10 STÆRKE POLITISKE FILM
6.0
I disse dage kan film desværre godt komme til at glide i baggrunden. Dels er medierne meget optaget af sæbeoperaen "Game of Thrones", dels fylder de to politiske valg meget i den offentlige debat. Det skygger blandt andet for filmfestivallen i Cannes. For at kombinere de to af de tre fremherskende temaer kommer her ti anbefalinger fra Filmbøffen til film der på den ene eller anden måde handler om politik. Alle disse film er seks stjerner i min bog og de kan ses til enhver tid, ikke kun under valget!
1. Præsidentkandidaten (1997), Mike Nichols
Mike Nichols var en fantastisk auteur, der fra sin første til sidste film vedblev nytænkende og energisk. Han har desværre tendens til at gå i glemmebogen og således lider ”Præsidentkandidaten” ofte samme skæbne og det er en skam! Filmen er en slet skjult pastiche over Bill Clintons vej til præsidentembedet i 90’ernes USA og her træder ingen ringere end John Travolta til som hovedrollen. Det er en sej præstation, der beviser hans værd som en af vor tids store skuespillere. Dette er ikke bare den sædvanlige præsident-parodi, men et dybt portræt af en mand, hvis (livs)begær både forårsager enorm fremdrift og undergang. Det er et til tider meget pessimistisk syn på demokratiet og systemet, som vi også kender fra Nichols’ ”Silkwood”, men det forbliver fængslende, hvilket især skyldes det stærke skuespil, hvor Emma Thompson står for solidt modspil som Hillary-figuren, mens Billy Bob Thornton og Kathy Bates står for uforglemmelige biroller.
2. Når halen logrer med hunden (1997), Barry Levinson
Denne film lever evigt alene af den grund, den gav os Dustin Hoffman og Robert De Niro ansigt til ansigt i halvanden times tid. Den kan være svær at følge med i, men plottet om en spindoktor og en filminstruktør, der går sammen om at fingere en fiktiv krig mellem USA og Albanien, er tankevækkende og bidende satirisk. Andre store skuespillere som Anne Heche, Woody Harrelson og Denis Leary er på rollelisten og den opmærksomme filmfan vil endda kunne spotte en ung Kirsten Dunst. Se den hvis du er parat til at begynde at tvivle på ALT, hvad du ser i medierne. Filmens realisme understreges kun af Jim Belushi i en hylemorsom gæsterolle som sig selv. Alt i alt en uforglemmelig film.
3. The Butler (2013), Lee Daniels
Hvis du elsker film, er Lee Daniels’ ”The Butler“ en fest for dig! Et hav af prominente skuespillere boltrer sig i rollerne som de forskellige præsidenter og deres koner og vi snakker den absolutte topklasse. Forest Whitaker rodfæster historien som butleren i det hvide hus, Cecil Gaines, hvis øjne vi oplever USA’s historie igennem, når vi ser hvordan tiderne skifter og hvor svært det var at være en sort mand i datidens USA. Terrence Howard og Oprah spiller også med og det er virkelig en af de mest stjernebesatte film til dato.
4. Snake Eyes (1998), Brian De Palma
En anden instruktør med et yderst skeptisk syn på politikkens verden er Brian De Palma. ”Snake Eyes” er måske ikke den mest politiske film, man finder på markedet, men den har et modigt budskab om den korruption, der eroderer demokratiet. Nicolas Cage spiller politimand med tvivlsom moral – En rolle der i mange andres hænder måske ville blive klichépræget, men Cages Santoro er alt andet end det. Gary Sinise supplerer med det fantastisk levende spil, der nærmest er hans signatur, når han udgør Cages modstykke som den renskurede barndomsven. Under en boksekamp i Atlantic City får de deres sag for, da den minister, Sinise skulle bevogte, bliver skudt. ”Snake Eyes” er desuden et stilistisk mesterværk, hvor de lange uafbrudte sekvenser dengang som i dag er kilde til stor beundring fra en af de helt store i branchen.
