Old Man Going
4.0
En gartner i slutningen af 80'erne er på randen af konkurs og tvangsauktion, og i desperation tager han imod et tilbud om at hjælpe nogle mexicansk-amerikanere med at transportere noget. Det bliver starten på en karriere som narkokurér.
Jeg troede egentlig, at Clint Eastwood officielt havde trukket sig tilbage som skuespiller, men her er han tilbage på lærredet, instrueret af sig selv i en fascinerede fortælling, der utroligt nok er kraftigt inspireret af virkeligheden. Personer og steder er ændret, men grundlæggende set er "The Mule" baseret på historien om blomstergartner i pensionsalderen, der havde succes med at smugle kokain i årevis og først blev fanget som 87-årig.
I Eastwoods kapable hænder bliver det til en fortælling, der i høj grad tager udgangspunkt i hovedpersonens og instruktørens alder. Ét af hovedtemaerne i "The Mule" er et melankolsk-realistisk blik på en verden, der er gået af lave. Hvor hovedpersonens problemer starter med, at hans gartneri bliver udkonkurreret af internettet, og hvor folk ikke længere har respekt for hinanden. Det sidste bliver endda også ført over i det mexicanske narkokartel, hvor brutale unge kræfter tager magten fra den mere velovervejede ældre generation.
Men selv om filmen synes at længes efter en simplere fortid, er "The Mule" absolut ikke nogen naiv gang nostalgi. For portrættet af dens aldrende hovedperson er skarpt og ikke kun sympatisk. Han er nemlig en levemand, der har elsket at være i centrum til blomsterkonkurrencer og fester, men til gengæld er flygtet fra nære relationer og har efterladt skuffede koner og børn i slipstrømmen.
På den led er det her også en historie om en mand, der, som Orson Welles ville have sagt det, "gets his comeuppance" i en meget sen alder. Og der er det helt klart den stærke humanist Eastwood, der taler - med en pointe, om at det aldrig er for sent at blive et bedre menneske.
Filmen kan selvsagt kun fungere, fordi Eastwoods egen hovedrolle også gør det. Og han er absolut overbevisende som en gammel spradebasse, der bliver kriminel, men også må erkende sine egne begrænsninger. Tingene foregår på alle måder i gammelmandstempo, men det er også skægt at se, hvordan Eastwood stadig har det der blik, der gør, at han selv i en høj alder er troværdig i de scener, hvor det slår gnister med de langt yngre narkogangstere.
Derudover er der også en rigtig fin rolle til Dianne Wiest som hovedpersonens ekskone, ligesom det heller ikke er noget minus at have Bradley Cooper som den narkobetjent, der efterforsker de smuglerruter, han betjener. Og så er det et fint lille træk, at det er Eastwoods egen datter Alison, der spiller hans fremmedgjorte datter i filmen.
"The Mule" er på ingen måde Clint Eastwoods bedste film nogensinde. Men det er en charmerende, eftertænksom og på alle punkter solid lille film, der viser, at den gamle dreng kan endnu - og stadig har noget at sige.
Jeg troede egentlig, at Clint Eastwood officielt havde trukket sig tilbage som skuespiller, men her er han tilbage på lærredet, instrueret af sig selv i en fascinerede fortælling, der utroligt nok er kraftigt inspireret af virkeligheden. Personer og steder er ændret, men grundlæggende set er "The Mule" baseret på historien om blomstergartner i pensionsalderen, der havde succes med at smugle kokain i årevis og først blev fanget som 87-årig.
I Eastwoods kapable hænder bliver det til en fortælling, der i høj grad tager udgangspunkt i hovedpersonens og instruktørens alder. Ét af hovedtemaerne i "The Mule" er et melankolsk-realistisk blik på en verden, der er gået af lave. Hvor hovedpersonens problemer starter med, at hans gartneri bliver udkonkurreret af internettet, og hvor folk ikke længere har respekt for hinanden. Det sidste bliver endda også ført over i det mexicanske narkokartel, hvor brutale unge kræfter tager magten fra den mere velovervejede ældre generation.
Men selv om filmen synes at længes efter en simplere fortid, er "The Mule" absolut ikke nogen naiv gang nostalgi. For portrættet af dens aldrende hovedperson er skarpt og ikke kun sympatisk. Han er nemlig en levemand, der har elsket at være i centrum til blomsterkonkurrencer og fester, men til gengæld er flygtet fra nære relationer og har efterladt skuffede koner og børn i slipstrømmen.
På den led er det her også en historie om en mand, der, som Orson Welles ville have sagt det, "gets his comeuppance" i en meget sen alder. Og der er det helt klart den stærke humanist Eastwood, der taler - med en pointe, om at det aldrig er for sent at blive et bedre menneske.
Filmen kan selvsagt kun fungere, fordi Eastwoods egen hovedrolle også gør det. Og han er absolut overbevisende som en gammel spradebasse, der bliver kriminel, men også må erkende sine egne begrænsninger. Tingene foregår på alle måder i gammelmandstempo, men det er også skægt at se, hvordan Eastwood stadig har det der blik, der gør, at han selv i en høj alder er troværdig i de scener, hvor det slår gnister med de langt yngre narkogangstere.
Derudover er der også en rigtig fin rolle til Dianne Wiest som hovedpersonens ekskone, ligesom det heller ikke er noget minus at have Bradley Cooper som den narkobetjent, der efterforsker de smuglerruter, han betjener. Og så er det et fint lille træk, at det er Eastwoods egen datter Alison, der spiller hans fremmedgjorte datter i filmen.
"The Mule" er på ingen måde Clint Eastwoods bedste film nogensinde. Men det er en charmerende, eftertænksom og på alle punkter solid lille film, der viser, at den gamle dreng kan endnu - og stadig har noget at sige.
02/06-2019
