Lidt for kølig parforholdsparabel
4.0
I efterkrigstidens Polen falder en musikinstruktør for én af de unge kandidater til det patriotiske kor, han har fået til opgave at opbygge. Det bliver starten på et stormfuldt on/off-forhold på tværs af årtier og Jerntæppet.
Paweł Pawlikowski fortsætter stort set, hvor han slap med sin forrige film, "Ida", der indbragte ham en Oscar og et stort internationalt gennembrud. Begge film beskæftiger sig med dystre sider af Polens fortid, men hvor "Ida" handlede om ugerninger under krigen og fortielsen derefter, tager "Cold War" fat lidt senere med konsekvenserne af Den Kolde Krig og det kommunistiske kontrolsamfund.
Historiens to elskende er fra starten et lidt umage par, ujævnt matchet med forskel i alder og magtposition mellem ham og hende. Projektet, der bringer dem sammen, handler om at sætte traditionelle folkesange op med pomp og pragt for at understrege den jævne arbejders moralske overlegenhed. Man griner ad det med nutidige briller, men forstår også, at det ikke var noget at grine ad dengang.
Derfra bliver deres forhold koldt og varmt og koldt igen og så videre, først i Paris, hvor de begge er flygtet til et vestligt bohemeliv, og senere tilbage i Polen, efter at de overraskende nok har valgt at søge hjem til et stadig fjendtligt styre. På den måde maler forfatter-instruktør Pawlikowski en serie tidsbilleder med bred pensel på tværs af det opdelte Europa, mens hovedpersonerne passioneret kæmper for at finde og/eller slippe fri af hinanden.
Historien er løst inspireret af instruktørens forældres historie, og den kommer til live med flot kameraarbejde i skarp sort-hvid af Łukasz Żal samt et jazzet soundtrack, der hjælper med at understrege filmens stemningsskift, også meget direkte ved at de to hovedpersoner naturligvis selv optræder med musik og sang. Med Joanna Kulig og Tomasz Kot er de to roller i øvrigt besat af mere end solide polske skuespillernavne, og de formår at puste godt liv i karaktererne trods et lidt stift oplæg.
For selv om "Cold War" egentlig er særdeles vellavet i alle detaljer, synes jeg, at den som helhed er en smule stiv og virker en anelse konstrueret i det. Det er, som om Pawlikowski næsten skærer for tæt ind til benet i de kun 89 minutters spilletid, så fortælling og skuespillere alligevel ikke får lov til at folde sig helt ud, og de enkelte episoder kommer til at virke meget fritstående. Af samme årsag synes jeg heller ikke, at Pawlikowski helt har succes med sit åbenlyse forsøg på at perspektivere de to personers historie over i en større pointe om øst og vest og Polens situation under Den Kolde Krig.
"Cold War" er ellers den måske mest fejrede europæiske film fra 2018, så jeg kan blot konstatere, at mange har et langt varmere forhold til den her end jeg. Men for mig var "Cold War" ét af de tilfælde, hvor jeg intellektuelt godt kan se, hvorfor det er en god og vellavet film - for mig kommer den bare ikke helt i mål. Den lader mig en smule kold, om jeg så må sige. Og derfor kommer jeg ikke højere end fire små stjerner.
Paweł Pawlikowski fortsætter stort set, hvor han slap med sin forrige film, "Ida", der indbragte ham en Oscar og et stort internationalt gennembrud. Begge film beskæftiger sig med dystre sider af Polens fortid, men hvor "Ida" handlede om ugerninger under krigen og fortielsen derefter, tager "Cold War" fat lidt senere med konsekvenserne af Den Kolde Krig og det kommunistiske kontrolsamfund.
Historiens to elskende er fra starten et lidt umage par, ujævnt matchet med forskel i alder og magtposition mellem ham og hende. Projektet, der bringer dem sammen, handler om at sætte traditionelle folkesange op med pomp og pragt for at understrege den jævne arbejders moralske overlegenhed. Man griner ad det med nutidige briller, men forstår også, at det ikke var noget at grine ad dengang.
Derfra bliver deres forhold koldt og varmt og koldt igen og så videre, først i Paris, hvor de begge er flygtet til et vestligt bohemeliv, og senere tilbage i Polen, efter at de overraskende nok har valgt at søge hjem til et stadig fjendtligt styre. På den måde maler forfatter-instruktør Pawlikowski en serie tidsbilleder med bred pensel på tværs af det opdelte Europa, mens hovedpersonerne passioneret kæmper for at finde og/eller slippe fri af hinanden.
Historien er løst inspireret af instruktørens forældres historie, og den kommer til live med flot kameraarbejde i skarp sort-hvid af Łukasz Żal samt et jazzet soundtrack, der hjælper med at understrege filmens stemningsskift, også meget direkte ved at de to hovedpersoner naturligvis selv optræder med musik og sang. Med Joanna Kulig og Tomasz Kot er de to roller i øvrigt besat af mere end solide polske skuespillernavne, og de formår at puste godt liv i karaktererne trods et lidt stift oplæg.
For selv om "Cold War" egentlig er særdeles vellavet i alle detaljer, synes jeg, at den som helhed er en smule stiv og virker en anelse konstrueret i det. Det er, som om Pawlikowski næsten skærer for tæt ind til benet i de kun 89 minutters spilletid, så fortælling og skuespillere alligevel ikke får lov til at folde sig helt ud, og de enkelte episoder kommer til at virke meget fritstående. Af samme årsag synes jeg heller ikke, at Pawlikowski helt har succes med sit åbenlyse forsøg på at perspektivere de to personers historie over i en større pointe om øst og vest og Polens situation under Den Kolde Krig.
"Cold War" er ellers den måske mest fejrede europæiske film fra 2018, så jeg kan blot konstatere, at mange har et langt varmere forhold til den her end jeg. Men for mig var "Cold War" ét af de tilfælde, hvor jeg intellektuelt godt kan se, hvorfor det er en god og vellavet film - for mig kommer den bare ikke helt i mål. Den lader mig en smule kold, om jeg så må sige. Og derfor kommer jeg ikke højere end fire små stjerner.
01/08-2019
