Phoenix peaker i Oscarværdig præstation.

Hvor skal man starte, og hvor skal den placeres?

Det kræver altid tid - og som regel mere end et gennemsyn, før man lander en film der hvor den fortjener at være. Men jeg forsøger, efter bedste evne.

Joker

Som de fleste andre, var jeg opslugt af Joaquin Phoenix's mesterlige Oscarværdige præstation. Og er det en film som skal placeres i kategorien "Superhelte"? For det er i virkeligheden mere en samfundskritik kommentar.

Samtidig har Todd Phillips og Scott Silver, skrevet deres egen historie om Jokerens tilblivelse, som ikke er den normale kanon i Batman universet. Der sættes spændende, men også ret kontroversielle spørgsmål op - som afgjort ikke var Bob Kanes (Batmans opfinder) udgangspunkt, og heller aldrig har været et tema siden. Men det er et nyt take på det Yin/Yang billede der ofte tegnes i Batman vs Joker.

Herudover pilles der gevaldigt ved glansbilledet omkring Thomas Wayne - og vi efterlades med tvivl, hvilket jeg altid synes er fedt. For vi får ikke et endeligt facit.

I det hele taget tvivlen et af de steder hvor selve filmen løfter sig betragteligt, for lige som man troede at man vidste hvad der skete - så befinder vi os bare inde i et vanvid og den verden som Joker oplever.

Filmen har mange lag, og man kan vælge at se den som ren samfundskritik. Hvordan behandler vi (og i særdeleshed amerikanerne, deres psykiske patienter). Er den manglende støtte udløseren til de mange skyderier i USA? Det behøver man ikke at være professor for at opfatte - og det skæres måske lidt for kraftigt ud i pap. Særligt demonstrationerne med klovnemasker synes jeg voksede i et tempo og omfang, som gjorde det svært at kapere. Men vender man det til at det også kan være set fra Jokers verden, så er det plausibelt.

Man skal også være opmærksom på at filmen KAN blive trigger for flere skyderier i USA, den vil aldrig være årsagen - men kan være udløseren. De mennesker, som står helt derude og kan følge filmens logik møder ikke et modsvar.

Ud over at have sin baggrund hos DC, så har filmen masser af referencer til andre film. De mest tydelige er Scorseses Taxi Driver og King of Comedy, hvilket den ikke lægger skjul på - og ligefrem understreger med De Niro's gæsterolle. Samfundskritikken er den samme, mens udgangspunktet er mere generelt omkring psykiatriens og samfundets manglende evner og muligheder.

Tilbage til udgangspunktet. Det er Joaquin Phoenix's film. Han udstiller sig selv helt nøgen, foran kameraet - uden filter. Hans præstation er hypnotiserende, smuk, virtuos og frem for alt - helt igennem overlegen. Man ikke bare tror på ham - han ER den figur han portrætterer. Han bør med sindsro gøre plads på kaminhylden (hvis han har sådan en) til den længe ventede Oscar statuette, som hans talent længe har berettiget til.

Da jeg hørte om filmen første gang var jeg ærlig talt i tvivl. Behøver verden en selvstændig historie om Jokeren? Og de første billeder gjorde det ikke bedre, for Phoenix lignede Heath Ledger's udgave. Så det var tydeligt at Warner/DC ønskede at malke videre på den succes som The Dark Knight, og især Ledger skabte, med hans udgave.

Det er måske min eneste anke, sammen med det lidt for villige oprør, i forhold til det endelige produkt. Pyt med at der bliver refereret, når det bare bliver gjort så flot og kunstnerisk.

Nogle vil indvende at den ikke hører til i Batman/Gotham universet, på grund af de påstande og ændringer der er i kanon - men dem er der lavet masser af i andre film fra det udgangspunkt. Man må bare erkende at det tiltaler kreative kræfter, og skaber nye tolkninger og udgangspunkter. Og denne film bør stå alene, hvilket man dog aldrig kan være sikker på vil ske.

Jeg er tæt på at give topkarakter til filmen som helhed - Phoenix fortjener det alene.

Små skønhedsfejl ved helheden gør at jeg ender på 9/10 - og 5/6 - og en kæmpe anbefaling til at gå ind og se den.