Dræbende ukedelig
5.0
Hvor er det altså bundhamrende ærgerligt, at Timothy Dalton ikke fik flere skud i Bond-bøssen end to film. En tredje var på tapetet, men producerne koksede en sjælden gang rundt, råflirtede allerede med Brosnan her og behandlede - en ellers helt loyal - Dalton som dogshit. Til sidst måtte Dalton nødtvunget forlade skibet, fordi produktionsudskydelserne blev ved.
Det virkelig fede ved "License to Kill" er, at den skiller sig så meget ud fra sin fremragende forgænger. Bister, sammenbidt, brutal, ja direkte diabolsk nogle steder. En lænket Felix Leiter der levende bliver fodret til et par hajer er grusom. Af en kanon castet Robert Davi, der er en djævelsk god psykopat af en skurk. Den scene er til dato det hårdeste, jeg har set i en Bond-film.
Men pengene passer. For Timothy Daltons Bond er en killer, og denne anden ombæring er skræddersyet til ham. På mange måder er dette filmen, der fuldender ham. Hvor han tager ejerskab. Hans knugende kølighed var rigtignok også til stede i 'Daylights', men her giver han - paradoksalt nok - også en meget mere menneskelig luns af sig selv i de ellers grumme omgivelser. Han er hele filmens nerve bag det hårde panser, som "License to Kill" bærer i sin tone stort set hele vejen. Hans hævntørstende spil alene efter Felix-episoden er et fantastisk øjeblik at overvære - Dalton knalder den i det hele taget bare ud af parken, igen.
Jeg kan godt følge dem, der måske ikke finder den så 'fun', det *er* en satset "toer". Men jeg elsker dens mod, dens freshness. Og selv i den skægge afdeling har den nu altså en herlig TV-præst karakter, slesk og sjovt spillet af Vegas-sangeren Wayne Newton. Og hey! Så har den jo selveste Benicio del Toro som mindeværdig henchman i sin første rigtige filmrolle!
Filmen har helt klart nogle flow-problemer, men dammit, det her er altså en tæskeunderholdende film. Bazooka-sekvensen med olietankeren alene er næsten en stjerne værd. Jeg flotter mig squ med fem stjerner her, om ikke andet så hevet hjem af den slagtede helt, og aldeles fremragende Bond, som Dalton kom, så og sejrede med (i hvert fald for mig). Et tidstestet portræt hvis egen mytologi, netop i disse år, lever videre gennem Craig-æraen.
Karakter: 8/10
Det virkelig fede ved "License to Kill" er, at den skiller sig så meget ud fra sin fremragende forgænger. Bister, sammenbidt, brutal, ja direkte diabolsk nogle steder. En lænket Felix Leiter der levende bliver fodret til et par hajer er grusom. Af en kanon castet Robert Davi, der er en djævelsk god psykopat af en skurk. Den scene er til dato det hårdeste, jeg har set i en Bond-film.
Men pengene passer. For Timothy Daltons Bond er en killer, og denne anden ombæring er skræddersyet til ham. På mange måder er dette filmen, der fuldender ham. Hvor han tager ejerskab. Hans knugende kølighed var rigtignok også til stede i 'Daylights', men her giver han - paradoksalt nok - også en meget mere menneskelig luns af sig selv i de ellers grumme omgivelser. Han er hele filmens nerve bag det hårde panser, som "License to Kill" bærer i sin tone stort set hele vejen. Hans hævntørstende spil alene efter Felix-episoden er et fantastisk øjeblik at overvære - Dalton knalder den i det hele taget bare ud af parken, igen.
Jeg kan godt følge dem, der måske ikke finder den så 'fun', det *er* en satset "toer". Men jeg elsker dens mod, dens freshness. Og selv i den skægge afdeling har den nu altså en herlig TV-præst karakter, slesk og sjovt spillet af Vegas-sangeren Wayne Newton. Og hey! Så har den jo selveste Benicio del Toro som mindeværdig henchman i sin første rigtige filmrolle!
Filmen har helt klart nogle flow-problemer, men dammit, det her er altså en tæskeunderholdende film. Bazooka-sekvensen med olietankeren alene er næsten en stjerne værd. Jeg flotter mig squ med fem stjerner her, om ikke andet så hevet hjem af den slagtede helt, og aldeles fremragende Bond, som Dalton kom, så og sejrede med (i hvert fald for mig). Et tidstestet portræt hvis egen mytologi, netop i disse år, lever videre gennem Craig-æraen.
Karakter: 8/10
08/07-2019
