judgement day

Hvor James Camerons gennembrudsfilm The Terminator under sit sci-fi ansigt var en fortættet horrorfilm, så er efterfølgeren et hæsblæsende actionbrag og en fuldstændig medrivende jagt-film, der har et noget nært genialt træk i at gøre Arnold Schwarzeneggers dræberrobot til en helt i denne omgang. Og Cameron formår atter at gøre det, som han oftest formår og hvilket gør ham unik i den amerikanske mainstream, nemlig at indskyde sine genrefilm med et personligfølende hjerte og emotionelt indre. I Terminator 2: Dommedag er dette et rørende forhold mellem nu beskytterrobotten og drengen John Connor, glimrende spillet af Edward Furlong, hvor sidstnævnte får en loyal faderfigur indtil den decideret hjerteskærende slutning. Cameron skaber også andre scener og momenter af følelsesmæssig stærk kaliber (hvoraf Linda Hamiltons første møde med Schwarzenegger er decideret kuldegysfremkaldende, et traumesår der øjeblikkeligt åbner sig), men jeg følte også ved dette gensyn, at filmskaberen måske var en kende for optaget af actionscenerne og teknikken. Disse fungerer forrygende, dette er aldeles indiskutabelt, men i sin helhed følte jeg, at Cameron med Terminator 2: Dommedag ikke helt ramme balancen så smukt mellem ydre og indre, som han tidligere har gjort. Nogle klodsede ekspositionsscener er ligeledes med til ikke at gøre Terminator 2: Dommedag pletfri, men lige meget hvad, så er Camerons film nu stadig en cinematisk oplevelse af de store.