Superplat
1.0
Teenagedrengen Billy er på flugt fra skolens bøller, da han pludselig bliver tilkaldt af en troldmand, der fortæller, at Billy er særligt udvalgt som forkæmper for troldmandens hemmeligheder. Det betyder, at han nu kan råbe "Shazam!" og blive forvandlet til en superhelt, hvis første store opgave bliver at forhindre den onde Dr. Sivana i at slippe de syv dødssynder løs i verden.
Den syvende film i DC Extended Universe introducerer Shazam, der altid har haft sin egen superhelteniche, selv om han formelt er en del af DC-universet. Karakteren stammer helt tilbage fra 1940, hvor han blev skabt under navnet Captain Marvel - men det navn blev siden overtaget af Marvel Comics, hvorefter DC's Captain Marvel blev til Shazam på grund af ophavsrettigheder.
Shazam har altså intet at gøre med den Captain Marvel, som for nylig også kom til filmen, men er i stedet DC's ekstraletbenede udgave af en mægtig superhelt, der er ren om hjertet og redder verden, men gør det med en barnlig attitude.
Den vinkel virker også til at have været helt central for instruktør David F. Sandberg, der kun havde et par gyserfilm på CV'et før denne. Hovedformålet med "Shazam!" synes at være at lave en superheltefilm for børn, der primært bliver drevet af fnisende grin over de platheder, man kan få frem ved at lade hovedpersonen administrere sine superkræfter, som om han kun var halvt så gammel som de 14 år, han vist egentlig skal forestille at være. Der er godt nok også nogle tilløb til alvor i Billys baggrundshistorie som forældreløs, men de drukner i generel sødsuppe og forbløffende perfekte plejeforældre.
Det skal selvfølgelig siges, at Shazams historie bærer enormt meget præg af, at figuren stammer fra 40'erne, for det er den værste gang mumbo-jumbo om magi og græske guder og kristen mytologi og en knægt, der bliver udvalgt som hele verdens store forkæmper, fordi han hjælper sin handicappede plejebror mod mobberne henne på skolen. Men til filmen har forfattere og instruktør nærmest valgt at køre deres helt endnu længere ud i det useriøse og absolut ufarlige.
Det er så også baggrunden, for at Zachary Levi fjoller tåkrummende rundt som den voksne udgave af hovedrollen. Asher Angel er en smule mere overbevisende som den unge Billy, og generelt er filmens teenageroller lidt bedre fungerende - indtil de også bliver kørt helt i hegnet mod slutningen. Mens Mark Strong som Dr. Sivana spiller på skurkeklicheer, vi har set ham trampe rundt i flere gange før.
Derudover er "Shazam!" temmelig slattent instrueret og heller ikke nogen særlig imponerende produktion, når man sammenligner med den moderne standard for netop superheltefilm.
Jeg er faktisk ret forbløffet, over at DC har valgt at lade "Shazam!" indgå på linje med Superman, Batman og Wonder Woman i den helt officielle serie af DC-film. Men det siger vel noget, om at man endegyldigt har droppet det ambitionsniveau, DCEU ellers startede med. "Shazam!" er i hvert fald en aldeles rædselsfuld film, der ikke engang er et seriøst forsøg på at lave komedie.
Den syvende film i DC Extended Universe introducerer Shazam, der altid har haft sin egen superhelteniche, selv om han formelt er en del af DC-universet. Karakteren stammer helt tilbage fra 1940, hvor han blev skabt under navnet Captain Marvel - men det navn blev siden overtaget af Marvel Comics, hvorefter DC's Captain Marvel blev til Shazam på grund af ophavsrettigheder.
Shazam har altså intet at gøre med den Captain Marvel, som for nylig også kom til filmen, men er i stedet DC's ekstraletbenede udgave af en mægtig superhelt, der er ren om hjertet og redder verden, men gør det med en barnlig attitude.
Den vinkel virker også til at have været helt central for instruktør David F. Sandberg, der kun havde et par gyserfilm på CV'et før denne. Hovedformålet med "Shazam!" synes at være at lave en superheltefilm for børn, der primært bliver drevet af fnisende grin over de platheder, man kan få frem ved at lade hovedpersonen administrere sine superkræfter, som om han kun var halvt så gammel som de 14 år, han vist egentlig skal forestille at være. Der er godt nok også nogle tilløb til alvor i Billys baggrundshistorie som forældreløs, men de drukner i generel sødsuppe og forbløffende perfekte plejeforældre.
Det skal selvfølgelig siges, at Shazams historie bærer enormt meget præg af, at figuren stammer fra 40'erne, for det er den værste gang mumbo-jumbo om magi og græske guder og kristen mytologi og en knægt, der bliver udvalgt som hele verdens store forkæmper, fordi han hjælper sin handicappede plejebror mod mobberne henne på skolen. Men til filmen har forfattere og instruktør nærmest valgt at køre deres helt endnu længere ud i det useriøse og absolut ufarlige.
Det er så også baggrunden, for at Zachary Levi fjoller tåkrummende rundt som den voksne udgave af hovedrollen. Asher Angel er en smule mere overbevisende som den unge Billy, og generelt er filmens teenageroller lidt bedre fungerende - indtil de også bliver kørt helt i hegnet mod slutningen. Mens Mark Strong som Dr. Sivana spiller på skurkeklicheer, vi har set ham trampe rundt i flere gange før.
Derudover er "Shazam!" temmelig slattent instrueret og heller ikke nogen særlig imponerende produktion, når man sammenligner med den moderne standard for netop superheltefilm.
Jeg er faktisk ret forbløffet, over at DC har valgt at lade "Shazam!" indgå på linje med Superman, Batman og Wonder Woman i den helt officielle serie af DC-film. Men det siger vel noget, om at man endegyldigt har droppet det ambitionsniveau, DCEU ellers startede med. "Shazam!" er i hvert fald en aldeles rædselsfuld film, der ikke engang er et seriøst forsøg på at lave komedie.
18/08-2019
