Marys yndlingsfilm
5.0
Vidunderlig kærlighedsfilm, hvor to outsiders og særlinge med en vis aldersforskel møder hinanden uden fordomme og udvikler et smukt og livsinspirerende forhold. Harold and Maude er rørende skrevet, og den blødende humanist Hal Ashby instruerer materialet med følsomhed og kraft. Humoristen Ashby (tangerende satirikeren) får dog sine steder lidt for meget plads, og enkelte scener virker for repetitionsprægede. Filmens resonerende menneskelighed overstråler dog de mindre fejl, og så er Bud Cort og Ruth Gordon helt grænseløs skønne og særegne i hovedrollerne. Cat Stevens´ sange løfter en i forvejen fremragende film, og jeg er meget tæt på at give topkarakter til Harold og Maude.
26/09-2019