Driving Mr. Shirley
4.0
I starten af 60'erne står udsmideren Tony Lip pludselig uden job, da Copacabana-klubben i New York skal renoveres. Efter lidt betænkningstid siger han ja til at blive chauffør og altmuligmand for den sorte stjernepianist Don Shirley, som skal på turné i Midtvesten og Sydstaterne.
Med "Green Book" arbejder forfatter-instruktør Peter Farrelly for første gang på egen hånd, uden broderen Bobby - og også i en ny genre. For hvor Farrelly-brødrene sammen er kendt for en karakteristisk overgearet komediestil, er "Green Book" et mere afdæmpet feelgood-drama baseret på virkelige begivenheder, endda med Tony Lips søn som hovedforfatter på manuskriptet.
Bagtæppet er selvfølgelig et USA præget af racisme og sociale spændinger. Borgerrettighedsbevægelsen er for alvor ved at få momentum, men i starten af 60'erne er det stadig farligt for en sort mand at køre alene rundt i Sydstaterne. Derfor hyrer Shirley altså en assistent, og deres fælles oplevelser skaber lidt efter lidt et aparte venskab mellem de to mænd.
"Green Book" fremstår basalt set som en serie anekdoter fra turen, men ikke overraskende med et gennemgående tema om den både åbenlyse og skjulte racisme, de møder overalt på deres vej. Som indledningsvis også spejles over i kontrasterne mellem de to hovedpersoner, for Tony Lip er en helt stereotyp italiensk-amerikaner med gangsteragtige manerer, som ikke har meget respekt for sin nye arbejdsgiver. Stille og roligt får han dog sympati for Shirleys situation, og det bliver altså til en historie om at overvinde de umiddelbare forskelle og forstå hinanden som mennesker.
Ud over en generelt nydelig produktion bliver "Green Book" især båret af Mahershala Alis Oscar-vindende rolle som Don Shirley. Den er faktisk ret langt fra den type roller, Ali har bygget sin karriere på, for Shirley bliver skildret som en mand, der nærmest virker som en fremmed i sin egen tid. Han er sofistikeret, veluddannet og begavet med et stort musikalsk talent, men lever også tilbagetrukket fra hverdagen - og bliver spillet i matchende afdæmpet stil af Ali.
Omvendt er der masser af brovteri og store armbevægelser i Viggo Mortensens rolle som Tony Lip, der i øvrigt fik sig en karriere som birolleskuespiller senere i livet og bl.a. var med i "The Godfather" og "The Sopranos". Mortensen går til rollen med masser af indlevelse og energi, men alligevel synes jeg ikke, rollen sidder 100% i skabet for ham. For mig bliver han lidt for meget en New York-italiener-kliché.
Det er klart, at en fortælling som denne har brug for, at de to hovedpersoner er åbenlyse kontraster, men det nærmer sig ind imellem det forcerede, og virkeligheden var formentlig også lidt mere nuanceret. Fx var Shirley vist ikke helt så meget en eneboer, som han skildres som her.
Samtidig udspiller filmen sig dog på en alvorlig baggrund, som ikke bør blive glemt. Og resultatet er da også et ganske glimrende feelgood-drama, som først og fremmest lever på Mahershala Alis skuespil og et nydeligt production design. Peter Farrelly er ikke den skarpeste instruktør i verden, men "Green Book" hænger fint sammen som et hyggeligt feelgood-bekendtskab, der tager alle de sikre valg.
Dermed har jeg vel indirekte også fået sagt, at jeg ikke rigtig forstår, hvorfor den her endte med at vinde tre Oscars, herunder ikke mindst Bedste Film. "Green Book" er en fin lille film med et sympatisk budskab, men heller ikke mere end det. Herfra bliver det til fire små stjerner.
Med "Green Book" arbejder forfatter-instruktør Peter Farrelly for første gang på egen hånd, uden broderen Bobby - og også i en ny genre. For hvor Farrelly-brødrene sammen er kendt for en karakteristisk overgearet komediestil, er "Green Book" et mere afdæmpet feelgood-drama baseret på virkelige begivenheder, endda med Tony Lips søn som hovedforfatter på manuskriptet.
Bagtæppet er selvfølgelig et USA præget af racisme og sociale spændinger. Borgerrettighedsbevægelsen er for alvor ved at få momentum, men i starten af 60'erne er det stadig farligt for en sort mand at køre alene rundt i Sydstaterne. Derfor hyrer Shirley altså en assistent, og deres fælles oplevelser skaber lidt efter lidt et aparte venskab mellem de to mænd.
"Green Book" fremstår basalt set som en serie anekdoter fra turen, men ikke overraskende med et gennemgående tema om den både åbenlyse og skjulte racisme, de møder overalt på deres vej. Som indledningsvis også spejles over i kontrasterne mellem de to hovedpersoner, for Tony Lip er en helt stereotyp italiensk-amerikaner med gangsteragtige manerer, som ikke har meget respekt for sin nye arbejdsgiver. Stille og roligt får han dog sympati for Shirleys situation, og det bliver altså til en historie om at overvinde de umiddelbare forskelle og forstå hinanden som mennesker.
Ud over en generelt nydelig produktion bliver "Green Book" især båret af Mahershala Alis Oscar-vindende rolle som Don Shirley. Den er faktisk ret langt fra den type roller, Ali har bygget sin karriere på, for Shirley bliver skildret som en mand, der nærmest virker som en fremmed i sin egen tid. Han er sofistikeret, veluddannet og begavet med et stort musikalsk talent, men lever også tilbagetrukket fra hverdagen - og bliver spillet i matchende afdæmpet stil af Ali.
Omvendt er der masser af brovteri og store armbevægelser i Viggo Mortensens rolle som Tony Lip, der i øvrigt fik sig en karriere som birolleskuespiller senere i livet og bl.a. var med i "The Godfather" og "The Sopranos". Mortensen går til rollen med masser af indlevelse og energi, men alligevel synes jeg ikke, rollen sidder 100% i skabet for ham. For mig bliver han lidt for meget en New York-italiener-kliché.
Det er klart, at en fortælling som denne har brug for, at de to hovedpersoner er åbenlyse kontraster, men det nærmer sig ind imellem det forcerede, og virkeligheden var formentlig også lidt mere nuanceret. Fx var Shirley vist ikke helt så meget en eneboer, som han skildres som her.
Samtidig udspiller filmen sig dog på en alvorlig baggrund, som ikke bør blive glemt. Og resultatet er da også et ganske glimrende feelgood-drama, som først og fremmest lever på Mahershala Alis skuespil og et nydeligt production design. Peter Farrelly er ikke den skarpeste instruktør i verden, men "Green Book" hænger fint sammen som et hyggeligt feelgood-bekendtskab, der tager alle de sikre valg.
Dermed har jeg vel indirekte også fået sagt, at jeg ikke rigtig forstår, hvorfor den her endte med at vinde tre Oscars, herunder ikke mindst Bedste Film. "Green Book" er en fin lille film med et sympatisk budskab, men heller ikke mere end det. Herfra bliver det til fire små stjerner.
16/08-2019