5. First Daughter (2004), Forest Whitaker
Sjov og sød film om at finde kærligheden og træde ud af sine forældres skygge og være sig selv. Katie Holmes spiller præsidentens datter, der starter på college og kommer ud for mange af de samme oplevelser, vi kender fra de klassiske college-film, men med det twist, at hun er præsidentens datter, hvilket selvfølgelig fører til mange absurde situationer, når man eksempelvis altid har to (eller flere?) bodyguards i hælene. Michael Keaton indtræder i den store familie af skuespillere, der har portrætteret en præsident, mens selveste Forest Whitaker utvivlsomt at brugt meget af sin erfaring som skuespiller, da han instruerede denne film. Den bliver generelt set ned på, men ”First Daughter” er en charmerende film, der primært lever højt på den unge Katie Holmes spil.
6. The Manchurian Candidate (2004), Richard Demme
Dette er nok den mest uhyggelige film på listen, da den handler om krigstraumer og hjernevask. Det er en genindspilning af en film fra 1962 og man har virkelig ført den up to date her og rettet en masse fejl fra den gamle. Det er en klassisk Denzel Washington-hovedrolle, men vi har også folk som Meryl Streep, Liev Schreiber, Jon Voight, Bruno Ganz og Jeffrey Wright med ombord.
7. Air Force One (1997), Wolfgang Petersen
Historien er lige så udødelig som USA’s præsident James Marshall i skikkelse af Harrison Ford synes at være i denne film. Da hans private fly Air Force One bliver kapret af kommunister, må præsidenten forsvare sig selv, sin familie og sit land som en luftens John McClane i et kamp mod tiden og Gary Oldmans reelt skræmmende terrorist Ivan Korshunov. Sveden pibler også på vicepræsidenten, der forsøger at få samling på det hele fra landjorden af og her er Glenn Close eminent som altid. Det er i hvert fald en historie, man ikke kunne forestille sig udspille sig med den siddende præsident!
8. Mars Attacks! (1996), Tim Burton
Denne film hører nok til i den lettere ende af spektret, men det skal der også være plads til! Filmen omhandler en invasion af Jorden fra Mars, men altså set gennem instruktøren Tim Burtons gakkede briller! Jack Nicholson leverer hele to pragtpræstationer som henholdsvis casino-ejer og USA’s præsident, mens et sandt allstar-cast er gået sammen om at lave en af de skøreste højbudget-film til dato. Opfindsomheden i fortællingen om disse aliens er tilsyneladende uendelig, så det skulle ikke undre denne anmelder, hvis Burton og hans folk en dag vendte tilbage til dette univers.
9. Thirteen Days (2000), Roger Donaldson
Roger Donaldson er et geni med filmmediet. Han kan både lave store underholdningsfilm som ”Species” og ”Dante’s Peak”, men han kan lige så godt lave historiske, nærmest dokumentariske film om mere faktuelle ting som ”Bounty” og ”Mit livs rejse”. ”Thirteen Days” om den berømte Cuba-krise falder utvivlsomt under sidstnævnte kategori. Bruce Greenwood levendegør John F. Kennedy til perfektion og på spidsfindig vis viser Donaldson os, at virkeligheden ikke altid er sort/hvid ved lejlighedsvis at slå farverne til og fra. Historien er stof nok til flere film i sig selv, men oven i får vi Kevin Costner som Kennedy’s rådgiver og det er i ham og hans samspil med sin familie, at man virkelig får formidlet de mere emotionelle aspekter af den historiske begivenhed.
