Lettere forfejlet dronningekabale
3.0
I 1561 indtager Mary Stuart tronen i Skotland, hvor hun øjeblikkeligt bliver en væsentlig faktor i to ulmende konflikter: Indenrigs mellem protestanter og katolikker, hvor det selvsagt har betydning, at den nu tilstedeværende dronning bekender sig til det katolske mindretal. Og udenrigs i spillet om magten i England, hvor Mary formelt har det stærkeste krav på tronen efter den barnløse dronning Elizabeth.
Det er en særdeles berømt del af britisk historie, som teaterinstruktøren Josie Rourke her giver endnu en tur på det store lærred i sin debutfilm. Men det er selvfølgelig også ret unikt i historien, at der var et punkt, hvor det var to kvinder, som var de vigtigste faktorer i magtspillet.
Netop det kvindelige aspekt virker til at interessere Rourke mest, og "Mary, Queen of Scots" fokuserer på et dualistisk portræt af de to dronninger, der sidder i begivenhedernes centrum i hver sin hovedstad. Det fungerer primært som en flot periodefilm, for kostumer og makeup er af høj kvalitet i en bevidst uglamourøs stil. Her er vi ikke i en fortid med smukke kvinder og eventyrlige banketter, men i stedet hos koparrede dronninger i fugtige, mørke slotte.
Rammen er altså flot og overbevisende, men desværre kan fortællingen om de to hovedpersoner ikke helt følge med. De er ellers særdeles talentfuldt besat med Saoirse Ronan og Margot Robbie som henholdsvis Mary og Elizabeth, men selv om de giver meget til rollerne - især Robbie - formår instruktør Rourke ikke at folde historien lige så godt ud.
For det første virker fortællingen simpelt hen bare lidt hakkende i det. De mange rænker og skiftende alliancer omkring Mary bliver skildret, uden at der bliver gjort meget for at forklare, hvad der sker. Det er muligvis et tegn på, at instruktøren netop kommer fra teatret, men resultatet er i hvert fald, at det er unødvendigt svært at følge med.
Samtidig bliver man aldrig for alvor grebet af dramatikken og de skæbnesvangre beslutninger undervejs. Selv om det jo egentlig er ét af de helt store historiske dramaer, man får rullet ud her. Rourke forsøger eksempelvis at sætte det på spidsen ved at lade de to dronninger mødes i hemmelighed - hvilket der ikke er noget belæg for, at de skulle have gjort - men den scene kommer til at virke konstrueret og forceret i sit budskab, om at de begge er tvunget af omstændighederne.
Det undrer mig nemlig også, at filmen skildrer de to som personer styret af kræfter, der er større end dem selv. For på trods af alle hofintriger var der vel her netop tale om to kvinder, som i høj grad selv var med til at vælge deres skæbne i en mandsdomineret verden. Så filmens fokus på et slags søsterfællesskab virker lettere forfejlet. I virkeligheden havde de to dronninger vist ikke meget til overs for hinanden.
Og derfor lander denne udgave af "Mary, Queen of Scots" på det jævne. Det er en flot produceret film med godt skuespil i de bærende roller - også selv om det i øvrigt er lidt pudsigt, at man har valgt en irer og en australier til at spille dronningerne af Skotland og England. Men den bringer ikke noget nyt eller interessant til fortællingen om Mary Stuart. Tværtimod er det faktisk forsøget på at lægge en ny vinkel på den store tragiske skotske dronning, som går galt.
Det er en særdeles berømt del af britisk historie, som teaterinstruktøren Josie Rourke her giver endnu en tur på det store lærred i sin debutfilm. Men det er selvfølgelig også ret unikt i historien, at der var et punkt, hvor det var to kvinder, som var de vigtigste faktorer i magtspillet.
Netop det kvindelige aspekt virker til at interessere Rourke mest, og "Mary, Queen of Scots" fokuserer på et dualistisk portræt af de to dronninger, der sidder i begivenhedernes centrum i hver sin hovedstad. Det fungerer primært som en flot periodefilm, for kostumer og makeup er af høj kvalitet i en bevidst uglamourøs stil. Her er vi ikke i en fortid med smukke kvinder og eventyrlige banketter, men i stedet hos koparrede dronninger i fugtige, mørke slotte.
Rammen er altså flot og overbevisende, men desværre kan fortællingen om de to hovedpersoner ikke helt følge med. De er ellers særdeles talentfuldt besat med Saoirse Ronan og Margot Robbie som henholdsvis Mary og Elizabeth, men selv om de giver meget til rollerne - især Robbie - formår instruktør Rourke ikke at folde historien lige så godt ud.
For det første virker fortællingen simpelt hen bare lidt hakkende i det. De mange rænker og skiftende alliancer omkring Mary bliver skildret, uden at der bliver gjort meget for at forklare, hvad der sker. Det er muligvis et tegn på, at instruktøren netop kommer fra teatret, men resultatet er i hvert fald, at det er unødvendigt svært at følge med.
Samtidig bliver man aldrig for alvor grebet af dramatikken og de skæbnesvangre beslutninger undervejs. Selv om det jo egentlig er ét af de helt store historiske dramaer, man får rullet ud her. Rourke forsøger eksempelvis at sætte det på spidsen ved at lade de to dronninger mødes i hemmelighed - hvilket der ikke er noget belæg for, at de skulle have gjort - men den scene kommer til at virke konstrueret og forceret i sit budskab, om at de begge er tvunget af omstændighederne.
Det undrer mig nemlig også, at filmen skildrer de to som personer styret af kræfter, der er større end dem selv. For på trods af alle hofintriger var der vel her netop tale om to kvinder, som i høj grad selv var med til at vælge deres skæbne i en mandsdomineret verden. Så filmens fokus på et slags søsterfællesskab virker lettere forfejlet. I virkeligheden havde de to dronninger vist ikke meget til overs for hinanden.
Og derfor lander denne udgave af "Mary, Queen of Scots" på det jævne. Det er en flot produceret film med godt skuespil i de bærende roller - også selv om det i øvrigt er lidt pudsigt, at man har valgt en irer og en australier til at spille dronningerne af Skotland og England. Men den bringer ikke noget nyt eller interessant til fortællingen om Mary Stuart. Tværtimod er det faktisk forsøget på at lægge en ny vinkel på den store tragiske skotske dronning, som går galt.
12/08-2019
