i gang med at planlægge et stort anlagt kup, der ikke behøves detaljeret i denne anmeldelse; Det er selve eksekveringen, der er primus motor, når forfatteren til klassikere som ”Big” og ”Hunger Games”, Gary Ross, stiller sig bag kameraet og fører kupfilmen ind i det nye årti med den opfindsomhed og intensitet, vi kender både fra forgængerne og film som ”The Score” og ”Inside Man”. Adelsmærket og lakmusprøven er som altid i denne genre, om man føler sig som medsammensvoren i kuppet og her skal man altså have nerver af stål for ikke at sidde på kanten af sædet, når de omhyggeligt konstruerede planer balancerer på en knivsæg mellem succes og fiasko.
”Oceans Eleven”, ”Twelve” og ”Thirteens” åbenlyse kvaliteter til trods skyldes deres enorme popularitet nok primært det faktum, at det var lykkedes George Clooney at samle et banebrydende ensemble bestående af Hollywood-stjerner som Brad Pitt, Matt Damon og Julia Roberts, der på deres karrierers højdepunkter udgjorde et af de mest imponerende cast til dato. Det ved Gary Ross og co. tydeligvis godt og man har haft held med at sammensætte en imponerende, kvindelig pendant, der foruden Sandra Bullock i en af sine efterhånden sjældne roller bl.a. tæller Cate Blanchett, Anne Hathaway og Helena Bonham Carter – Her overgås mændene rent faktisk i Oscar-statuetter og -nomineringer. Som nogle af verdens førende skuespillerinder bidrager de med en solid ballast, mens man også kan glæde sig over friske kræfter som de mere ukendte Sarah Paulson, Rihanna, Awkwafina og Mindy Kaling, der står for mange af filmens dybt humoristiske indslag og ungdommelige attitude. Som Debbie Ocean også er klar over, er ingen kæde stærkere end det svageste led, og dette meget mangfoldige cast vil uden tvivl kunne tiltrække og tryllebinde et meget bredt segment af verdens befolkning.
Filmen udkom lige i kølvandet på den store feministiske revolution i filmbranchen og man mærker tydeligt, at her er der noget på spil. Da vores otte stærke kvinder mod filmens afslutning marcherer mod kameraet i et hav af mennesker, citerer Ross behændigt billedsproget fra Susan Seidelmans ”Hun-djævel”, der i 1989 blev en milepæl for kvindernes Hollywood. Det er budskabet om solidaritet og nedbrydning af strukturel undertrykkelse, der bliver sat tykke streger under, så selv den mest tykhovedet mand vil forstå det.
Der er heldigvis plads til flere udvidelser i Debbie Oceans ros, så denne anmelder håber i hvert fald på at se mere til filmens univers. Det ville være nærliggende at tildele filmen otte stjerner, når man tænker på titlen, men de snu kvinder må nøjes med seks fuldtud fortjente stjerner herfra.
”Ocean’s Eight” er en fortsættelse og gentænkning af Steven Soderberghs klassiske trilogi om George Clooneys slæng af udspekulerede svindlere. Denne gang ser vi hvad Hr. Oceans søster Debbie (Bullock) har gang i, da hun efter fem år i fængsel stålsat går i gang med at planlægge et stort anlagt kup, der ikke behøves detaljeret i denne anmeldelse; Det er selve eksekveringen, der er primus motor, når forfatteren til klassikere som ”Big” og ”Hunger Games”, Gary Ross, stiller sig bag kameraet og fører kupfilmen ind i det nye årti med den opfindsomhed og intensitet, vi kender både fra forgængerne og film som ”The Score” og ”Inside Man”. Adelsmærket og lakmusprøven er som altid i denne genre, om man føler sig som medsammensvoren i kuppet og her skal man altså have nerver af stål for ikke at sidde på kanten af sædet, når de omhyggeligt konstruerede planer balancerer på en knivsæg mellem succes og fiasko.
”Oceans Eleven”, ”Twelve” og ”Thirteens” åbenlyse kvaliteter til trods skyldes deres enorme popularitet nok primært det faktum, at det var lykkedes George Clooney at samle et banebrydende ensemble bestående af Hollywood-stjerner som Brad Pitt, Matt Damon og Julia Roberts, der på deres karrierers højdepunkter udgjorde et af de mest imponerende cast til dato. Det ved Gary Ross og co. tydeligvis godt og man har haft held med at sammensætte en imponerende, kvindelig pendant, der foruden Sandra Bullock i en af sine efterhånden sjældne roller bl.a. tæller Cate Blanchett, Anne Hathaway og Helena Bonham Carter – Her overgås mændene rent faktisk i Oscar-statuetter og -nomineringer. Som nogle af verdens førende skuespillerinder bidrager de med en solid ballast, mens man også kan glæde sig over friske kræfter som de mere ukendte Sarah Paulson, Rihanna, Awkwafina og Mindy Kaling, der står for mange af filmens dybt humoristiske indslag og ungdommelige attitude. Som Debbie Ocean også er klar over, er ingen kæde stærkere end det svageste led, og dette meget mangfoldige cast vil uden tvivl kunne tiltrække og tryllebinde et meget bredt segment af verdens befolkning.
Filmen udkom lige i kølvandet på den store feministiske revolution i filmbranchen og man mærker tydeligt, at her er der noget på spil. Da vores otte stærke kvinder mod filmens afslutning marcherer mod kameraet i et hav af mennesker, citerer Ross behændigt billedsproget fra Susan Seidelmans ”Hun-djævel”, der i 1989 blev en milepæl for kvindernes Hollywood. Det er budskabet om solidaritet og nedbrydning af strukturel undertrykkelse, der bliver sat tykke streger under, så selv den mest tykhovedet mand vil forstå det.
Der er heldigvis plads til flere udvidelser i Debbie Oceans ros, så denne anmelder håber i hvert fald på at se mere til filmens univers. Det ville være nærliggende at tildele filmen otte stjerner, når man tænker på titlen, men de snu kvinder må nøjes med seks fuldtud fortjente stjerner herfra.
04/05-2019