10. Lincoln (2011), Steven Spielberg
Denne film har jeg allerede rost til skyerne på Scope én gang og jeg tøver ikke et sekund med at placere den som Spielbergs bedste film i dette årtusind. Hvis du elsker politik er der her mulighed for både at få et dybt autentisk indblik i de mere nørdede, politiske detaljer i det arbejde, Lincoln beskæftigede sig med, men det er også en plads på første parket til en stor, historisk begivenhed. Day-Lewis’ spil i denne film har efterhånden opnået legende-status og ikke uden grund! Læs mere fra min hånd om ”Lincoln” her: http://www.scope.dk/forumemne/68920-rangering-af-spielberg-i-det-nye-aartusind
1. Præsidentkandidaten (1997), Mike Nichols
Mike Nichols var en fantastisk auteur, der fra sin første til sidste film vedblev nytænkende og energisk. Han har desværre tendens til at gå i glemmebogen og således lider ”Præsidentkandidaten” ofte samme skæbne og det er en skam! Filmen er en slet skjult pastiche over Bill Clintons vej til præsidentembedet i 90’ernes USA og her træder ingen ringere end John Travolta til som hovedrollen. Det er en sej præstation, der beviser hans værd som en af vor tids store skuespillere. Dette er ikke bare den sædvanlige præsident-parodi, men et dybt portræt af en mand, hvis (livs)begær både forårsager enorm fremdrift og undergang. Det er et til tider meget pessimistisk syn på demokratiet og systemet, som vi også kender fra Nichols’ ”Silkwood”, men det forbliver fængslende, hvilket især skyldes det stærke skuespil, hvor Emma Thompson står for solidt modspil som Hillary-figuren, mens Billy Bob Thornton og Kathy Bates står for uforglemmelige biroller.
2. Når halen logrer med hunden (1997), Barry Levinson
Denne film lever evigt alene af den grund, den gav os Dustin Hoffman og Robert De Niro ansigt til ansigt i halvanden times tid. Den kan være svær at følge med i, men plottet om en spindoktor og en filminstruktør, der går sammen om at fingere en fiktiv krig mellem USA og Albanien, er tankevækkende og bidende satirisk. Andre store skuespillere som Anne Heche, Woody Harrelson og Denis Leary er på rollelisten og den opmærksomme filmfan vil endda kunne spotte en ung Kirsten Dunst. Se den hvis du er parat til at begynde at tvivle på ALT, hvad du ser i medierne. Filmens realisme understreges kun af Jim Belushi i en hylemorsom gæsterolle som sig selv. Alt i alt en uforglemmelig film.
3. The Butler (2013), Lee Daniels
Hvis du elsker film, er Lee Daniels’ ”The Butler“ en fest for dig! Et hav af prominente skuespillere boltrer sig i rollerne som de forskellige præsidenter og deres koner og vi snakker den absolutte topklasse. Forest Whitaker rodfæster historien som butleren i det hvide hus, Cecil Gaines, hvis øjne vi oplever USA’s historie igennem, når vi ser hvordan tiderne skifter og hvor svært det var at være en sort mand i datidens USA. Terrence Howard og Oprah spiller også med og det er virkelig en af de mest stjernebesatte film til dato.
4. Snake Eyes (1998), Brian De Palma
En anden instruktør med et yderst skeptisk syn på politikkens verden er Brian De Palma. ”Snake Eyes” er måske ikke den mest politiske film, man finder på markedet, men den har et modigt budskab om den korruption, der eroderer demokratiet. Nicolas Cage spiller politimand med tvivlsom moral – En rolle der i mange andres hænder måske ville blive klichépræget, men Cages Santoro er alt andet end det. Gary Sinise supplerer med det fantastisk levende spil, der nærmest er hans signatur, når han udgør Cages modstykke som den renskurede barndomsven. Under en boksekamp i Atlantic City får de deres sag for, da den minister, Sinise skulle bevogte, bliver skudt. ”Snake Eyes” er desuden et stilistisk mesterværk, hvor de lange uafbrudte sekvenser dengang som i dag er kilde til stor beundring fra en af de helt store i branchen.
5. First Daughter (2004), Forest Whitaker
Sjov og sød film om at finde kærligheden og træde ud af sine forældres skygge og være sig selv. Katie Holmes spiller præsidentens datter, der starter på college og kommer ud for mange af de samme oplevelser, vi kender fra de klassiske college-film, men med det twist, at hun er præsidentens datter, hvilket selvfølgelig fører til mange absurde situationer, når man eksempelvis altid har to (eller flere?) bodyguards i hælene. Michael Keaton indtræder i den store familie af skuespillere, der har portrætteret en præsident, mens selveste Forest Whitaker utvivlsomt at brugt meget af sin erfaring som skuespiller, da han instruerede denne film. Den bliver generelt set ned på, men ”First Daughter” er en charmerende film, der primært lever højt på den unge Katie Holmes spil.
6. The Manchurian Candidate (2004), Richard Demme
Dette er nok den mest uhyggelige film på listen, da den handler om krigstraumer og hjernevask. Det er en genindspilning af en film fra 1962 og man har virkelig ført den up to date her og rettet en masse fejl fra den gamle. Det er en klassisk Denzel Washington-hovedrolle, men vi har også folk som Meryl Streep, Liev Schreiber, Jon Voight, Bruno Ganz og Jeffrey Wright med ombord.
7. Air Force One (1997), Wolfgang Petersen
Historien er lige så udødelig som USA’s præsident James Marshall i skikkelse af Harrison Ford synes at være i denne film. Da hans private fly Air Force One bliver kapret af kommunister, må præsidenten forsvare sig selv, sin familie og sit land som en luftens John McClane i et kamp mod tiden og Gary Oldmans reelt skræmmende terrorist Ivan Korshunov. Sveden pibler også på vicepræsidenten, der forsøger at få samling på det hele fra landjorden af og her er Glenn Close eminent som altid. Det er i hvert fald en historie, man ikke kunne forestille sig udspille sig med den siddende præsident!
8. Mars Attacks! (1996), Tim Burton
Denne film hører nok til i den lettere ende af spektret, men det skal der også være plads til! Filmen omhandler en invasion af Jorden fra Mars, men altså set gennem instruktøren Tim Burtons gakkede briller! Jack Nicholson leverer hele to pragtpræstationer som henholdsvis casino-ejer og USA’s præsident, mens et sandt allstar-cast er gået sammen om at lave en af de skøreste højbudget-film til dato. Opfindsomheden i fortællingen om disse aliens er tilsyneladende uendelig, så det skulle ikke undre denne anmelder, hvis Burton og hans folk en dag vendte tilbage til dette univers.
9. Thirteen Days (2000), Roger Donaldson
Roger Donaldson er et geni med filmmediet. Han kan både lave store underholdningsfilm som ”Species” og ”Dante’s Peak”, men han kan lige så godt lave historiske, nærmest dokumentariske film om mere faktuelle ting som ”Bounty” og ”Mit livs rejse”. ”Thirteen Days” om den berømte Cuba-krise falder utvivlsomt under sidstnævnte kategori. Bruce Greenwood levendegør John F. Kennedy til perfektion og på spidsfindig vis viser Donaldson os, at virkeligheden ikke altid er sort/hvid ved lejlighedsvis at slå farverne til og fra. Historien er stof nok til flere film i sig selv, men oven i får vi Kevin Costner som Kennedy’s rådgiver og det er i ham og hans samspil med sin familie, at man virkelig får formidlet de mere emotionelle aspekter af den historiske begivenhed.
10. Lincoln (2011), Steven Spielberg
Denne film har jeg allerede rost til skyerne på Scope én gang og jeg tøver ikke et sekund med at placere den som Spielbergs bedste film i dette årtusind. Hvis du elsker politik er der her mulighed for både at få et dybt autentisk indblik i de mere nørdede, politiske detaljer i det arbejde, Lincoln beskæftigede sig med, men det er også en plads på første parket til en stor, historisk begivenhed. Day-Lewis’ spil i denne film har efterhånden opnået legende-status og ikke uden grund! Læs mere fra min hånd om ”Lincoln” her: http://www.scope.dk/forumemne/68920-rangering-af-spielberg-i-det-nye-aartusind
23/05-2019
